Han bliver hysterisk

Rosa skriver:

Jeg kender det godt, meget af det du beskriver. Et lille trick der har virket her for at lokke mere mad i min dreng har været t lave en leg ud af det der spiseri. Det er måske ikke lige Emma Gad, men f.eks. pjatter vi meget med om han kan spise en STOOOOR skefuld, og så skal han åbne munden så jeg kan se at det virkelig er derinde - jeg skruer heeelt op for pjattestemmen og jubler "NEEEEEJ - du har spist det HEEEELE!!!!" og pjatter med at han "ikke må få mere nu" for så er der jo ikke mere tilbage på tallerkenen  Så går der som regel sport i den for ham, og han skovler ind for at vise at han sagtens kan have flere stoooore mundfulde i munden. Når vi spiser spaghetti tager jeg gerne en "ren" spaghetti og dingler den over han hoved så han kan lægge nakken tilbage og spise som en fugl, og så må han fodre mig ligesådan. Somme tider "driller" jeg lidt og lader spaghettien ramme næsen 

Det virker bedste hvis man starter i det sekund der ikke lige er konflikt, som efter at han selv har taget en mundfuld, og så ellers køre den langt ud. Nu sidder han tit selv og viser mig at han har spist en stor bid - og vi viser hinanden hvad der er i munden (lidt klamt, I know, men hvad pokker....) - det er skægt og vi hygger med det... 

Den ville jeg SÅ gerne bruge den ide ved spisebordet, men lige på punktet med mad og at man ikke leger med det er min kæreste meget hård, han er "ligeglad" med så mange andre ting, men lige præcis det med at spise går han meget op i skal foregå ordentligt..

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Puh ha - ved godt hvordan det kan være - vi har en 3-årig, der hver dag har perioder, som du beskriver din søn. Han vil bare ikke røre noget som helst aftensmad og ikke sidde ved bordet. Men han skal altså sidde med ved bordet, også selv om han ikke spiser noget. Vi vil gerne have at han bare sidder, indtil hans storesøster er færdige med at spise.

Jeg har selv en kort lunte - så jeg tæller til 10 mange gange om dagen.

Ved ikke, om det er noget, du kan bruge - eller allerede bruger. Hos os virker det bl.a. at sætte ord på for ham - noget i stil med, jeg kan godt se, du bliver rigtigt ked/vred el.lign. Men i dag skal vi have havregryn el. hvad det nu er til morgenmand.

Så roser vi ham, hver gang vi overhovedet kan komme af sted med det. Sidder han f.eks. pænt ved bordet i måske 30 sekunder , så får han af vide, hvor er det dejligt, du sidder så pænt ved bordet sammen med os andre.

Ellers er det også noget med at forberede ham - når du har spist (eller nu du er færdig med at spise aftensmad), så skal du i bad.

Afledning - hvis det overhovedet er muligt - det ved jeg godt det ikke altid er, når først de er kørt helt op.

Mht. tøjvalg el.lign. så kunne man tage en grøn og en blå bluse frem og spørge, hvilken bluse han vil have på i dag. Som du selv er inde på - for mange valg - forvirrer/stresser børn.

Hvis der er noget vi gerne vil have ham til at holde op med, så siger vi til ham. Du skal stå stille nu eller du skal gå nu (i stedet for at sige, at du skal holde op med at hoppe eller du må ikke løbe her - eller hvad det nu er).

Ved godt, at nogle gange, er der bare ikke noget, der hjælper. Så du skal ihvertfald vide, at du ikke er alene.

 

An&Jo skriver:

Den ville jeg SÅ gerne bruge den ide ved spisebordet, men lige på punktet med mad og at man ikke leger med det er min kæreste meget hård, han er "ligeglad" med så mange andre ting, men lige præcis det med at spise går han meget op i skal foregå ordentligt..

Hm, ja okay... Kunne I måske aftale at der er undtagelsestilstand indtil "krisen" er overstået?

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Det kunne være mit barn du beskrev der, her bliver han 3 til okt. 

Her er han så samtidig EKSTREM mor syg, så far må INTET. Ih det er hård. Døjer med smerter så indimellem er det lidt sejt.

Ved ikke hvad løsningen er, men her holder jeg mit ord - dvs nej er et nej og så må han altså skrige. 

Lige sådan hvis far ordner tingene og han skriger på mor, jamen så fortsætter far altså.

Vi forklare ham selvfølgelig tingene men skriger han, jamen så er det sådan det er

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Puha det lyder godt nok hårdt! Men jeg er helt sikker på, at du på ingen måde er den eneste! Flere af mine veninder har også haft meget hysteriske unger i den alder og hvis du ser De unge mødre, kan du se, at hende den nye Nanna Silje, vist døjer med det samme

Jeg tror det er en rigtig god ide, at have to sæt tøj han kan vælge imellem i stedet for et helt skab

Og så prøv lige at spørge i vuggestuen, om han selv kan tage tøj på derovre, for da jeg arbejdede i vuggestue, var der en del børn, der sagtens kunne tage tøj på selv i vuggestuen, men ikke derhjemme de var for dovne, fordi de godt vidste, at de kunne snøre deres forældre, de snu små rad

Jeg har jo aldrig selv prøvet det, så min eneste erfaring er fra vuggestuen men måske du kan bruge det lidt alligevel...

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Årrrh søde jeg har ingen gode råd... 

Men kram skal du i hvert fald have ...

Kan du ikke få din kæreste til at tage børnene med på tur ? Og så kan du slappe lidt af, ordne negle .. WHAT EVER ! Bare sådan  1-3 timers tid ! 

Pyyyh det kender jeg godt!

Min datter er 2,5 år og havde for nogle måneder siden også sådan en periode. Jeg synes det hjalp at forberede hende på at om lidt skulle der ske det og det, noge gange flippede hun og så fik hun altså lov til at hyle.

Ja, og så må man jo vælge sine kampe... Vi havde meget postyr omkring det at skulle have overtøj på (det var inden det blev varmt) og der fik hun simpelthen lov til at komme afsted uden jakke på - og ganske rigtigt, 100 meter nede ad gaden opdagede hun jo at hun frøs og ville gerne have jakken på alligevel.

Hun får som regel et par valgmuligheder og det er uanset hvad hun skal. Slik og is ved hun ikke er en mulighed:-) Hun er til gengæld meget glad for isterninger, så måske det kunne være et hit hos jer også? Jeg fryser poserne med "knust is" og dem kan hun snildt sidde og guffe en skål af. Jeg kommer ikke saft eller andet i, bare rent vand.

Mht. middagssituationen, så får hun lov til at gå fra og til bordet. De er stadig så små og bordmanerer skal nok komme. Synes det er aaaaalt for tidligt at tage den kamp. Til gengæld får hun ikke lov til at sidde med fødderne oppe på bordet eller fjolle når hun drikker. Så er det ned:-)

I samme periode mener jeg faktisk også vi bøvlede med søvn og opvågninger/drømmeri/skrigeture om natten. Og flere timer, hvor hun kunne være vågen.

Heldigvis går de her perioder jo forholdsvis hurtigt over og pt. har vi
en glad og rimelig samarbejdsvillig pige. Det samme skal nok ske for jer:-) Og så er det jo bare at vente på den næste periode...

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Well du er bestemt ikke den eneste! Jeg har min helt egen dramaqueen herhjemme 

Hendes far har fået introduceret hende for chips  Chokolade er hun ikke så vild med - det er hendes far heller ikke  Lige så snart hun er hjemme fra vuggestuen, så starter det - og det fortsætter indtil jeg er hjemme fra arbejde (lige før spisetid)  Hun er hidsig når hun skal have skiftet ble, men hun er endnu ikke begyndt at bestemme hvilket tøj hun skal have på (og jeg glæder mig ikke) 

Du er ikke alene

Men husk også at små børn er meget fintfølene og reagerer på stemninger og sindsstemninger.

Der er jo også sket en ændring i jeres familieliv, og det kan han også reagere på nu.

VI kørte hinanden op i en spids herjhjemme og her var ikke ret hyggeligt, men vi har lært os selv at tælle til 10 og ikke skælde for meget ud.

Sætte ham ned igen når han ikke vil have tøj på og lade ham skrige sit hys ud, uden selv at blive hidset op.

Slår eller sparker han, siger vi også bare at det vil vi ikke have, og så går vi fra ham til han er sød igen.

Det virkede faktisk ret hurtigt.
Han bliver stadig hurtigt hys, men når vi ikke også gør det, så dør det hurtigt ud.

Vi har også trænet os selv i at blive mere nærværende og selv foreslå at lege med noget, og det har gjort ham glad. Tror han ind i mellem følte sig lidt overset i hverdagens trummerum