Jeg er bange for at fortælle ham at jeg har søgt lejlighed, for er bange for han så smider mig ud af huset på stedet...
Det er nok også det at jeg ikke har nogle at gå til efter brudet.. jeg vil stå alene med børnene og 2 veninder jeg ikke snakker voldsomt med længere.. han vil stå uden mig og børn, men med masser af venner og muligheden for at gå i byen og hurtigt lære nye at kende 
Jeg har ikke tænkt mig at gå til amtet/statsforvaltningen... Det eneste jeg ønsker er at mine piger kunne se begge sine forældre hver dag.. de fortjener kun det bedste, og det er svært for mig at indse at det ikke kan lade sig gøre længere
Tusind tak for svar 
Altså, nu kender jeg ikke jeres situation med hus/lejlighed, men den kan godt være grim. Hvis det kun er den ene som står på papiret, som L/ejer.
Vi stod begge som lejere, så ingen kunne smide en ud. Kun købe den anden ud hvis det var.
Hvis det er at du vælger at gøre det forbi med ham, så tag kontakt til mødrehjælpen og be om en tid til vejledning osv. De kan svare på det meste og ordne papirerne i stedet for SFV-turen. Plus det er ikke en pokkers jurist der kun ser sort og hvidt!!
Bare du finder nogle og støtte dig op af, hvis han smider dig på porten(hvis han kan altså). Du får virkelig brug for det kan jeg hilse og sige. I første omgang, så vær ærlig overfor ham og forbered ham på samtalen og når den kommer, så vær ærlig og sig hvordan du har det og hvilke tanker du går rundt med lige nu(lav en stikordsliste så du får det hele med). Ja han bliver måske sur, fortvivlet, ked af det, rasende, men hvem ved. I så fald, så har du dit på det rene og har fået det ud og så må næste træk være hans, måske skal han have et lille puf i den rigtige retning. MEN der er ingen grund til at gå og gemme på det. Det æder en op indeni. Den fejl lavede min ex.
Jeg har også masser af venner og chancen for at gå i byen, men efter 7 år i et forhold, så bare tanken om at finde en ny pige og hygge sig med. Jeg får det bare så dårligt ved tanken. Jeg er slet ikke klar til et nyt forhold overhovedet og tanken om hyggeveninder.. Glem det!
Men nu kan jeg kun svare for mig selv og ikke ham 
. Hvis han virkelig elsker dig og holder af dig, så skal han nok tage sig selv i kraven og hanke op i sig selv. krydser ihvertfald 
for det
Hvis i kan finde ud af det og arbejde sammen, så skal det nok løse sig selv med hvordan i gør med børnene. Hvis han er mand nok til at tage hånd omkring børnene, så kunne i jo dele bopælene imellem jer, så får i begge lige meget i tilskud. Eller næsten lige meget ihvertfald. Jeg siger ikke hvor børnene skal bo mest når i har splittet bopælene. Hvis du ved hvad jeg mener, ellers smid en pb til mig hvis du er i tvivl om hvad jeg mener. ^^
Det kræver ihvertfald i kan samarbejde og flexible og snakke sammen
