Når det ikk er som man ønsker

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen brug for at gemme mig bag min anonymitet her , da det er et meget svært og følsomt emne , håber det vil blive respekteret ..

Men sagen er den at mine forældre er skilt (jeg var 2 år) - min far har ALTID haft meget svært ved at overholde aftaler, ofte kommet for sent , ikk hentes os den dag som er aftalt eller simpelthen ikk mødt op til diverse arrangementer på skole, børnehave osv .
Ja han har sågar drukket sig helt i hegnet når han har skulle have os i weekenden , kun set os hver anden weekend , stukket os penge i hånden 500-1000 kr seddler os sagt ta dem , det forstår man ikk rigtig i en alder af bare 5-6 år .. han hwr kørt med os stang stiv.
han skulle ALTID ordne have, vaske bil ordne værksted heste eller hvad ved jeg når vi var der , Aldrig lavede noiget med os . (min bror) - han er altid faldet i søvn på sofaen en lørdag aften kl 20 fordi han havde drukket , hans kone har altid gået i seng når han faldt i søvn , der har vi så siddet alene og røv kedet os ..
Til sidst blev det for meget da jeg var 10 år og der sagde jeg fra , jeg ville ikk længere besøge ham mere jeg nægtede at tage med der ned når han kom osv . min mor forsøgte at tvinge mig en overgang , men hun vidste godt hun ik kunne , der stoppede sammenværet med min far i en årrække ..
Jeg har så en søster os som min far fik med den dame han fandt efter min mor , de er stadig sammen idag .

Fra jeg var 10-14 år kom min far 1 gang på min fødselsdag og besøgte mig , er den eneste gang han har været der på min rigtige fødselsdag , tit glemte han os at ringe - men min kære søster som har fødselsdag 3 dage efter mig hun fik de fedeste gaver , fik fejret fødselsdag blev forkælet ja og meget andet ..
Jeg så ikk min far på sammenværd fra 10-14 år der begyndte jeg at forstå tingene og jeg begyndte derfor at snage lidt i min søsters liv for at finde ud af hvad hun fik osv .. jeg begyndte så at komme der i en lille periode , men igen sårede min far mig med alt muligt brændte vores aftaler af , hentede mig ik osv osv ..
igen ophørte det ..
Da jeg så var 19 år og stolt havde fået kørekort fik ejg lov at låne min mors bil og ville derfor besøge min far for sørste gang i 5 år og stolt vise ham at jeg have bestået min køreprøve 1 gang Jeg ringeder derfor til ham og han var hjemme jeg kunne bare komme , ejg kørte stolt der ned , kan lige så tydligt huske det d var den 3 juli for 4 år siden i år .. jeg var så stolt , ejg holder ude på vejen fordi det er en lidt dum indkørsel de har og jeg vidste ikk om jeg kunne finde ud af at bakke ud , BANG endnu et slag i ansigtet , han var lige kørt han skulle desværre på arbejde . ja godt nok er man 19 år , men man bliver sku ramt på følelserne alligevel .. - jeg var såå ked af det .
I mellem tiden i de 5 år her fra 14-19 så jeg ham ca 2 gange om året når han kom med min fødselsdagsgave og min julegave . gaverne blev mindre og mindre år for år .
Jeg har i alle årene haft kontakt til min søster og jeg spurgte gang på gang hvad hun havde fået i gave , og jeg blev lige såret hver gang . fede håndbold sko til 1000 kr vi gik begge meget op i håndbold . hun fik en bærbar computer rejser , fedt tøj osv osv . jeg kunne blive ved ..

Det største slag kom nok til min 18 års fødselsdag , han kunne ikk deltage , jeg fik stukket en 500 kr seddel i hånden og sagt tillykke ..
Min søster blev 18 sidste år , hun fik en bil til 12000 kr , en kæmpe fest og sit kørekort .
Rammer det en pige som mig som har kæmpet i nu 23 år for at få bare ne smule af sin far , det tor jeg nok rigtig hårdt endda ..

Da jeg fødte mit barn for knapt to år siden var min far den eneste som ALDRIG kom og besøgte os , rammer det hårdt ja det tror jeg nok .

Jeg flyttede 200 km væk for 3 år siden fra hele min familie for at studere , min far har været her 1 ENESTE GANG , RAMMER DET HÅRDT JA UENDELIG HÅRDT ..

min far har ikk set mit barn i nu 5 måneder .. rammer det hårdt ja helt forfærdeligt .

min far har set mit barn 4 gange i dens leve tiden den er knapt to ,

jeg venter mig igen , og ja han kommer nok heller ikk den her gang ..

Jeg er ødelagt inden i mit hjerte der mangler en del i mit liv , nemlig min far , men jeg kan ikk blive ved og ved og ved , for det er mig som gang på gang bliver såret ked ødelagt , revet i stykker og meget meget mere ..

Jeg havde en overgang i mit liv hvor jeg bevist forelskede mig i ældre fyre , her snakker vi jeg var 17 han var 29 , men han udfyldte på en måde et tomrum i mig , et rum som ingen andre i mit liv har kunne udfylde , men desværre så gik det jo i stykker ..

jeg har ikk noget kontakt til dne fyr idag , grundet min kæreste nu . anden historie ..

Ja jeg ved ikk hvad jeg ville men jeg havde egentlig bare brug for at komme af med det , på en måde hjalp det og på en anden måde ved jeg at jeg må skrive det til min far os hvordan jeg har det , men hold nu kæft det er hårdt ..

 

Jeg vil lige nævne , min søster blev for nyeligt student ,og til deet skulle der lige jogges på os andre søskende , hun var jo den eneste rigtige som havde været så fornuftig at tage en udd , ja hun er blevet HF student hun har ingen udd ..

 

Jeg vil så gerne lige tilføje at jeg selv er blevet færdig udd butiksassistent i år, men jeg har glemt det åbenbart ikk er nogen RIGTIG udd , det er jo det jeg har fået afvide af min far og hans kone .. At min søster er den eneste rigtige af os børn der bliver til noget ..

Udover til vil jeg så os sige at min far ikk engang ringede og sagde tillykke eller noget da jeg blev færdig udlært som butiksassistent , ja endnu engang bliver man såret og endnu et nederlag ..

Jeg mangler ord men et stort  skal du i hvert fald have.

Jeg ville ønske, din far ville indse, hvor meget han er gået/går glip af. Du lyder til at være en skøn pige og du fortjener ubetinget kærlighed.

Selvom det er svært, tror jeg, du skal prøve at acceptere, at din far er som han er, og ikke gå og sammenligne dig med din søster. Det er SÅ forkert det din far gør, men jeg er bange for, det vil ødelægge dig, hvis du bliver ved at tænke sådan. Og din fars mangel på omtanke skal ikke ødelægge dig!

Det sundeste for dig, ville nok være at stoppe kontakten med din far helt og så prøve at lære at tilgive ham for hans uvidenhed. Tilgivelse ville give dig ro og det tror jeg er det, du har brug for.

Mange tanker til dig

 

Chewy skriver:

Jeg mangler ord men et stort  skal du i hvert fald have.

Jeg ville ønske, din far ville indse, hvor meget han er gået/går glip af. Du lyder til at være en skøn pige og du fortjener ubetinget kærlighed.

Selvom det er svært, tror jeg, du skal prøve at acceptere, at din far er som han er, og ikke gå og sammenligne dig med din søster. Det er SÅ forkert det din far gør, men jeg er bange for, det vil ødelægge dig, hvis du bliver ved at tænke sådan. Og din fars mangel på omtanke skal ikke ødelægge dig!

Det sundeste for dig, ville nok være at stoppe kontakten med din far helt og så prøve at lære at tilgive ham for hans uvidenhed. Tilgivelse ville give dig ro og det tror jeg er det, du har brug for.

Mange tanker til dig

 

utrolig FLOT skrevet , og det er så rigtig det du skriver. kan ikke andet end give dig ret .

og jeg vil uden tvivl huske det svar du har givet mig ..

stort kram til dig.

..

Åh hvor jeg kender alle følelserne og problematikkerne, bare med lidt andre aspekter, og det Kan gøre frygtelig ondt. Jeg har ikke haft nogen kontakt overhovedet til min biologiske far i 8 mdr

Du er velkommen til at skrive privat hvis du har brug for snak, og få tingene vendt med en som selv har prøvet noget lignende (min far har dog aldrig drukket tæt, men meget af det andet kender jeg )

Maja84 skriver:

Åh hvor jeg kender alle følelserne og problematikkerne, bare med lidt andre aspekter, og det Kan gøre frygtelig ondt. Jeg har ikke haft nogen kontakt overhovedet til min biologiske far i 8 mdr

Du er velkommen til at skrive privat hvis du har brug for snak, og få tingene vendt med en som selv har prøvet noget lignende (min far har dog aldrig drukket tæt, men meget af det andet kender jeg )

Tusind Tusind tak.
DEt kunne meget vel tænkes jeg tager mod dit tilbud for ind imellem kunne det være rart at snakke med andre som har været lige så uheldig som jeg med deres far .

Jeg tror også, du skal gøre op med dig selv, at du er "blevet snydt" på far-området, og at det nok aldrig ændrer sig. Du vil kun blive skuffet, hvis du inderst inde håber på det umulige. Så hellere sige mentalt farvel, selvom det også gør ondt. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på din lillesøster - hun har vel heller ikke haft det for sjovt med en alkoholiseret far, selvom han har forkælet hende materielt? Hun skal leve op til en hel masse, nu hvor hun har fået rollen som "hende, det lykkes for" - og måske kan det hjælpe dig lidt til at håndtere den jalousi, som du forståeligt nok må føle, hvis du erkender, at det heller ikke er let at være hende. Har du kontakt med hende? - måske kan I ligefrem have glæde af at tale om jeres far? 

Jeg har selv haft et kæmpe fadersavn i mange år og VED, hvor meget, det kan fylde og præge ens liv - min far var så død, og på nogle måder var det måske næsten enklere, fordi jeg ikke kunne håbe på en masse fra ham og blive skuffet gang på gang. Under alle omstændigheder, så lykkedes det mig efter mange år og med prof. hjælp at erkende og leve med, at der aldrig kommer en far til mig - og det er nok den erkendelse, du også er nødt til at opnå. 

Anonym skriver:

Tusind Tusind tak.
DEt kunne meget vel tænkes jeg tager mod dit tilbud for ind imellem kunne det være rart at snakke med andre som har været lige så uheldig som jeg med deres far .

Tja har heller ik været nemt, jeg skulle altid slæbes rundt til det han ville, og han var mere interesset i titlen end rollen som far. Bla var der en masse i forbindelse med min søns fødsel, det var hård fødsel som endte i akut kejsersnit. 7 timer efter stod han på min stue og ville se ham trods han lå på neonatal (født for tidligt) i stedet for støtte kom masser af psykiske kampe mellem mig og ham og hans køreste. Han havde svært ved at forstå at vi ikke kunne komme nogle timer til hans 50 års fødselsdagsfest, trods vi begge var indlagt på hver vores afdeling. Der er desværre meget mere af samme skuffe, så forstå følelserne kender jeg. Jeg savner og ønsker forhold til min far, men så længe han ikke ønsker at tingene er anderledes kan det ikke lade sig gøre, da det aldrig vil blive bedre, og mine ønsker kan han og hans kæreste ikke leve op til. Vil bare behandles ordentligt, og ikke overfuses med en masse krav og forventninger, og at han vil se os fordi han gider os og ikke fordi han skal have nyt at vise og fortælle familien, fordi alt skal se fint og perfekt ud, uden at gøre en indsats.

Jeg havde simpelthen skrevet det til ham i et langt brev, jeg ville kører ud og afleverer det personligt, sige til ham mens du kigger ham i øjenene at du mener det 100% og at du håber han får et godt liv fremover.

I brevet ville jeg også skrive at du er skuffet over at han ikke vil kende sine børnebørn.

og så ville ejg cutte kontakten 100% !

KRAM

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror også, du skal gøre op med dig selv, at du er "blevet snydt" på far-området, og at det nok aldrig ændrer sig. Du vil kun blive skuffet, hvis du inderst inde håber på det umulige. Så hellere sige mentalt farvel, selvom det også gør ondt. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på din lillesøster - hun har vel heller ikke haft det for sjovt med en alkoholiseret far, selvom han har forkælet hende materielt? Hun skal leve op til en hel masse, nu hvor hun har fået rollen som "hende, det lykkes for" - og måske kan det hjælpe dig lidt til at håndtere den jalousi, som du forståeligt nok må føle, hvis du erkender, at det heller ikke er let at være hende. Har du kontakt med hende? - måske kan I ligefrem have glæde af at tale om jeres far? 

Jeg har selv haft et kæmpe fadersavn i mange år og VED, hvor meget, det kan fylde og præge ens liv - min far var så død, og på nogle måder var det måske næsten enklere, fordi jeg ikke kunne håbe på en masse fra ham og blive skuffet gang på gang. Under alle omstændigheder, så lykkedes det mig efter mange år og med prof. hjælp at erkende og leve med, at der aldrig kommer en far til mig - og det er nok den erkendelse, du også er nødt til at opnå. 

MIn søster er hende som altid ringer til far hvis hun mangler fm 5 kr , hun er hende som ikke betaler sin husleje for det er bedre far gør det , hun er hende som bruger sine penge på druk fest og tøj .
Hun er hende som ikke gider arbejde for far betaler alligevel.

ja jeg har kontakt med min søster , men kun når hun kontakter mig for ærligt så kan jeg ikke fordrage den måde hun er på . HUn er så uansvarlig som nogen på 19 år kan være ..

Hun synes bare det er fedt at alle mener hun er den bedste hun praler ligefremt af den , Og skriver eller ringer kun hvis der går for længe imellem jeg kommer der ned Hvor hun bor , og ærligt så har jeg det sådan , både hun og jeg har bil , forskellen er bare min far betaler hendes udover benzin rep af bilen vægt afgift forsikring osv , jeg betaler selv min , men vi har lige langt om hun skal kører op til mig hvilket hun nu har lovet i 3 år nu at gøre , eller jeg skal kører ned til hende . Men folk kan ikke besøge mig , så kan jeg heller ikke længere besøge dem . Jeg har ikke flere penge end hun har .

Maja84 skriver:

Tja har heller ik været nemt, jeg skulle altid slæbes rundt til det han ville, og han var mere interesset i titlen end rollen som far. Bla var der en masse i forbindelse med min søns fødsel, det var hård fødsel som endte i akut kejsersnit. 7 timer efter stod han på min stue og ville se ham trods han lå på neonatal (født for tidligt) i stedet for støtte kom masser af psykiske kampe mellem mig og ham og hans køreste. Han havde svært ved at forstå at vi ikke kunne komme nogle timer til hans 50 års fødselsdagsfest, trods vi begge var indlagt på hver vores afdeling. Der er desværre meget mere af samme skuffe, så forstå følelserne kender jeg. Jeg savner og ønsker forhold til min far, men så længe han ikke ønsker at tingene er anderledes kan det ikke lade sig gøre, da det aldrig vil blive bedre, og mine ønsker kan han og hans kæreste ikke leve op til. Vil bare behandles ordentligt, og ikke overfuses med en masse krav og forventninger, og at han vil se os fordi han gider os og ikke fordi han skal have nyt at vise og fortælle familien, fordi alt skal se fint og perfekt ud, uden at gøre en indsats.

Jeg forstår dig så godt . Og jeg kan huske jeg har læst din historie før . Det er forfærdeligt fædre kan være sådan .

Jeg ønsker virkelig os min far vil være anderledes men ja .
Jeg skriver privat til dig en af dagene .