den første tid..

Tulle28 skriver:

Ammede, sov og gik ture med barnevognen. Det handlede vist mest om at overleve;-)

Faith skriver:

Vi kæmpede en brav kamp med at finde ud af hvorfor vores lille dreng skreg som en besat dag ud og dag ind. Den første tid var rent ud sagt et helvede

Da han var 5 uger gammel blev jeg indlagt på børneafdelingen med ham pga hans skrigeture, men de mente bare at jeg overfodrede ham.

Først som 7 uger efter fødslen nævnte sundhedsplejersken at det kunne være laktoseintolerans, og jeg stoppede amningen og fik ham på laktosefri MME.

Fra den ene dag til den anden ændrede han sig fra at være en meget ulykkelig og forpint lille dreng, til at være en glad baby.

Og pludselig sov han! Både dag og nat. Og så kunne vi pludselig nyde ham ovenikøbet.

Så vi havde rigeligt at få tiden til at gå med den første tid. Men hvor er det skønt at du har fået en nem baby som du kan nyde! Det er altså bare den rareste måde at blive forældre på.

 

puha hold da op... og jeg synes det er lidt svært hvordan vores hverdag har ændret sig, fordi der nu er et lille væsen der konstant har brug for os..... Men det er jo intet i forhold til jeres start..

Dejligt I har det godt nu= )

tanja. skriver:

Enig! Overlevelse, overlevelse og lidt mere overlevelse

 dejligt man ikk er alene  

Baby2påvej skriver:

Det skal du ikke grue for. Jeg troede også det ville blive hårdt, men hun sove jo nærmest alt den tid han var på arbejde, så det var ikke fordi han gik glip af noget, og jeg kunne sove en masse og ordne andre ting om eftermiddagen. Plus jeg startede mødregruppe da hun var knap 2 mdr.

jeg glæder mig også til mødegruppe =) 

Tulle28 skriver:

Nej puuuuha... Jeg kan stadigvæk huske hvordan min kæreste og jeg sad og kiggede på hinanden og bare tænkte fuuuuuck hvad er det dog vi har rodet os ud i med det her barn... Man troede jo aldrig livet ville blive normalt igen Meeen det gør det - sådan da:-)

hehe sådan har vi også tænkt  Selvom hun jo er det lækreste... Men her til morgen gik det op for mig at jeg aldrig kommer til at sove til kl. 9 igen uden afbrydelser..... eller... i hvert fald ikke de næste mange år  

HopinWishin skriver:

jeg glæder mig også til mødegruppe =) 

Her hygger vi med storesøster, som først bliver afleveret i børnehave mellem kl 9-10. Hjem og spise, måske sove en formiddags lur, hurtigt bad, amme, skifte lorte bleer i tons vis!

Mødregruppe i gang i ugen, mødes med veninder, handle, baby bio en gang pr mdr. Når de bliver lidt større så legestue og svømmehal. Vh stine

HopinWishin skriver:

uha butikker og veninder har jeg slet ikke rigtig overskud til endnu.. men nu er bettefisen også kun 2 uger.... 

nå så tidligt de første to uger var kæresten heldigvsi hjemme men vil sige der stadig var mange besøg i den peiode...

men da lillefisen var knap tre uger havde jeg været med min bedste veninde på strøgtur... jeg tror bare jeg fik en KÆMPE trang til at komme UUUUD!!! det var mig der sad hjemme og kæmpede med amningen og en sulten baby, mens faren fes rundt i hele byen efter brystpumpe - madvarer- sutteflasker - og alt muligt andet... så der var bare en dag hvor jeg (så træt som jeg nu egentlig var) bare ville udenfor... 

så det kom jeg og derfra fandt jeg ud af at jeg nogle gange gerne ville ud på bekostning af søvn og støvsugede gulve

HopinWishin skriver:

hehe sådan har vi også tænkt  Selvom hun jo er det lækreste... Men her til morgen gik det op for mig at jeg aldrig kommer til at sove til kl. 9 igen uden afbrydelser..... eller... i hvert fald ikke de næste mange år  

HopinWishin skriver:

puha hold da op... og jeg synes det er lidt svært hvordan vores hverdag har ændret sig, fordi der nu er et lille væsen der konstant har brug for os..... Men det er jo intet i forhold til jeres start..

Dejligt I har det godt nu= )

Man aner jo ikke hvilket barn man får, og der følger ingen manual med

Gennem hele graviditeten går man med den her drøm om hvordan det bliver når dette her lille vidunder kommer til verden. Desværre holder drømmene ikke altid stik

Men man kommer jo igennem det, og kærligheden til det lille væsen er ikke mindre bare fordi det er en smule besværligt.

Husk at nyde dit lille mirakel! De bliver så hurtigt store