Har taget det første skridt :((

TeamRocket skriver:

Er du ikke næsten vant til at være alene i forvejen, måske er det ligefrem befriende at være alene alene og ikke skulle tage hensyn til ham mere men bare kan gøre som du vil, når du vil. Og ja det bliver nok meget hårdt for børnene, hvor gamle er de? Måske de ligefrem vil nyde at have jer for sig selv når de f.eks er på weekend hos far og når de kommer hjem til dig vil du ha massere energi- og far vil have savnet dem når de så skal til ham igen. Selfølgelig alt efter hvor gamle de er.

Min veninde (og datteren også faktisk) er blomstret så meget op efter hun tog den hårde beslutning at gå fra manden i sit liv, for han var ikke bare manden i hendes liv han var også et værre røvhul og egoistisk når han ikke lige forkælede hende med blomster og lovede bod og bedring, men han er en god far- og det er så dejligt at se hvordan det bare kører for dem alle nu hvor det er slut. (og han indrømmede jo så også sit utroskab da hun alligevel var flyttet. Føj altså!)

Du fortjener at være lykkelig og noglegange må man igennem nogle hårde beslutninger for at komme der til.

Den lille er 1år og den store er lige blevet 3.. hun er nemlig ekstremt far syg.. Hvis jeg er alene hjemme om aftenen til at ligge dem i seng, så græder hun og siger hun elsker sin far, og savner sin far.. hvis hun er blevet passet ude er han den første hun flyver om halsen på når hun ser os igen.. hun er bare fars pige.. og jeg føler lidt at jeg sårer hende mere ved at gå fra ham end jeg sårer mig selv ved at blive.. hvis du forstår

meem skriver:

Så kom det så vidt.. Min kæreste og jeg har i meget lang tid haft småskænderier konstant.. Det der så udløste bomben, var da han i slutningen af juli tog til Grøn Koncert.. Han var meget fuld, påstår at ha' været i byen, men havde selv et par veninder det pågældende sted som intet har set til ham.. og ser så dagen efter at han har skrevet til en anden pige om hun mon sov.. Han kan ikke give en begrundelse for hvorfor han skrev.. Men det kørte bare min tillid længere ned end den har været...

Idag kom vi så op i endnu et stort skænderi.. Jeg fortalte at jeg føler den eneste grund til jeg er her, er fordi han er bange for at miste sine børn.. Han svar er så : jeg elsker mine piger, men min kammerat siger man vænner sig til de ikke er der.. ?!!

Nu ligger jeg på sofaen med dyne og pude.. ham oppe i sengen.. Jeg har netop medt mig ind i en boligforening, og søgt på en fin og billig lejlighed... chokket for mig er så at jeg har taget sådan et stort skridt, er på vej væk fra et forhold der har varet i 5 år.. Og jeg græder ikke ?! dog sidder jeg og tænker.. Har jeg nu gjort det rigtige.. burde vi kæmpe mere, er det bare mig der er dum ikke at ha' tillid nok til ham.. åhh det er lidt hårdt...

Det blev nok lidt rodet.. men var nødt til at lufte mit hjerte..

Hilsen en nok snart enlig mor til 2 vildt fantastiske piger..

Lige et stort kram kunne ikk bladre væk fra siden uden !

Og som skilsmissebarn bliver jeg nødt til at sige, hellere to forældre der er lykkelige hver for sig - en to forældre der er ulykkelige sammen.

Og jeres børn skal nok vænne sig til det. Kunne forstille mig, at det bliver hårdt i starten med den store som er far syg - men det skal nok gå over forvent det værste og håb på det bedste - det er nok den nemmeste måde at komme igennem det på, med henblik på børnene

Olivia's Moar skriver:

Lige et stort kram kunne ikk bladre væk fra siden uden !

Og som skilsmissebarn bliver jeg nødt til at sige, hellere to forældre der er lykkelige hver for sig - en to forældre der er ulykkelige sammen.

Og jeres børn skal nok vænne sig til det. Kunne forstille mig, at det bliver hårdt i starten med den store som er far syg - men det skal nok gå over forvent det værste og håb på det bedste - det er nok den nemmeste måde at komme igennem det på, med henblik på børnene

Tusind tak for svar

Tror også det er det eneste rigtige at flytte hvert til sit desværre...

Det er bare så pokkers hårdt... Og så efter 5 år og to børn.. alle de ting vi har/havde sammen.. åhh det kommer til at tage tid før man er ovenpå igen da

 

Det kunne være mit indlæg, dog har jeg min lejlighed fra 1. oktober.

Kofoed. skriver:

Det kunne være mit indlæg, dog har jeg min lejlighed fra 1. oktober.

Åhh også dig  er jeg ked af at høre...

Bor i så stadig sammen nu hvis jeg må spørge?

meem skriver:

Åhh også dig  er jeg ked af at høre...

Bor i så stadig sammen nu hvis jeg må spørge?

Ja og vi vil prøve om vi kan kæreste videre, men vi må se.

Desværre også mig, dog er det kun 4 år vi har været sammen.

Jep en mand har forvildet sig herind

nåh men jeg kunne heller ikke lade det her indlæg smutte forbi. Det minder en smule om min kærestes og mit forhold der brat endte i juni måned da hun sagde stop. 7 års forhold og en dreng på 1½ år

Vi havde begge kæmpet og har været i parterapi over længere tid. Det løsnede op og vi kunne snakke sammen som venner. Hendes følelser var væk for mig som kæreste og jeg føler stadig noget for hende, nåh men vil ikke rippe min historie op da den er en lang smører. 

Men som en sagde længere oppe:
" Og som skilsmissebarn bliver jeg nødt til at sige, hellere to forældre der er lykkelige hver for sig - en to forældre der er ulykkelige sammen."

Ud fra sådan som du beskriver det, så lader det til at du står der, hvor min ex hun stod i påsken. Fortvivlelsen og måske følelsen af at du er bange for at såre ham.

I har været i parterapi og det lader til du har kæmpet bravt ud fra det jeg kan læse mig frem til, men det han "måske" lyver omkring det med grøn koncert og skriver til en anden pige. Den er ikke alt for god.. Nu kender jeg ikke omstændighederne, men kan kun gisne omkring tingene.
Det lader til han laver samme rav i den , som jeg lavede for nogle år tilbage. Hvor en pige tager kontakt til mig og det udvikler sig, hvorefter jeg vælger at sige fra inden det ender galt. Dvs fysisk møde osv. Jeg valgte min ex/kæreste frem for hende den anden. Måske har din kæreste mødtes med hende den fremmede pige, måske hyggesnakker de omkring tingene, fordi han har brug for nogle at snakke med, som ikke er dig. Alt det er kun gætteri, men han burde lægge kortene på bordet, hvis han var ærlig!

men prøv at gøre ham opmærksom tidligere på dagen om, så får han lige lidt tid til at forberede sig og ikke gå i defensiven med det samme, at i skal snakke om jeres forhold i aften når børnene sover og undgå for guds skyld at komme op og skændes.. Nu ved jeg ikke hvad i lærte parterapi. Vi fik et såkaldt "stop" ord når diskussionen var ved at køre af sporet, hvilket var "gulerod" da det fik os til og smile.

Men ihvertfald MÆRK efter indeni om det er det rigtige. Om du føler for det du gør ved at vælge den svære og tunge beslutning. Det gør skide ondt og du kan ikke være forberedt på hans reaktion overhovedet. Det kan være han eksploderer eller bryder sammen i gråd.

Taler af erfaring, min egen reaktion var jeg selv uforberedt på. Jeg lignede en omvandrende grå mand i et par dage og sagde intet og efter nogle dage faldt 10'øren og så knækkede filmen totalt. 

Men!! mærk efter indeni og tag en beslutning og stå ved den! Hvis i skilles , så sørg nu at skilles som venner og ikke fjender..  Det er det bedste for begge parter og børnene. Der går nok lige lidt tid før i kan tåle og se hinanden osv. efterfølgende.

Jeg håber bare han lægger kortene på bordet og siger tingene, som de er og ikke gemmer noget..
Ihvertfald sørg for det med at snakke om forholdet og gør ham opmærksom på din nuværende tanker (det glemte min ex) osv, hvis han vil kæmpe for det, så skal du bare se løjer! Forhåbentlig hehe

Ja jeg er en mand der blander sig i en debat. Det er skrækkeligt 

Plus en ting til.. Lad nu for pokker være med at løbe ned til statsamtet/forvaltningen omkring det praktiske med børnene og sådan noget. Det ender bare i slåskamp

 

Aftal en tid ved Mødrehjælpen. De har gratis socialrådgivning og psykologer for forældre. Nu ved jeg ikke hvor du er fra, men Mødrehjælpen i Odense er rigtig søde og tager hånd omkring tingene og snakker stille og roligt om tingene. I skal begge være der, bare sørg for at tiden bliver når børnene bliver passet i vuggestue/børnehave. I skal begge være i "balance" når i tager derind.

Sørg for at tage ud hver for sig til jeres forældre og minimal kontakt med hinanden. Det kan være i kommer til og træde hinanden over tæerne og det vil ske uanset hvad. Bare sørg for at se på det som voksne mennesker og bevar roen, selv om det kan være hammer svært!!

Selvfølgelig kun hvis det bliver aktuelt, at i går hver til sit

kesuh skriver:

Plus en ting til.. Lad nu for pokker være med at løbe ned til statsamtet/forvaltningen omkring det praktiske med børnene og sådan noget. Det ender bare i slåskamp

 

Aftal en tid ved Mødrehjælpen. De har gratis socialrådgivning og psykologer for forældre. Nu ved jeg ikke hvor du er fra, men Mødrehjælpen i Odense er rigtig søde og tager hånd omkring tingene og snakker stille og roligt om tingene. I skal begge være der, bare sørg for at tiden bliver når børnene bliver passet i vuggestue/børnehave. I skal begge være i "balance" når i tager derind.

Sørg for at tage ud hver for sig til jeres forældre og minimal kontakt med hinanden. Det kan være i kommer til og træde hinanden over tæerne og det vil ske uanset hvad. Bare sørg for at se på det som voksne mennesker og bevar roen, selv om det kan være hammer svært!!

Selvfølgelig kun hvis det bliver aktuelt, at i går hver til sit

Jeg er bange for at fortælle ham at jeg har søgt lejlighed, for er bange for han så smider mig ud af huset på stedet...

Det er nok også det at jeg ikke har nogle at gå til efter brudet.. jeg vil stå alene med børnene og 2 veninder jeg ikke snakker voldsomt med længere.. han vil stå uden mig og børn, men med masser af venner og muligheden for at gå i byen og hurtigt lære nye at kende

Jeg har ikke tænkt mig at gå til amtet/statsforvaltningen... Det eneste jeg ønsker er at mine piger kunne se begge sine forældre hver dag.. de fortjener kun det bedste, og det er svært for mig at indse at det ikke kan lade sig gøre længere

Tusind tak for svar