flytte hver for sig, men stadig være sammen?

morbibi skriver:

Hej
Jeg har erfaring med, at kæresten flytter og det var det bedste for alle parter
det var svært at forholde sig til i starten, at man stadig var kærester, men det gik

Må jeg sende en pb?

Mumto3 skriver:

Efter at have været kærester i et par år og boet sammen, flyttede vi hver til sidst men var stadig kærester. I år kan Vi holde 10 års bryllupsdag og har boet sammen de sidste 12 år. Jeg kan ikke huske hvor længe vi boede hver for sig, da det jo er en del år siden det skete.

Og den fysiske pause gjorde underværker?

Anonym skriver:

Jeg/vi (kæresten var med) har allerede fundet lejligheden og venter på svar fra banken, så det bliver en realitet, til gengæld ligger lejlighederne 100 meter fra hinanden, men det bliver hver vores og vi kan vælge ikke at ses, hvis vi ikke lige har lyst.

Så må man se hver der videre skal ske.

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for jer, måske er det bare lige sagen eller også er det enden - det må I vente og se 

Jeg ønsker jer ihvertfald begge to alverdens lykke hvordan den end bliver skabt i det videre forløb 

UnderCover35 skriver:

Min ex (ja desværre i forhold til det du vil vide) og jeg flyttede fra hinanden da vi havde været sammen i ca 5½ år og boet sammen i 4, for der var virkeligt ikke meget godt i, at bo sammen for vores vedkommene.

Hans holdning dengang var også at enten blev man sammen ellers var det slut - men da jeg flyttede ombestemte han sig dengang og vi forblev kærester og var det de lnapt to år jeg boede i min egen lejlighed - jeg flyttede så tilbage efter 2 års tid og vi forblev sammen i omkring 3½ år mere inden det var endeligt slut.

Vi var ikke gode for hinanden og var ikke gode som kærester (heldigvis uden børn) og er i dag de bedste venner istedet!

Jeg er nu lykkeligt gift med en ny mand og i dette forhold har der heldigvis slet ikke været den slags problemer med samlivet som der var i mit tidl forhold.

Jeg vil med min egen historie ikke fortælle dig, at det er en dødssejler at flytte fra hinanden for at få det til at fungere, SLET IKKE - da jeg har stor respekt for at at et par faktisk kan se, at det måske er det der skal til for at man (for)bliver gode sammen.

Held og lykke! 

Så i synes det var blevet bedre og flyttede sammen igen, men endte alligevel med, at det ikke gik? Eller skete der noget nyt (dødsstødet) for jer,der gøre, at det blev endelig slut?

Tillykke med din mand, altid godt med en god slutning også selvom det blev med en anden, end man lige regnede med.

Anonym skriver:

Hej i skønne kvinder.

Her nogen af jer erfaring med det, at flytte fra hinanden, men stadig være sammen? Hvordan gik det? Flyttede i sammen igen senere eller gik i helt fra hinanden? Ja, fortæl. Kan desværre ikke tillade ano svar, men vil gerne skrive over privaten, hvis i/du er mere for det, bare lige giv besked.

Jeg har personlig altid tænkt, at når man flytter fra hinanden, så er forholdet bare færdig, altså ingen vej tilbage derfra, men i dag er det bare den sidste løsning, vi har været en masse igennem og mistet hinanden og lidt af os selv undervejs, så nu har vi brug for plads, ro og frihed til os selv. Vi kalder det, at finde hinanden og os selv igen

Vi fandt sammen unge, flyttede sammen nærmest med det samme, fik barn imens vi stadig var unge og "dumme" og er vel til dels vokset fra hinanden eller i hvert fald os selv. Jeg har brug for at finde mig igen, elske mig igen og leve mit liv, hvor der både skal være plads til venner/veninder og kæresten.

Hvis nogen, af forunderlige grunde kan gætte hvem jeg er, så skriv lige til min pb, ikke her i tråden (eller andre tråde) eller på fb. Tak

Min veninde og hendes kæreste flyttede fra hinanden og endte med helt at gå fra hinanden også. De indså begge, at drikke kunne gå

Held og lykke med det hele

Monica P skriver:

Min mening er hvis man bor sammen og flytter hver til sit, så er forholdet ligesom slut, hvis man ikke kan klare de hårde tiden sammen nu hvorfor skulle det så blive anderledes i fremtiden.

Så må man bare indse at man har været sammen med en som ikke var den rigtige.

Monica

Tror bare du skal være glad for, at du ikke har været det igennem vi har så respekt synes jeg ikke du udviser med dit svar, så ville 100 gange heller have været det foruden. Spurgte efter erfaring, ikke meninger, havde det været personlige meninger, havde det ikke været ano, for så skulle der ikke så meget forklaring til, omkring den situation jeg/vi er i. Overvej lige om det er et smart sted, at smide sådan et svar.

Tak for du undlader at skrive mere i den her tråd, da du tydeligvis ikke har erfaring, hverken med det på tankeplan eller fysisk plan.

Så i synes det var blevet bedre og flyttede sammen igen, men endte alligevel med, at det ikke gik? Eller skete der noget nyt (dødsstødet) for jer,der gøre, at det blev endelig slut?

Tillykke med din mand, altid godt med en god slutning også selvom det blev med en anden, end man lige regnede med.

Nej det var egentligt ikke blevet voldsomt meget bedre selvom jeg flyttede tilbage til vores fælles lejlighed men jeg synes jeg burde den gang...

Det skal dog siges at de problemer vi havde dengang var nogle man ikke kunne løse ved kun at flytte fysisk fra hinanden men der skulle ha været noget terapi til, hvis det overhovedet skulle ha haft en chance for at blive bedre - det vidste vi nok bare ikke dengang.

 

Jeg kender dog til mennesker der i mange år har levet med, at have hver deres bolig hvor det er det der skal til for at de er gode sammen.
Man kan jo godt elske hinanden over alt på jorden uden at kunne være i stand til at have et reelt samliv som i at bo under samme tag. 

Man skal jo heldigvis ikke bo sammen for at være rigtige kærester/ægtefolk/en familie og hvad resten af verden synes om lige jeres valg og metode er i sidste ende fuldstændigt ligemeget hvis det fungerer for jer 

MarieMor skriver:

Har heller ikke nogen erfaring på dette område selv , men vil da lige give min mening til kende også ..

Hvis i begge to er der hvor i følerdet bare går ned ad bakke så længe i bor under samme tag , synes jeg da helt klart at i skal give det en chance så længe i begge er indstillet på at det er rigtige for jer !!! Hvis i har brug for lidt tid hver for sig , både til at finde jer selv , men også finde gnisten igen så prøv det da ..

Vi har altid i vores forhold været rigtig gode til at give plads til hinanden og lov til at ses med venner/veninder både i hverdage og weekend og kan mærke at det at man kommer ud og oplev. Noget hver for sig engang imellem både giver mere at snakke om sammen , men man oplever også det at savne hinanden på en anden måde end mår man bare er på job .. 

Så mit bedste råd er at give plads til hinanden og lytte til hvad der er rigtigst for JER både som par , men også som to individer 

Det er lige det vi tænker og føler, så ved at så længe vi bor sammen bliver intet bedre. Vi mangler meget at savne hinanden, at føle glæde, når vi ser hinanden og bare hygge snakke sammen, der er gået alt for meget akvarium tilstand herhjemme, vi er altid sammen, men laver aldrig noget sammen artigt. Vi er blevet dovne efter at gå hjemme hele tiden, begge to, så bliver man også sure på hinanden over det (selvom man jo ikke er bedre selv), ja alt det der. Økonomi har været et problem fra den dag vi flyttede sammen, da jeg mistede mit arbejde og vi kun havde en SU at leve for i 1½ måned, ja så kan man kun forstille sig, hvad der sker for et ungt, nyt par.

MortilElias2010 skriver:

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for jer, måske er det bare lige sagen eller også er det enden - det må I vente og se 

Jeg ønsker jer ihvertfald begge to alverdens lykke hvordan den end bliver skabt i det videre forløb 

Mange tak, håber uanset hvad, at det vil gå godt, om det bliver sammen eller ej.

Baagøe skriver:

Min veninde og hendes kæreste flyttede fra hinanden og endte med helt at gå fra hinanden også. De indså begge, at drikke kunne gå

Held og lykke med det hele

Ja, det sker jo, selvom man ikke håber det. De er vel begge to i dag glade for valget?