M (: skriver:
Så olde må altså ikke holde sit barnebarn, fordi du synes et er ulækkert at hun savler, men olde må samtidig ikke vide, at du synes det er ulækkert?
Hvilke undskyldning bruger du så overfor hende?
Tror du ikke hun selv har regnet ud, hvad det drejer sig om, og (i forvejen) skammer sig over, at hun ikke længere kan styre sit mundvand? 

Jeg har rigtig ondt af olde, som har været vant til at sidde med sit oldebarn og nu pludselig ikke må mere, fordi hun er for klam.
Hun kan ikke gøre for at hun savler. Og hun er der måske ikke så længe endnu. Jeg ville klart lade hende sidde med barnet. Også fordi hun da udemærket ved, hvorfor hun ikke må - det må gøre så ondt på hende...
Vel er det klamt - det har jeg fuld forståelse for at du synes - men det kunne jeg godt leve med, for at give min mormor lidt glæde i den sidste tid af hendes liv, hvis jeg var så heldig at have hende endnu.
Jeg ville tage et håndkælde med hun kunne sidde på, ekstra skiftetøj og putte barnet i bad bagefter.
Som du selv skriver - dit barn er ikke stor nok til at vide, hvad det er - hun vil vel ikke have noget i mod at sidde hos oldemor som hun plejede. At du skal skåne barnet synes jeg er noget pjat. Så længe barnet er så lille, at det ikke selv synes det er klamt, er det udelukkende din egen opfattelse - og dig selv du skåner.
Det er da synd for både oldemor og barn.
Bare min holdning - jeg kan godt se på dine svar, at du ikke laver om på din. Fair nok - det er din mormor. 
Anmeld