Har taget det første skridt :((

Så kom det så vidt.. Min kæreste og jeg har i meget lang tid haft småskænderier konstant.. Det der så udløste bomben, var da han i slutningen af juli tog til Grøn Koncert.. Han var meget fuld, påstår at ha' været i byen, men havde selv et par veninder det pågældende sted som intet har set til ham.. og ser så dagen efter at han har skrevet til en anden pige om hun mon sov.. Han kan ikke give en begrundelse for hvorfor han skrev.. Men det kørte bare min tillid længere ned end den har været...

Idag kom vi så op i endnu et stort skænderi.. Jeg fortalte at jeg føler den eneste grund til jeg er her, er fordi han er bange for at miste sine børn.. Han svar er så : jeg elsker mine piger, men min kammerat siger man vænner sig til de ikke er der.. ?!!

Nu ligger jeg på sofaen med dyne og pude.. ham oppe i sengen.. Jeg har netop medt mig ind i en boligforening, og søgt på en fin og billig lejlighed... chokket for mig er så at jeg har taget sådan et stort skridt, er på vej væk fra et forhold der har varet i 5 år.. Og jeg græder ikke ?! dog sidder jeg og tænker.. Har jeg nu gjort det rigtige.. burde vi kæmpe mere, er det bare mig der er dum ikke at ha' tillid nok til ham.. åhh det er lidt hårdt...

Det blev nok lidt rodet.. men var nødt til at lufte mit hjerte..

Hilsen en nok snart enlig mor til 2 vildt fantastiske piger..

meem skriver:

Så kom det så vidt.. Min kæreste og jeg har i meget lang tid haft småskænderier konstant.. Det der så udløste bomben, var da han i slutningen af juli tog til Grøn Koncert.. Han var meget fuld, påstår at ha' været i byen, men havde selv et par veninder det pågældende sted som intet har set til ham.. og ser så dagen efter at han har skrevet til en anden pige om hun mon sov.. Han kan ikke give en begrundelse for hvorfor han skrev.. Men det kørte bare min tillid længere ned end den har været...

Idag kom vi så op i endnu et stort skænderi.. Jeg fortalte at jeg føler den eneste grund til jeg er her, er fordi han er bange for at miste sine børn.. Han svar er så : jeg elsker mine piger, men min kammerat siger man vænner sig til de ikke er der.. ?!!

Nu ligger jeg på sofaen med dyne og pude.. ham oppe i sengen.. Jeg har netop medt mig ind i en boligforening, og søgt på en fin og billig lejlighed... chokket for mig er så at jeg har taget sådan et stort skridt, er på vej væk fra et forhold der har varet i 5 år.. Og jeg græder ikke ?! dog sidder jeg og tænker.. Har jeg nu gjort det rigtige.. burde vi kæmpe mere, er det bare mig der er dum ikke at ha' tillid nok til ham.. åhh det er lidt hårdt...

Det blev nok lidt rodet.. men var nødt til at lufte mit hjerte..

Hilsen en nok snart enlig mor til 2 vildt fantastiske piger..

Ord kan vist ikke hjælpe dig så meget, men hvis du ikke er ked af det, så er det nok den rigtige beslutning!

Med hensyn til om du burde kæmpe mere, så er det jo kun dig der kan mærke det! Men måske skulle kampen være startet lidt før, hvis det skulle lykkedes? Men det er jo altid nemt at være bagklog, og når du er kommet dertil hvor du er og tilliden er væk, så er der nok ikke så meget at gøre!

Stort håber du får den gode lejlighed du har søgt og finder lykken selv

meem skriver:

Så kom det så vidt.. Min kæreste og jeg har i meget lang tid haft småskænderier konstant.. Det der så udløste bomben, var da han i slutningen af juli tog til Grøn Koncert.. Han var meget fuld, påstår at ha' været i byen, men havde selv et par veninder det pågældende sted som intet har set til ham.. og ser så dagen efter at han har skrevet til en anden pige om hun mon sov.. Han kan ikke give en begrundelse for hvorfor han skrev.. Men det kørte bare min tillid længere ned end den har været...

Idag kom vi så op i endnu et stort skænderi.. Jeg fortalte at jeg føler den eneste grund til jeg er her, er fordi han er bange for at miste sine børn.. Han svar er så : jeg elsker mine piger, men min kammerat siger man vænner sig til de ikke er der.. ?!!

Nu ligger jeg på sofaen med dyne og pude.. ham oppe i sengen.. Jeg har netop medt mig ind i en boligforening, og søgt på en fin og billig lejlighed... chokket for mig er så at jeg har taget sådan et stort skridt, er på vej væk fra et forhold der har varet i 5 år.. Og jeg græder ikke ?! dog sidder jeg og tænker.. Har jeg nu gjort det rigtige.. burde vi kæmpe mere, er det bare mig der er dum ikke at ha' tillid nok til ham.. åhh det er lidt hårdt...

Det blev nok lidt rodet.. men var nødt til at lufte mit hjerte..

Hilsen en nok snart enlig mor til 2 vildt fantastiske piger..

det er møj svært når et forhold ikke køre som det skal og i sær når man har været sammen så mange år så kan man ikke undgå at der kommer lidt engang i mellem jeg har haft rigtig slemme ture med min kærste og vi har været ved at gå fra hinanden mange gang men jeg er den dag i dag så lykkelig for at vi har kæmpet og har fundet ud af vores problemer og så fået dem løst. det vi oplevede er at man tit og ofte glemmer at være kærster altså sådan rigtig kærster hvor man får ungerne passe en hel weekend og man tager ud og spise måske i biffen og sover længe sammen og spiser noget god morgen mad sammen og virkelig nyder hinanden og det er bare så møj vigtig at huske at gøre det sp alt ikke bliver sur plikter og børn vi elsker alle vores børn men nogen gange skal man osse bare være kærster

 

nu ved jeg ikke om det er sådan ved jer men jeg vil råde jer til at sætte jer ned og snakke tingen rigtig godt igennem og mærke efter om i kan undvære hianden og er i prateret til at giv slip.

De ned tur man går igennem sammen kommer man stærker ud på den anden side også selv om det kan se sort ud

 

håber i finder ud af en løsning der er den rette for jer

tarkoflen skriver:

Ord kan vist ikke hjælpe dig så meget, men hvis du ikke er ked af det, så er det nok den rigtige beslutning!

Med hensyn til om du burde kæmpe mere, så er det jo kun dig der kan mærke det! Men måske skulle kampen være startet lidt før, hvis det skulle lykkedes? Men det er jo altid nemt at være bagklog, og når du er kommet dertil hvor du er og tilliden er væk, så er der nok ikke så meget at gøre!

Stort håber du får den gode lejlighed du har søgt og finder lykken selv

Tusind tak

Men åhh hvor jeg synes jeg har kæmpet.. har bare aldrig følt det gengældt... Vi har sågar været til parterapi gennem kommunen.. altså de der tre gange man får gratis.. og da de var brugt op sagde psykologen at hun synes vi skulle fortsætte, så det hele kom helt på plads.. Og det var i også enige om at gøre.. indtil vi kom hjem og han så prisen på det.. så var det et afsluttet kapitel.. og her står vi så igen..

Jeg ved ikke om jeg håber på at få lejligheden.. det virker helt forkert at skulle herfra.. men det er vel det eneste rigtige at gøre.. både for mit, men også pigernes bedste...

Missq4 skriver:

det er møj svært når et forhold ikke køre som det skal og i sær når man har været sammen så mange år så kan man ikke undgå at der kommer lidt engang i mellem jeg har haft rigtig slemme ture med min kærste og vi har været ved at gå fra hinanden mange gang men jeg er den dag i dag så lykkelig for at vi har kæmpet og har fundet ud af vores problemer og så fået dem løst. det vi oplevede er at man tit og ofte glemmer at være kærster altså sådan rigtig kærster hvor man får ungerne passe en hel weekend og man tager ud og spise måske i biffen og sover længe sammen og spiser noget god morgen mad sammen og virkelig nyder hinanden og det er bare så møj vigtig at huske at gøre det sp alt ikke bliver sur plikter og børn vi elsker alle vores børn men nogen gange skal man osse bare være kærster

 

nu ved jeg ikke om det er sådan ved jer men jeg vil råde jer til at sætte jer ned og snakke tingen rigtig godt igennem og mærke efter om i kan undvære hianden og er i prateret til at giv slip.

De ned tur man går igennem sammen kommer man stærker ud på den anden side også selv om det kan se sort ud

 

håber i finder ud af en løsning der er den rette for jer

Kæreste tiden er rigtig vigtig ja.. men det er lige som om at når vi har tiden, å bruger vi den hver for sig... Grunden til jeg gør det er nok at mine tanker køre på: enten skal han snakke om arbejde, ellers diskuterer vi småting eller sidder i tavshed og glor tv... det ligesom vi ikke kan komme ind på hinanden mere.. Jeg føler ikke han åbner op for mig.. og han mener jeg gør en fjer til 7 høns..

Av! Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men lyt til din mavefornemmelse- den har ofte mere styr på ugler i mosen end hjertet har. Og ved du hvad, prøv at forstille dig hvor fantastisk det vil være at skulle indrette et hjem til dig og dine børn kun med god stemning og fri for skænderier, mistillid og alle de grimme sager mænd insistere på at have stående! Det bliver da helt fantastisk så snart der er styr på det.

TeamRocket skriver:

Av! Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men lyt til din mavefornemmelse- den har ofte mere styr på ugler i mosen end hjertet har. Og ved du hvad, prøv at forstille dig hvor fantastisk det vil være at skulle indrette et hjem til dig og dine børn kun med god stemning og fri for skænderier, mistillid og alle de grimme sager mænd insistere på at have stående! Det bliver da helt fantastisk så snart der er styr på det.

Helt bestemt det bliver fantastisk.. men hvad så når hjemmet er indrettet, hverdagen bliver sig selv, og den store begynder at spørge mere og mere ind til sin far...

Og mest skræmmende af alt.. jeg er alene..

meem skriver:

Kæreste tiden er rigtig vigtig ja.. men det er lige som om at når vi har tiden, å bruger vi den hver for sig... Grunden til jeg gør det er nok at mine tanker køre på: enten skal han snakke om arbejde, ellers diskuterer vi småting eller sidder i tavshed og glor tv... det ligesom vi ikke kan komme ind på hinanden mere.. Jeg føler ikke han åbner op for mig.. og han mener jeg gør en fjer til 7 høns..

det kunne være en start og jeg mener at hvis man vil det kan man rede et forhold men man er nød til at ligge alle korten på bordet også selv om at det gør ondt og man bliver ked af det men nogen gange har de også godt af at se at man bliver så ked af det og at man gerne vil det.

 

det vi har gjord er at vi satte os ned og så snakkede vi lige så stille om de ting der gjord den anden ked af det og det er vigtig at ikke begynder at smide ting på bordet som er sket for længe siden for mænd husker ikke på tingene som vi kvinde gør og de bliver som regel også hurtiger glade igen hvis man har skæntes hvor vi kan gå og mugge over det, det er en af de ting jeg har lært for det var jeg rigtig godt til og rigtig god til at gemme tingene og så fik han det hele på en gang for så havde jeg jo en masse i rygsækken og det endte med at min kærste blev sur for han viste ikke hvad pokker jeg snakkede om da han jo havde glemt alt om de ting og det kan jeg jo så kun grine af den dag i dag og tænke at det jo er rigtig nok men den var svær at sluge.

men det vigtigste for et forhold der køre skævt er at man laver en aftale om at er der det mindste jamen så tager man fat i hinaden og siger det med det samme også selv om han syntes du gør en fjer til ti høns så er han nød til at forstå at det er sådan du ser det og det kan være han ser anderledes på det og det er der det er godt at snakke sammen så man kan få et andet syn på og han kan se hvordan du har det.

jeg ved ikke om det hjælper dig men det er min ejen afareing og jeg kan slet ikke tælle de gang hvor jeg og kærsten har haft vores store ture men jeg tror vi er ved at være så langt at vi ikke behøver dem mere fordi vi er blevet så gode til at snakke sammen

Missq4 skriver:

det kunne være en start og jeg mener at hvis man vil det kan man rede et forhold men man er nød til at ligge alle korten på bordet også selv om at det gør ondt og man bliver ked af det men nogen gange har de også godt af at se at man bliver så ked af det og at man gerne vil det.

 

det vi har gjord er at vi satte os ned og så snakkede vi lige så stille om de ting der gjord den anden ked af det og det er vigtig at ikke begynder at smide ting på bordet som er sket for længe siden for mænd husker ikke på tingene som vi kvinde gør og de bliver som regel også hurtiger glade igen hvis man har skæntes hvor vi kan gå og mugge over det, det er en af de ting jeg har lært for det var jeg rigtig godt til og rigtig god til at gemme tingene og så fik han det hele på en gang for så havde jeg jo en masse i rygsækken og det endte med at min kærste blev sur for han viste ikke hvad pokker jeg snakkede om da han jo havde glemt alt om de ting og det kan jeg jo så kun grine af den dag i dag og tænke at det jo er rigtig nok men den var svær at sluge.

men det vigtigste for et forhold der køre skævt er at man laver en aftale om at er der det mindste jamen så tager man fat i hinaden og siger det med det samme også selv om han syntes du gør en fjer til ti høns så er han nød til at forstå at det er sådan du ser det og det kan være han ser anderledes på det og det er der det er godt at snakke sammen så man kan få et andet syn på og han kan se hvordan du har det.

jeg ved ikke om det hjælper dig men det er min ejen afareing og jeg kan slet ikke tælle de gang hvor jeg og kærsten har haft vores store ture men jeg tror vi er ved at være så langt at vi ikke behøver dem mere fordi vi er blevet så gode til at snakke sammen

Det bare ikke til at snakke med ham om det.. han ryster på hovedet af mig.. siger jeg er forskruet i hovedet.. at jeg fyrer en masse af uden at tænke over hvad jeg siger..

Åhh jeg kan bare ikke se andre veje end vejen væk fra ham lige nu.. jeg føler bare mine kræfter er brugt op.. selvom han ikke mener jeg har gjort noget for at redde det...

meem skriver:

Helt bestemt det bliver fantastisk.. men hvad så når hjemmet er indrettet, hverdagen bliver sig selv, og den store begynder at spørge mere og mere ind til sin far...

Og mest skræmmende af alt.. jeg er alene..

Er du ikke næsten vant til at være alene i forvejen, måske er det ligefrem befriende at være alene alene og ikke skulle tage hensyn til ham mere men bare kan gøre som du vil, når du vil. Og ja det bliver nok meget hårdt for børnene, hvor gamle er de? Måske de ligefrem vil nyde at have jer for sig selv når de f.eks er på weekend hos far og når de kommer hjem til dig vil du ha massere energi- og far vil have savnet dem når de så skal til ham igen. Selfølgelig alt efter hvor gamle de er.

Min veninde (og datteren også faktisk) er blomstret så meget op efter hun tog den hårde beslutning at gå fra manden i sit liv, for han var ikke bare manden i hendes liv han var også et værre røvhul og egoistisk når han ikke lige forkælede hende med blomster og lovede bod og bedring, men han er en god far- og det er så dejligt at se hvordan det bare kører for dem alle nu hvor det er slut. (og han indrømmede jo så også sit utroskab da hun alligevel var flyttet. Føj altså!)

Du fortjener at være lykkelig og noglegange må man igennem nogle hårde beslutninger for at komme der til.