Han bliver hysterisk

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

PUUUUHA det lyder dælme hårdt!

Nu er min jo kun knap et år, så har nok ikke så mange brugbare råd...

Det eneste jeg måske vil foreslå er at prøve at lade ham vælge tøj selv, og prøve selv at tage det på... Måske det kunne hjælpe?

Og mht natten, ville jeg nok gå ind og lægge ham ned, sige godnat og så ellers lade ham hyle til han faldt i søvn (ikke hvis han vitterlig ER ked, men det hysteriske skrigeri).

Det lyder som om at han VIRKELIG tester dig, og at du er nød til at vise ham at du er den voksne og bestemmer... Hvis ikke han vil spise hvad der bliver serveret, må han undvære (og evt få en rugbrødsmad senere). Tænker også at han ikke skal "belønnes" for ikke at spise med fx leg mens i andre spiser...

Velkommen i klubben ...


Her hjælper det at stå fast og ikke give efter - ved is og slik ...kampene er blevet færre og kortere

Og ved tøj ... tja ... serina får lov at vælge om hun vil ha bukser eller kjole på - så finder jeg noget passende ... måske vil han synes det er sjovt at vælge mellem 2 sæt tøj så han får lidt medbestemmelse ..


Og bleskift ... tja ... pas ... det er med mor i hånden ud på badeværelse og til tider lokken med om hun da ikk vil prøve at tisse på toilettet ... det er langtfra hver gang det virker

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Ork, du er IKKE den eneste!!

Du beder selv om gode råd, så jeg tilader mig at forsøge.

Vælg dine kampe! Du kan naturligvis ikke give drengen is til morgenmad og sende ham afsted i nattøj, så der er ingen vej udenom, men mht. aftensmaden, så synes jeg, du skal fortælle ham, at I gerne vil have ham med til bords, så I kan skiftes til at fortælle, hvad I allerbedst kan li'/en sjov ting I har lavet i dag eller lignende simpelt at forholde sig til. Hvis  han bot spiser to mundfulde og går igen, så fred være med det. Bed ham sige tak for mad (når han er klar til det), og sig eventuelt, at det var hyggeligt at spise med ham.  Slut prut med det. Han skal nok vende tilbage til bordet med tiden. INgen tvivl der.

Mht. hysanfald, der angår absolut nødvendige ting, så prøv om du kan snakke med ham, inden det skal ske. Fx sige, jeg tror, du er en stor dygtig dreng, der selv kan vælge tøj i dag eller lignende. Og prøv at forberede ham a la "i dag skal vi det, og så det, og så det, og jeg har brug for din hjælp, for du er min store, dygtige dreng"....

Vores ældste har altid haft meget nemmere ved (også svære) ting, når blot hun er blevet forberedt.

Måske det hjælper hos jer også.

Håber, noget kunne være brugbart for jer så længe denne fase står på.

An&Jo skriver:

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Jeg køber heller ikke pålægschokolade mere, heller ikke til weekenden, da min datter ikke vil spise andet førend det er væk.
Heldigvis sjældent min datter får et hysterisk flip men når hun gør, siger jeg til hende at det er i orden hun bliver sur men hun får stadig ikke det hun vil have. Så tager jeg hende op og kysser og krammer hende spørger om vi skal lege med noget. Nogen gange går den og andre gange ikke. Når den ikke går, så bliver hun sat ned og så får hun altså lov til at skrige alt det hun lyster mens jeg eksempelvis forbereder aftensmaden. Der plejer ikke at gå lang tid førend hun kommer og vil være med i det jeg laver.
Tøjsituationen... Der hjalp det at inddrage hende i påklædningen, så hun kunne tage trøjen over hovedet mens jeg gav strømper på osv. Andre gange vil hun selv men kommer nogen gange og siger ka' ikk' og så må jeg gerne hjælpe hende.
De er jo ved at være i den alder, hvor de gerne vil være medbestemmende, så derfor er det sådan vi gør herhjemme.
Håber der var bare lidt du kunne bruge....

Holbæktrunten skriver:

PUUUUHA det lyder dælme hårdt!

Nu er min jo kun knap et år, så har nok ikke så mange brugbare råd...

Det eneste jeg måske vil foreslå er at prøve at lade ham vælge tøj selv, og prøve selv at tage det på... Måske det kunne hjælpe?

Og mht natten, ville jeg nok gå ind og lægge ham ned, sige godnat og så ellers lade ham hyle til han faldt i søvn (ikke hvis han vitterlig ER ked, men det hysteriske skrigeri).

Det lyder som om at han VIRKELIG tester dig, og at du er nød til at vise ham at du er den voksne og bestemmer... Hvis ikke han vil spise hvad der bliver serveret, må han undvære (og evt få en rugbrødsmad senere). Tænker også at han ikke skal "belønnes" for ikke at spise med fx leg mens i andre spiser...

Jeg forsøger virkelig at holde fast, og når han vil have is osv, så tilbyder jeg ham gerne frugt eller rugbrød, for det er det jeg mener han skal have hvis han er sulten, og ikke alt muligt sukkerfyldt..

han kan ikke selv tage tøj på, han er god til at hjælpe med det på hans gode dage (som desværre er få lige nu) men han hjælper gerne med at vælge hvis det lige passer ham..

Han tester os virkelig herhjemme, desværre har vi bare hveranden weekend også en 4 årig der virkelig tester vores grænser, og det er HÅRDT!! især når de begge går igang..

han bliver bestemt ikke belønnet, og vi går meget op i at han skal blive siddende ved bordet til vi alle går fra, vi andre rejser os jo heller ikke før vi alle er færdige..

Når han vågner om natten, så virker det mest som om han enten er sulten (tilbyder i de tilfælde mad men han vil ikke have det) og ellers så har han haft mareridt..

Jeg synes bare det er ved at være rigtig hårdt nu..

serinasmor skriver:

Velkommen i klubben ...


Her hjælper det at stå fast og ikke give efter - ved is og slik ...kampene er blevet færre og kortere

Og ved tøj ... tja ... serina får lov at vælge om hun vil ha bukser eller kjole på - så finder jeg noget passende ... måske vil han synes det er sjovt at vælge mellem 2 sæt tøj så han får lidt medbestemmelse ..


Og bleskift ... tja ... pas ... det er med mor i hånden ud på badeværelse og til tider lokken med om hun da ikk vil prøve at tisse på toilettet ... det er langtfra hver gang det virker

måske det var en god ide at vise ham 2 sæt bare istedet for at give ham frit slag imellem det hele de dage han gider, og så bare give ham 2 sæt om dagen han kan vælge imellem..

jeg står også fast, han skal IKKE have de ting medmindre det er weekend ferie eller is hvis det er virkelig varmt..

Frk. Himmelblå skriver:

Ork, du er IKKE den eneste!!

Du beder selv om gode råd, så jeg tilader mig at forsøge.

Vælg dine kampe! Du kan naturligvis ikke give drengen is til morgenmad og sende ham afsted i nattøj, så der er ingen vej udenom, men mht. aftensmaden, så synes jeg, du skal fortælle ham, at I gerne vil have ham med til bords, så I kan skiftes til at fortælle, hvad I allerbedst kan li'/en sjov ting I har lavet i dag eller lignende simpelt at forholde sig til. Hvis  han bot spiser to mundfulde og går igen, så fred være med det. Bed ham sige tak for mad (når han er klar til det), og sig eventuelt, at det var hyggeligt at spise med ham.  Slut prut med det. Han skal nok vende tilbage til bordet med tiden. INgen tvivl der.

Mht. hysanfald, der angår absolut nødvendige ting, så prøv om du kan snakke med ham, inden det skal ske. Fx sige, jeg tror, du er en stor dygtig dreng, der selv kan vælge tøj i dag eller lignende. Og prøv at forberede ham a la "i dag skal vi det, og så det, og så det, og jeg har brug for din hjælp, for du er min store, dygtige dreng"....

Vores ældste har altid haft meget nemmere ved (også svære) ting, når blot hun er blevet forberedt.

Måske det hjælper hos jer også.

Håber, noget kunne være brugbart for jer så længe denne fase står på.

jeg er bare altid selv blevet opdraget til at man sidder ved bordet til alle er færdige, og sådan vil jeg også have det herhjemme, den store på 4 accepterede det ret hurtigt da jeg flyttede tilbage til hans far, men bestemt ikke Johannes, på trods af at vi også praktiserede den regel da vi boede alene..

måske jeg skal gå tilbage til det med at forberede ham på tingene inden vi gør det, det gjorde jeg da han var lille, og indtil han var halvanden, for der virkede det på ham som om det egentlig ikke betød så meget at blive forberedt..

Pyyha, jeg er ved at være drænet fuldstændig for energi, jeg er træt på grund af manglende søvn om natten, jeg har en meget kort lunte, og ja Johannes bliver hysterisk over ingenting..

Vores morgen starter rigtig godt med at vi ligger og putter, og vågner inde i sengen, og så står vi op, og så begynder sirenerne..
Drengen tror han skal have is og chokolade til morgenmad (han tror faktisk han skal leve af det) han får selvfølgelig et nej, for jeg mener sådan noget kun hører til i weekender og ferier, eller i hverdagene HVIS der er virkelig varmt, men det er ikke noget man får hele tiden herhjemme..
Når så han får sit nej, så smider han sig ned på gulvet, skriger og skaber sig, og sådan fortsætter han virkelig i sit desperate forsøg på at få sin vilje, alt andet man tilbyder ham er ikke godt nok, og der kommer min meget korte lunte desværre ind i billedet, og jeg kan komme til at snakke lidt højt af ham, og det ender virkelig med frustration ved os begge..
Så kommer vi til tøjdelen, han vil IKKE have skiftet tøj, og jeg vil ikke sende ham afsted i nattøj (selvfølgelig) han løber rundt i hele huset og bliver han fanget så skriger han, og vrider sig rundt for at slippe for det, og han skriger alt den tid det tager mig at få ham skiftet til noget andet, sådan foregår det så også hver gang han skal have en ren ble.. :/

Så bliver han kørt i vuggestue, og det går rigtig fint, får kun ros for ham deroppe, så det er jo rart..

MEN så kommer han hjem, og så starter vi forfra med at sige nej til is og chokolade (glæder mig virkelig til det pålægschokolade er spist, og så skal der IKKE købes nyt) han kan få et par kiks eller et stykke rugbrød med noget på så han kan klare sig til vi skal spise, men det er ikke accepteret fra hans side, så der er skrig og skrål til han lige finder noget andet at tage sig til, så leger han gerne lidt med sit legetøj, og så skal vi spise, og så kommer kampen for at få ham til at blive siddende ved bordet, det vil han bare ikke, han spiser 2 til 3 mundfulde og så gider han ikke mere, og det er uanset hvad der bliver serveret..

Så leger vi i en halvanden time, hvor han er glad, og der er ingen problemer overhovedet, men så skal der skiftes tøj igen, og han skal i seng, og så bryder helvede løs igen, han vil bare ikke have det tøj skiftet..
Det går nemt med at putte ham, men så går det så heller ikke nemt mere, han falder i søvn, sover en 4 timer, og så vågner han ellers for hver time, så JA jeg er træt og totalt ødelagt i kroppen, jeg slapper jo aldrig rigtig af, og oveni det hele stresser jeg jo vildt over ikke at vide hvad jeg skal lave fra den 1 september..


Please sig i har nogle gode råd til det her, hvordan skal jeg tackle hans hysteriske anfald?? hvordan undgår vi dem, uden at han får sin vilje??


Jeg ville egentlig have været anonym, men ærligt, så kan jeg ikke være den eneste med et barn på knap 2 1/2 år der er sådan her??

Hej. Puh det lyder ikke sjovt. Glæder mig ikke til den alder...har været igennem den med de 2 store, men man glemmer hurtigt. Synes ik jeg husker dem sådan, men det er nok bare glemt...de er 7,5 og 10.

Jeg er ikke sådan pædagogisk korrekt, så jeg vedbikke om jeg er den rette til at give en løsning/gode råd.

Men her er hvad jeg tror jeg ville(vil når min bliver 2,5) gøre:

1) tale med pædagogerne i vuggestuen. Bede dem om nogle brugbare metoder el. råd. Det kan godt være han ikke gør sådan dernede (selvfølgelig ikke, det gør ingen børn, for lunten er meget kort, og de ville opdage med det samme, at de ALDRIG ville få noget ud af det)

2) jeg tror jeg ville gøre op ned mig selv HVILKE kampe jeg ville tafe/ikke tage. Tror det er svært at være 2,5 år....ville heller aldrig servere sådanne ting til morgenmad, men så tilbyde noget andet. Og hvis han ik vil det så et der ikke noget. Men så måske bestemme at om eftermiddagen kan man få en grovbolle med et stykke chokolade.

3) mht tøj, bleskift. Vi har det lidt på samme måde, han bliver snart 2. Når jeg tager ham op fordi han skal det ene eller begge dele, og han ikke lige synes han gider det, så langer han bare ud efter den, altså hvis man ikke reagerer så får man lige en "flad". Jeg siger strengt "stop JEG VIL IKKE HAVE du slår mig!" jeg prøver når vi er på puslebordet at have nogle ting til at distrahere ham med, fx legetøj el. En bog han kan lide. Og så plejer det at gå. Men ellers er der jo ikke andet for end at holde fast. Han skal jo skifted. Jeg er blevet god til at skifte stående, hvis det bare er tis. Og give tøj på imens han leger el. Står... Man må jo finde SINE metoder/ smutveje for at komme bedst igeennem det.

4) jeg har tit læst i pædagogiske artikler, at det er godt at bruge "jeg vil gerne have at du...". Da børn på den alder Kan blive frustrerede over hvis de skal bestemme, og det ikke er mir og far der sætter dagsordnenen.

Men detver skide svært. Der er bare alle de der forskellige perioder. Tror også tid og det at holde fast, når man har besluttet sig for hvad man går med til hvad man ikke går med til, er med til at ændre de dårlige adfærdsmønstre node hos barn men også his den voksne.


Håber det gav mening det blev pænt laaangt. Men pkt 1 ville jeg skynde mig at gøre. Synes det har hjulpet mig i nogle periode.

Leneur skriver:

Jeg køber heller ikke pålægschokolade mere, heller ikke til weekenden, da min datter ikke vil spise andet førend det er væk.
Heldigvis sjældent min datter får et hysterisk flip men når hun gør, siger jeg til hende at det er i orden hun bliver sur men hun får stadig ikke det hun vil have. Så tager jeg hende op og kysser og krammer hende spørger om vi skal lege med noget. Nogen gange går den og andre gange ikke. Når den ikke går, så bliver hun sat ned og så får hun altså lov til at skrige alt det hun lyster mens jeg eksempelvis forbereder aftensmaden. Der plejer ikke at gå lang tid førend hun kommer og vil være med i det jeg laver.
Tøjsituationen... Der hjalp det at inddrage hende i påklædningen, så hun kunne tage trøjen over hovedet mens jeg gav strømper på osv. Andre gange vil hun selv men kommer nogen gange og siger ka' ikk' og så må jeg gerne hjælpe hende.
De er jo ved at være i den alder, hvor de gerne vil være medbestemmende, så derfor er det sådan vi gør herhjemme.
Håber der var bare lidt du kunne bruge....

det er heller ikke mig der har købt chokoladen men min kæreste, jeg spiser det nemlig ikke selv ret tit, så gider ikke bruge penge på det.. Synes faktisk sådan noget er temmelig dyrt efterhånden..

jeg har prøvet den med at tage ham op og fortælle at det er iorden, men det bliver oftest bare meget værre af det.. Så vrider han sig så meget at jeg er ved at tabe ham..

ja jeg er virkelig desperat for at finde løsninger, for jeg har ledt nettet rundt, og prøvet det meste, for det dræner jo ikke kun mig, men hele familien..