Hund aflives på søns fødselsdag...

Jeg forstår ikke hvorfor i ikke får dyrlægen til at kigge på hende INDEN i beslutter om hun skal aflives? Hvad nu hvis det er et eller andet harmløst, som han kan fikse, er det så ikke bedre at give hende et par gode år mere, frem for bare at få hende aflivet?

Dette er ikke ment som et surt opstød, blot en undren...

Jeg har lige snakket med min mand, fordi jeg syntes den var svær. Men vi er begge enige om at vente til tirsdag så jeres søns fødselsdag ikke skal "lide" under noget så sørgeligt. Men på den anden side er jeres dreng så gammel at han har en mening så I kan jo spørge ham og snakke med ham om hcordan han syntes i skal gøre det da det jo indebære hans fødselsdag og jeres familiehund  Jeres dreng er ikke tabt bag en vogn og snakker I med ham om det kan det være han overrasker jer med hans beslutning 

Det gør mig meget ondt med jeres hund! Hvil i fred i tryghed og ro vovse! I ses igen ved Regnbuebroen når det bliver jeres tur! 

Kloster skriver:

Hej.

Vores gamle lab-tæve er blevet virkelig vag. Hun er 11½ år og har det sidste års tid virkelig blevet gammel, men har fungeret - bare stille og roligt. Når hun ikke anstrenger sig for miget, går det hele fint og der tages lidt hensyn til hendes alder.

Så her i sidste uge, skulle mine forældre passe hende og vores han-lab på 5 år, mens vi har været på ferie i en uge.

Da jeg aflevere hende, hopper hun op at et lille stendige, de har i haven, men hun  slår den ene bagfod ind i en sten og hyler. Hun halter og har virkelig slået den. Vi regner med det er slaget og seer tiden an.

Spørger til hende i løbet af ugen og intet har bedret sig. Hun sover, spiser og besørger. Hu er ellers en yderst glad og taget alderen i betragtning, er hun en nogenlunde aktiv hund.

Vi kom hjem i går og hentede dem med det samme. Intet er bedret og hun har virkelig problemer med både at rejse sig og ligge sig  Jeg har mærket på hofter, tæer, fødder, ben, muskler, ryg osv osv, men intet virker til at være brækket.

Vi har snakket en del og vi har taget beslutningen om, at hun ikke skal lide. Manden ringer til dyrlægen i morgen også skal vi have hende aflivet.

Men.......... Vores mellemste søn fylder 13 år i morgen. "Fedt" at skal have vores alle sammens elskede hund aflivet på hans fødselsdag. Jeg ved at vi bliver kede af det og jeg er ret sikker på, at sønnen også bliver det.

Men hvad skal "man" dog gøre?? Trække pinen ud en dag mere for hunden og få hende aflivet tirsdag ell skal vi få det gjort i morgen på fødselsdag og lade livet gå sin gang med de erfaringer og oplevelser, det giver?

come2 skriver:

Øv hvor er det trist.

Det med at hunden ikke kan rejse sig og lign, er det kommer efter dette skete?

Ja det er efter faldet sidste lørdag.

Hun har længe gået og små-haltet engang imellem. Hun er godt brugt igennem tiderne. Har været konkurrencehund og meget aktiv og høj drift. Men her efter hendes fald, står rejser hun sig ikke engang op, når der kommer gæster. Hun ligger i samme stilling i mange timer og sover og kan vælte, når hun skal ned og sidde ell ligge.

Åh det er bare ikke sjovt.....

Ina33 skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor i ikke får dyrlægen til at kigge på hende INDEN i beslutter om hun skal aflives? Hvad nu hvis det er et eller andet harmløst, som han kan fikse, er det så ikke bedre at give hende et par gode år mere, frem for bare at få hende aflivet?

Dette er ikke ment som et surt opstød, blot en undren...

Jeg tænker det samme. Der kan være tale om en forstuvning som kan afhjælpes med smertestillende. Det er jo ikke til at vide, når I ikke har været til dyrlæge med hunden.

Wimmie skriver:

Hvis hun tydeligvis lider ville jeg få den aflivet med det samme - det kan godt være sønnen bliver ked af det, men han skal nu nok klare det- hunden derimod bør ikke have smerter længere tid end nødvendigt.

Kan I ikke få den aflivet uden at han får det at vide før dagen efter? Måske bare sige at den bliver kigget på af dyrlægen og skal overnatte?

Ville gerne highlighte dine sidste sætninger om at lyve for drengen og bilde ham noget andet ind. 

Det vil jeg ALDRIG tilråde nogen, da jeg personligt husker hcordan det var at komme hjem fra spejderlejren og i bilen spørger min mor hvordan Chiba har det (min hund!) og hun ikke svarer  Og finder ud af efter flere forespørgseler, indtrængende forespørgelser! At de har fået den aflivet mens jeg var på lejr uden at fortælle mig om det. Min første hund!  Jeg fik ikke lov at sige farvel! 

Kloster skriver:

Ja det er efter faldet sidste lørdag.

Hun har længe gået og små-haltet engang imellem. Hun er godt brugt igennem tiderne. Har været konkurrencehund og meget aktiv og høj drift. Men her efter hendes fald, står rejser hun sig ikke engang op, når der kommer gæster. Hun ligger i samme stilling i mange timer og sover og kan vælte, når hun skal ned og sidde ell ligge.

Åh det er bare ikke sjovt.....

Vores gamle 13 årige lab startede også med at halte.

Dernæst besvær med at rejse sig og holde på afføringen

Hvis det er sådan som du beskriver,vil jeg også sige det er bedst at give hunden fred, det er ikke rart for hunden at blive begrænset i hverdagen.

Vi trak den desværre for lang tid med vores hund, så en dag jeg kom hjem kunne hun slet ikke rejse sig, hendes bagparti ville ikke :O((

sus73 skriver:

Jeg tænker det samme. Der kan være tale om en forstuvning som kan afhjælpes med smertestillende. Det er jo ikke til at vide, når I ikke har været til dyrlæge med hunden.

Hov, vil lige skynde mig at skrive, at vi self vil have dyrlægen til at tjekke hunden først. Men vi kan se, at den vist er helt galt med hende. Hun får ikke bare sprøjten. Men det ser bare slet slet ikke godt ud...

Kloster skriver:

Hov, vil lige skynde mig at skrive, at vi self vil have dyrlægen til at tjekke hunden først. Men vi kan se, at den vist er helt galt med hende. Hun får ikke bare sprøjten. Men det ser bare slet slet ikke godt ud...

I forekommer altså heller ikke som et par uansvarlige hundeejere der bare for alt i verden tager en sådan beslutning uden baggrund for det!