Når det ikk er som man ønsker

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen brug for at gemme mig bag min anonymitet her , da det er et meget svært og følsomt emne , håber det vil blive respekteret ..

Men sagen er den at mine forældre er skilt (jeg var 2 år) - min far har ALTID haft meget svært ved at overholde aftaler, ofte kommet for sent , ikk hentes os den dag som er aftalt eller simpelthen ikk mødt op til diverse arrangementer på skole, børnehave osv .
Ja han har sågar drukket sig helt i hegnet når han har skulle have os i weekenden , kun set os hver anden weekend , stukket os penge i hånden 500-1000 kr seddler os sagt ta dem , det forstår man ikk rigtig i en alder af bare 5-6 år .. han hwr kørt med os stang stiv.
han skulle ALTID ordne have, vaske bil ordne værksted heste eller hvad ved jeg når vi var der , Aldrig lavede noiget med os . (min bror) - han er altid faldet i søvn på sofaen en lørdag aften kl 20 fordi han havde drukket , hans kone har altid gået i seng når han faldt i søvn , der har vi så siddet alene og røv kedet os ..
Til sidst blev det for meget da jeg var 10 år og der sagde jeg fra , jeg ville ikk længere besøge ham mere jeg nægtede at tage med der ned når han kom osv . min mor forsøgte at tvinge mig en overgang , men hun vidste godt hun ik kunne , der stoppede sammenværet med min far i en årrække ..
Jeg har så en søster os som min far fik med den dame han fandt efter min mor , de er stadig sammen idag .

Fra jeg var 10-14 år kom min far 1 gang på min fødselsdag og besøgte mig , er den eneste gang han har været der på min rigtige fødselsdag , tit glemte han os at ringe - men min kære søster som har fødselsdag 3 dage efter mig hun fik de fedeste gaver , fik fejret fødselsdag blev forkælet ja og meget andet ..
Jeg så ikk min far på sammenværd fra 10-14 år der begyndte jeg at forstå tingene og jeg begyndte derfor at snage lidt i min søsters liv for at finde ud af hvad hun fik osv .. jeg begyndte så at komme der i en lille periode , men igen sårede min far mig med alt muligt brændte vores aftaler af , hentede mig ik osv osv ..
igen ophørte det ..
Da jeg så var 19 år og stolt havde fået kørekort fik ejg lov at låne min mors bil og ville derfor besøge min far for sørste gang i 5 år og stolt vise ham at jeg have bestået min køreprøve 1 gang Jeg ringeder derfor til ham og han var hjemme jeg kunne bare komme , ejg kørte stolt der ned , kan lige så tydligt huske det d var den 3 juli for 4 år siden i år .. jeg var så stolt , ejg holder ude på vejen fordi det er en lidt dum indkørsel de har og jeg vidste ikk om jeg kunne finde ud af at bakke ud , BANG endnu et slag i ansigtet , han var lige kørt han skulle desværre på arbejde . ja godt nok er man 19 år , men man bliver sku ramt på følelserne alligevel .. - jeg var såå ked af det .
I mellem tiden i de 5 år her fra 14-19 så jeg ham ca 2 gange om året når han kom med min fødselsdagsgave og min julegave . gaverne blev mindre og mindre år for år .
Jeg har i alle årene haft kontakt til min søster og jeg spurgte gang på gang hvad hun havde fået i gave , og jeg blev lige såret hver gang . fede håndbold sko til 1000 kr vi gik begge meget op i håndbold . hun fik en bærbar computer rejser , fedt tøj osv osv . jeg kunne blive ved ..

Det største slag kom nok til min 18 års fødselsdag , han kunne ikk deltage , jeg fik stukket en 500 kr seddel i hånden og sagt tillykke ..
Min søster blev 18 sidste år , hun fik en bil til 12000 kr , en kæmpe fest og sit kørekort .
Rammer det en pige som mig som har kæmpet i nu 23 år for at få bare ne smule af sin far , det tor jeg nok rigtig hårdt endda ..

Da jeg fødte mit barn for knapt to år siden var min far den eneste som ALDRIG kom og besøgte os , rammer det hårdt ja det tror jeg nok .

Jeg flyttede 200 km væk for 3 år siden fra hele min familie for at studere , min far har været her 1 ENESTE GANG , RAMMER DET HÅRDT JA UENDELIG HÅRDT ..

min far har ikk set mit barn i nu 5 måneder .. rammer det hårdt ja helt forfærdeligt .

min far har set mit barn 4 gange i dens leve tiden den er knapt to ,

jeg venter mig igen , og ja han kommer nok heller ikk den her gang ..

Jeg er ødelagt inden i mit hjerte der mangler en del i mit liv , nemlig min far , men jeg kan ikk blive ved og ved og ved , for det er mig som gang på gang bliver såret ked ødelagt , revet i stykker og meget meget mere ..

Jeg havde en overgang i mit liv hvor jeg bevist forelskede mig i ældre fyre , her snakker vi jeg var 17 han var 29 , men han udfyldte på en måde et tomrum i mig , et rum som ingen andre i mit liv har kunne udfylde , men desværre så gik det jo i stykker ..

jeg har ikk noget kontakt til dne fyr idag , grundet min kæreste nu . anden historie ..

Ja jeg ved ikk hvad jeg ville men jeg havde egentlig bare brug for at komme af med det , på en måde hjalp det og på en anden måde ved jeg at jeg må skrive det til min far os hvordan jeg har det , men hold nu kæft det er hårdt ..

 

Jeg vil lige nævne , min søster blev for nyeligt student ,og til deet skulle der lige jogges på os andre søskende , hun var jo den eneste rigtige som havde været så fornuftig at tage en udd , ja hun er blevet HF student hun har ingen udd ..

 

Jeg vil så gerne lige tilføje at jeg selv er blevet færdig udd butiksassistent i år, men jeg har glemt det åbenbart ikk er nogen RIGTIG udd , det er jo det jeg har fået afvide af min far og hans kone .. At min søster er den eneste rigtige af os børn der bliver til noget ..

Udover til vil jeg så os sige at min far ikk engang ringede og sagde tillykke eller noget da jeg blev færdig udlært som butiksassistent , ja endnu engang bliver man såret og endnu et nederlag ..

Årh suk kan mærke din sorg. Mit bedste råd er at du sender det her indlæg til ham så han se hvor ondt han gør dig

Anonym skriver:

Jeg forstår dig så godt . Og jeg kan huske jeg har læst din historie før . Det er forfærdeligt fædre kan være sådan .

Jeg ønsker virkelig os min far vil være anderledes men ja .
Jeg skriver privat til dig en af dagene .

Jeg Er enig.
Du er meget velkommen,synes det kan være svært for dem som ikke har prøvet at stå i det, at forstå hvilke frustrationer og følelser det Kan give.

Sødeste dig. Hvorfor higer du sådan efter at få hans opmærksomhed når han i så mange år bare har svigtet dig gang på gang. Hvad får du ud af at blive ved med at kæmpe den kamp. Du bliver jo mere og mere ked af det, dine følelser bliver såret og du slipper aldrig håbet.

Tro mig, jeg kender det, det der med at være skilsmissebarn, det at ønske et forhold til den ene forældre (i mit tilfælde min mor) som er uopnåeligt, at gå og drømme om den dag den forældre får øjnene op for at du er værd at have i hans liv. Det er HAN'S tab. Ikke dit, du har din egen lille familie nu. Du har ikke behov for din far, selvom du føler du bør have ham i dit liv, så er det altså ikke noget du SKAL! Det vælger du helt selv.

Selvom manden er din far, er han ikke nødvendigvis værdig til at være i rollen som din far. 

Man vælger ikke selv sin familie, og med det svigt som du nu har været udsat for og at du føler dig forfordelt iforhold til din søster. Som du føler får i hoved og r**. men du må endelig ikke hade din søster fordi at din far måske giver hende dyre gaver osv. Det er bare døde ting, det kunne du da også have fået, men det ha de nødvendigvis ikke gjort at din far havde været i dit liv som du ønsker. 

Hvis du ikke får noget ud af at tale med ham, ville det måske være en idé at give slip på drømmen om at få din far i dit liv som du drømmer om. Det vil med tiden gøre dit liv så meget lettere. Fordi at så er du fri for at bruge så meget energi på at kæmpe for noget der ikke kommer til at ske. 

Knus og kram 

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen brug for at gemme mig bag min anonymitet her , da det er et meget svært og følsomt emne , håber det vil blive respekteret ..

Men sagen er den at mine forældre er skilt (jeg var 2 år) - min far har ALTID haft meget svært ved at overholde aftaler, ofte kommet for sent , ikk hentes os den dag som er aftalt eller simpelthen ikk mødt op til diverse arrangementer på skole, børnehave osv .
Ja han har sågar drukket sig helt i hegnet når han har skulle have os i weekenden , kun set os hver anden weekend , stukket os penge i hånden 500-1000 kr seddler os sagt ta dem , det forstår man ikk rigtig i en alder af bare 5-6 år .. han hwr kørt med os stang stiv.
han skulle ALTID ordne have, vaske bil ordne værksted heste eller hvad ved jeg når vi var der , Aldrig lavede noiget med os . (min bror) - han er altid faldet i søvn på sofaen en lørdag aften kl 20 fordi han havde drukket , hans kone har altid gået i seng når han faldt i søvn , der har vi så siddet alene og røv kedet os ..
Til sidst blev det for meget da jeg var 10 år og der sagde jeg fra , jeg ville ikk længere besøge ham mere jeg nægtede at tage med der ned når han kom osv . min mor forsøgte at tvinge mig en overgang , men hun vidste godt hun ik kunne , der stoppede sammenværet med min far i en årrække ..
Jeg har så en søster os som min far fik med den dame han fandt efter min mor , de er stadig sammen idag .

Fra jeg var 10-14 år kom min far 1 gang på min fødselsdag og besøgte mig , er den eneste gang han har været der på min rigtige fødselsdag , tit glemte han os at ringe - men min kære søster som har fødselsdag 3 dage efter mig hun fik de fedeste gaver , fik fejret fødselsdag blev forkælet ja og meget andet ..
Jeg så ikk min far på sammenværd fra 10-14 år der begyndte jeg at forstå tingene og jeg begyndte derfor at snage lidt i min søsters liv for at finde ud af hvad hun fik osv .. jeg begyndte så at komme der i en lille periode , men igen sårede min far mig med alt muligt brændte vores aftaler af , hentede mig ik osv osv ..
igen ophørte det ..
Da jeg så var 19 år og stolt havde fået kørekort fik ejg lov at låne min mors bil og ville derfor besøge min far for sørste gang i 5 år og stolt vise ham at jeg have bestået min køreprøve 1 gang Jeg ringeder derfor til ham og han var hjemme jeg kunne bare komme , ejg kørte stolt der ned , kan lige så tydligt huske det d var den 3 juli for 4 år siden i år .. jeg var så stolt , ejg holder ude på vejen fordi det er en lidt dum indkørsel de har og jeg vidste ikk om jeg kunne finde ud af at bakke ud , BANG endnu et slag i ansigtet , han var lige kørt han skulle desværre på arbejde . ja godt nok er man 19 år , men man bliver sku ramt på følelserne alligevel .. - jeg var såå ked af det .
I mellem tiden i de 5 år her fra 14-19 så jeg ham ca 2 gange om året når han kom med min fødselsdagsgave og min julegave . gaverne blev mindre og mindre år for år .
Jeg har i alle årene haft kontakt til min søster og jeg spurgte gang på gang hvad hun havde fået i gave , og jeg blev lige såret hver gang . fede håndbold sko til 1000 kr vi gik begge meget op i håndbold . hun fik en bærbar computer rejser , fedt tøj osv osv . jeg kunne blive ved ..

Det største slag kom nok til min 18 års fødselsdag , han kunne ikk deltage , jeg fik stukket en 500 kr seddel i hånden og sagt tillykke ..
Min søster blev 18 sidste år , hun fik en bil til 12000 kr , en kæmpe fest og sit kørekort .
Rammer det en pige som mig som har kæmpet i nu 23 år for at få bare ne smule af sin far , det tor jeg nok rigtig hårdt endda ..

Da jeg fødte mit barn for knapt to år siden var min far den eneste som ALDRIG kom og besøgte os , rammer det hårdt ja det tror jeg nok .

Jeg flyttede 200 km væk for 3 år siden fra hele min familie for at studere , min far har været her 1 ENESTE GANG , RAMMER DET HÅRDT JA UENDELIG HÅRDT ..

min far har ikk set mit barn i nu 5 måneder .. rammer det hårdt ja helt forfærdeligt .

min far har set mit barn 4 gange i dens leve tiden den er knapt to ,

jeg venter mig igen , og ja han kommer nok heller ikk den her gang ..

Jeg er ødelagt inden i mit hjerte der mangler en del i mit liv , nemlig min far , men jeg kan ikk blive ved og ved og ved , for det er mig som gang på gang bliver såret ked ødelagt , revet i stykker og meget meget mere ..

Jeg havde en overgang i mit liv hvor jeg bevist forelskede mig i ældre fyre , her snakker vi jeg var 17 han var 29 , men han udfyldte på en måde et tomrum i mig , et rum som ingen andre i mit liv har kunne udfylde , men desværre så gik det jo i stykker ..

jeg har ikk noget kontakt til dne fyr idag , grundet min kæreste nu . anden historie ..

Ja jeg ved ikk hvad jeg ville men jeg havde egentlig bare brug for at komme af med det , på en måde hjalp det og på en anden måde ved jeg at jeg må skrive det til min far os hvordan jeg har det , men hold nu kæft det er hårdt ..

 

Jeg vil lige nævne , min søster blev for nyeligt student ,og til deet skulle der lige jogges på os andre søskende , hun var jo den eneste rigtige som havde været så fornuftig at tage en udd , ja hun er blevet HF student hun har ingen udd ..

 

Jeg vil så gerne lige tilføje at jeg selv er blevet færdig udd butiksassistent i år, men jeg har glemt det åbenbart ikk er nogen RIGTIG udd , det er jo det jeg har fået afvide af min far og hans kone .. At min søster er den eneste rigtige af os børn der bliver til noget ..

Udover til vil jeg så os sige at min far ikk engang ringede og sagde tillykke eller noget da jeg blev færdig udlært som butiksassistent , ja endnu engang bliver man såret og endnu et nederlag ..

Åhh for fanden, de forældre er sq ikke altid lige nemme at slås med.. 

Jeg har sådan lyst til at sige - kom skal vi drikke en kop kaffe, så du kan få lukket alt de ud, du har brug for. 

Jeg har selv stået i en situation, men min far der har svigtet mig utroligt meget da jeg var barn/teenager og først efter jeg er blevet voksen er vores forhold blevet godt. Nu er det så min mor der svigter. 

Jeg har efterhånden lært ikke at tage det ind. Og jeg tror at du på et tidspunkt er nød til at sige "gør min far noget som helst godt for mig, eller bliver jeg for det meste ked af det" er svaret "ja", så er der nok ikke plads til din far i dit liv. Man vægler ikke selv sin familie, og man skal ikke tvinges til at omgås mennesker man ikke bryder sig om. 

Dertil tror jeg så at fordi du har valgt din far fra i nogen lange perioder, så må du ikke forvente at han er overfor dig, som overfor din søster. Selvom det er hårdt. Derfor tror jeg at det er bedst ikke at forvente noget, og så evt. blive glad hvis der kommer noget. 

 

ET KÆMPE TIL DIG!!

 

Har læst hvad du har skrevet og kan godt sætte mig ind i din situation...

Kan godt forstå at du bliver såret over at din søster får større gaver end dig selv... Men... Tror måske at du skal se det lidt fra din fars side... Jeg forstår så udemærket at din far aldrig har været der rigtigt for dig og at du føler dig utroligt svigtet på det område. Men.. Du valgte da du var ti år (En rigtig beslutning i mine øjne) din far fra... Imellemtiden har han fået en datter mere, som han måske ønsker at han kan gøre det rigtigt for.. Han har jo ødelagt hans forhold til dig og det vil aldrig blive helt godt, for der vil altid være en tvivl fra din side, om han nu forlader dig igen.. Men den tvivl har din søster ikke (så vidt jeg kan forstå) og derfor prøver han at gøre alt hvad han kan for at bibeholde det gode forhold de har. Du må endelig ikke misforstå, jeg synes at din far handler meget forkert, men hvis han prøver og prøver på at gøre det rigtigt overfor din søster, så bliver der ofte en ulige gavefordeling...

Ligemeget hvad, så er det super svært når man bliver svigtet af sine forældre... Det er en forfærdelig følelse og jeg kan godt forstå at det bliver ved med at ramme dig rigtig hårdt...

Mit eneste råd til dig er at, du bliver nødt til at lukke ham mere og mere ud af dit liv, for ikke at blive såret igen og igen... Du kan jo stadig have en god kontakt til din søster, men hvis du ikke forventer noget af din far, så vil du heller ikke blive skuffet... Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men jeg tror det er nødvendigt for dig, for at komme videre med dit liv, uden skuffelser...

til dig

Christopher&Andreas skriver:

Årh suk kan mærke din sorg. Mit bedste råd er at du sender det her indlæg til ham så han se hvor ondt han gør dig

tak ,hvor er de sødt af dig ..
Og ja sorgen er desværre stor ..

Isabella_mor skriver:

Sødeste dig. Hvorfor higer du sådan efter at få hans opmærksomhed når han i så mange år bare har svigtet dig gang på gang. Hvad får du ud af at blive ved med at kæmpe den kamp. Du bliver jo mere og mere ked af det, dine følelser bliver såret og du slipper aldrig håbet.

Tro mig, jeg kender det, det der med at være skilsmissebarn, det at ønske et forhold til den ene forældre (i mit tilfælde min mor) som er uopnåeligt, at gå og drømme om den dag den forældre får øjnene op for at du er værd at have i hans liv. Det er HAN'S tab. Ikke dit, du har din egen lille familie nu. Du har ikke behov for din far, selvom du føler du bør have ham i dit liv, så er det altså ikke noget du SKAL! Det vælger du helt selv.

Selvom manden er din far, er han ikke nødvendigvis værdig til at være i rollen som din far. 

Man vælger ikke selv sin familie, og med det svigt som du nu har været udsat for og at du føler dig forfordelt iforhold til din søster. Som du føler får i hoved og r**. men du må endelig ikke hade din søster fordi at din far måske giver hende dyre gaver osv. Det er bare døde ting, det kunne du da også have fået, men det ha de nødvendigvis ikke gjort at din far havde været i dit liv som du ønsker. 

Hvis du ikke får noget ud af at tale med ham, ville det måske være en idé at give slip på drømmen om at få din far i dit liv som du drømmer om. Det vil med tiden gøre dit liv så meget lettere. Fordi at så er du fri for at bruge så meget energi på at kæmpe for noget der ikke kommer til at ske. 

Knus og kram 

Tusind tusind tak for dit meget brugbare svar ..

og ja , hvorfor i alverden bliver jeg ved at kæmpe for noget som er uopnåeligt , det spørgsmål stille jeg os mig selv minimum 10 gange om dagen , og jeg har ikk noget svar på det , fordi jeg mangler noget i mit liv måske , jeg mangler den far som alle andre børn har et fantastisk forhold til , men som jeg bestemt ikk har ..

men jeg er nåede så langt indtil videre at jeg har valgt ikk at kontakte ham, ringer han til mig så overvejer jeg situationen og dagen inden jeg tager den , for det er ikk altid jeg magter snakke med ham for han vil alligevel ikk noget andet end præle af min søster
jeg vil stadig skrive ham et brev hvor i jeg vil fortælle ham hvordan jeg føler , og i deet vil jeg bede ham holde sig væk med mindre han tager sig sammen ..

Endnu engang tak for dit svar..

ano14316 skriver:

Åhh for fanden, de forældre er sq ikke altid lige nemme at slås med.. 

Jeg har sådan lyst til at sige - kom skal vi drikke en kop kaffe, så du kan få lukket alt de ud, du har brug for. 

Jeg har selv stået i en situation, men min far der har svigtet mig utroligt meget da jeg var barn/teenager og først efter jeg er blevet voksen er vores forhold blevet godt. Nu er det så min mor der svigter. 

Jeg har efterhånden lært ikke at tage det ind. Og jeg tror at du på et tidspunkt er nød til at sige "gør min far noget som helst godt for mig, eller bliver jeg for det meste ked af det" er svaret "ja", så er der nok ikke plads til din far i dit liv. Man vægler ikke selv sin familie, og man skal ikke tvinges til at omgås mennesker man ikke bryder sig om. 

Dertil tror jeg så at fordi du har valgt din far fra i nogen lange perioder, så må du ikke forvente at han er overfor dig, som overfor din søster. Selvom det er hårdt. Derfor tror jeg at det er bedst ikke at forvente noget, og så evt. blive glad hvis der kommer noget. 

 

ET KÆMPE TIL DIG!!

 

Tusind tusind tak for dit svar ..

Og ja du har så evig ret , men jeg har jo netop valgt ham fra grundet svigt gang på gang .. Men jo det er nok fuldstændig korekt ..
ringer han og siger vi kommer den og den dato , jamen jeg forventer ikk han kommer for jeg ved inderst inde at han ikk gør det , og der altid kommer noget i vejen .

Som jeg skrev i starten , jeg har ikk boede i nærheden af ham i 3 år nu , og i alle de 3 år har han lovede at komme , ejg har endnu ikk set ham endnu , men han har gang på gang ringede og sagt så bliver det den weekend så den . og ja der sker ik noget .

Muhmi skriver:

Har læst hvad du har skrevet og kan godt sætte mig ind i din situation...

Kan godt forstå at du bliver såret over at din søster får større gaver end dig selv... Men... Tror måske at du skal se det lidt fra din fars side... Jeg forstår så udemærket at din far aldrig har været der rigtigt for dig og at du føler dig utroligt svigtet på det område. Men.. Du valgte da du var ti år (En rigtig beslutning i mine øjne) din far fra... Imellemtiden har han fået en datter mere, som han måske ønsker at han kan gøre det rigtigt for.. Han har jo ødelagt hans forhold til dig og det vil aldrig blive helt godt, for der vil altid være en tvivl fra din side, om han nu forlader dig igen.. Men den tvivl har din søster ikke (så vidt jeg kan forstå) og derfor prøver han at gøre alt hvad han kan for at bibeholde det gode forhold de har. Du må endelig ikke misforstå, jeg synes at din far handler meget forkert, men hvis han prøver og prøver på at gøre det rigtigt overfor din søster, så bliver der ofte en ulige gavefordeling...

Ligemeget hvad, så er det super svært når man bliver svigtet af sine forældre... Det er en forfærdelig følelse og jeg kan godt forstå at det bliver ved med at ramme dig rigtig hårdt...

Mit eneste råd til dig er at, du bliver nødt til at lukke ham mere og mere ud af dit liv, for ikke at blive såret igen og igen... Du kan jo stadig have en god kontakt til din søster, men hvis du ikke forventer noget af din far, så vil du heller ikke blive skuffet... Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men jeg tror det er nødvendigt for dig, for at komme videre med dit liv, uden skuffelser...

til dig

Tusind tusind rak for dit svar ..

og jeg forstår udemærkede hvad du mener med det du skriver ..
Jeg vil os prøve og lukke ham mere og mere ud af mit liv , for det tror jeg både jeg og mine børn i sidste ende vil være bedst tjent med , men ja det er ski....e svært må jeg indrømme , jeg er lidt ligeglad med om han vil være der for mig , jeg er voksen og kan sagtens klare mig , men jeg ville sådan ønske af hele mit hjerte at mine børn i det mendste vidste hvem deres morfar var , men ja den drøm tror jeg desværre for altid vil være uopnåelig , og måske det bare er det mest rigtige at kotte kontakten nu imens børne ikk forstår noget , imens min søster ikk har fået børn endnu og de kan blive forfordelt ..

din far var ikke voksen nok til sin opgave som far for dig.  men jeg kan ikke helt finde ud af familie forholdene ..

du skiver bror i starten.  men sener søster, er det en og samme person eller har din far en pige er er lidt yngre end dig også har du en bror ved din mor også ?

 

at din far ikke vil dig.. eller ikke magter at opretholde et samværd, ej heller for dig som voksen.. er jo klart. du har også haft ham fravalgt. så selfølgelig er han ikke knyttet til dig på  samme måde som han er knyttet til de andre/den anden..

og ja det er hårdt og være fravalgt. men sådan er dit liv jo.også må du leve med det der fra og selv bestemme hvor mege du vil ofre for at opretholde kontakt.

hvorfor snager du i hvor meget din søster får, det såre dig jo kun. vær i stedet glad for det du får.

at han ikke ser din søn er jo trist.. men har din søn glæde af en bedstefar man ikke kan stole på?  hvad midster han ved han ikke lære ham og kende?

du søger anderkendelse ved din far, dette er forståligt nok.. men du får den jo ikke bliver kun såret. så find et andet sted og få anderkendelsen.

så forvent midst mugligt af din far, bestem hvor meget han skal være en del af dit liv og undlad og snag i dine andres søskendes forhold det gavner dig ikke.  og ja det er surt at han ikke gider dig.  men det kan du ikke gøre noget ved.. kun banke dig selv i hovdet med det.. og det gavner ikke dig..