Hej.
Vores gamle lab-tæve er blevet virkelig vag. Hun er 11½ år og har det sidste års tid virkelig blevet gammel, men har fungeret - bare stille og roligt. Når hun ikke anstrenger sig for miget, går det hele fint og der tages lidt hensyn til hendes alder.
Så her i sidste uge, skulle mine forældre passe hende og vores han-lab på 5 år, mens vi har været på ferie i en uge.
Da jeg aflevere hende, hopper hun op at et lille stendige, de har i haven, men hun slår den ene bagfod ind i en sten og hyler. Hun halter og har virkelig slået den. Vi regner med det er slaget og seer tiden an.
Spørger til hende i løbet af ugen og intet har bedret sig. Hun sover, spiser og besørger. Hu er ellers en yderst glad og taget alderen i betragtning, er hun en nogenlunde aktiv hund.
Vi kom hjem i går og hentede dem med det samme. Intet er bedret og hun har virkelig problemer med både at rejse sig og ligge sig
Jeg har mærket på hofter, tæer, fødder, ben, muskler, ryg osv osv, men intet virker til at være brækket.
Vi har snakket en del og vi har taget beslutningen om, at hun ikke skal lide. Manden ringer til dyrlægen i morgen også skal vi have hende aflivet.
Men.......... Vores mellemste søn fylder 13 år i morgen. "Fedt" at skal have vores alle sammens elskede hund aflivet på hans fødselsdag. Jeg ved at vi bliver kede af det og jeg er ret sikker på, at sønnen også bliver det.
Men hvad skal "man" dog gøre?? Trække pinen ud en dag mere for hunden og få hende aflivet tirsdag ell skal vi få det gjort i morgen på fødselsdag og lade livet gå sin gang med de erfaringer og oplevelser, det giver?