Vuggestuestart og morsyg?

Min dreng starter i VS når han er 10 mdr. Han er også meget morsyg i øjeblikket og udviser præcis de samme tegn som din pige. Jeg oplever desuden at andre kan have ham og hygge fint og han er glad. Men så snart jeg dukker op, bliver han bøvlet og pivende. Det er jo en klassiker. Hos mor får man altid mere trøst og er altid mere "lille" end hos andre.

Jeg er en anelse bekymret, men ikke meget. Det skal nok gå. Der er jo en indkøringsperiode. Jeg har tænkt mig at være afslappet og glad og vise ham at det er helt normalt og hyggeligt at han skal være i vuggestue. Det tror jeg er den bedste metode. 

M.h.t. at "øve" så er han blevet passet en del af sine bedsteforældre. Og ellers tager jeg ham tit med på legepladser hvor han kan se og interagere med de andre børn (hvilket han elsker).

Sådan er A også.. men der har overhovedet ikke været problemer med at starte i vug. I dag blev han dog ked af det, men vi har jo også lige været på ferie i 14 dage.
Men det er altså NORMALT at de fleste børn græder når mor går.. du har jo været der altid og nu skal hun lære, at du går og kommer tilbage igen (ligesom med legetøjet der ryger på gulvet hele tiden, men bliver samlet op igen - dette er faktisk en del af processen omkring adskildelse)

Du vil bl.a. opleve, at hun måske begynder at græde når du henter hende igen efter dagens gang og det er helt normalt.
De første par dage er du der jo sammen med hende så hun kan vænne sig til stedet osv. Det skal nok gå og jeg kender ikke nogen børn der ikke er glade for at gå i vug./DP og som pæd. har jeg kørt rigtig mange børn ind

Jeg tror ikke du skal være så nervøs for det I vuggestuen sker der jo en hel masse, så hun vil slet ikke have tid til at savne dig Bare giv dig god tid med indkøringen, og gør det i hendes tempo. Du ved, du er der med hende en halv times tid den første dag, og så går I igen. Dagen efter er du der i en halv time, og går en halv time osv. Når Rose er så udadvendt og eventyrlysten, så vil hun elske at være der og hurtigt "glemme" dig

Bare vær forberedt på, at reaktionen kan komme senere. Julia græd aldrig i starten når jeg gik. Men her 2 måneder efter er hun begyndt at blive ked af det når jeg går, fordi hun forstår hvad der sker. Men hun bliver lynhurtigt glad igen

Den første dag er du der med hende hele tiden
Alt efter hvordan det går; hvor interesseret hun er i at bevæge sig væk fra, kigge på de andre osv. kan det være at du allerede anden dag kan "gå fra hende"- Måske en halv time...

Hvis hun bare klynger sig til dig første dag ville jeg selv være der anden dag også .

Den dag du så skal gå fra hende, skal du sige farvel til, fortælle hende du kommer tilbage senere og så skal hun se dig gå. Ikke noget med at snige dig væk, for så oplever hun jo at du bare kan forsvinde!

Hun vil jo nok græde, nær du går (og det kan gøre ondt i moderhjertet!) men forsøg at vise hende at du er tryg ved at gå! Smil og vink, fortæl måske igen at du kommer senere og gå så ud...

Mine drenge har været meget morsyge da de var 10-12 mdr (kan ikke lige huske hvor gammel Rose er...? ) men det er gået over al forventning begge gange - og jeg har måttet indse at det kun var mig der ikke var klar!

Frøken J. skriver:

Det synes jeg virker lidt grusomt Jeg synes ikke det er positivt hvis hun forbinder sin vuggestuestart med at blive forladt af mor, så vil jeg hellere prøve at gøre det lidt mere skånsomt, hvis muligt!

Det er en helt naturlig del af det at skulle lære at være adskildt fra sin mor.. at man græder. Det betyder jo ikke at hun "tager skade" af det hvis du forstår
Som mor kan det virke voldsomt når ens barn græder hjerteskærende når man går, men se det som et sundt tegn - at hun vil have DIG Du burde nærmere blive mere "bekymret" hvis hun aldrig reagerede på at du gik

Det skal nok gå og du har jo god tid til indkørringen, så tag det stille og roligt.

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

DeR er mange delte meninger om, hvordan det er bedst at gøre det. Men min teori er, at når i afleverer allerede fra første dag, skal i ikke sætte jer ned og lege med hende. Hjælp hende af overtøjet, og ønsk hende enedelig dag. Hold tårer, frustrationer og alt andet godt bag et stort smil. Hun skal ikke vænnes til, at vuggestuen er et sted hvor mor og far os leger. Vi startede med at aflevere Anna i en halv time den første uge. Og så blev det længere og længere tid. Såfinder hun ud af, at ikommer tilbage igen. Hos os tog det ca 14 dage/ tre uger. Så elskede Anna det. 

Wimmie skriver:

Nu har jeg jo scoret mig en pædagog, og han siger at børnene stort set aldrig græder mere end 5 minutter og er nemme at aflede så snart mor er væk.

Han siger at jo længere forældrene trækker den med at sige farvel, jo mere kede bliver børnene, for de ser det som noget slemt hvis mor eller far også er kede af det.

Jeg glæder mig heller ikke, men tror det handler om at gøre det så behageligt for den lille som muligt og ikke trække plastret af langsomt 

pæd.stud. her siger sig 100% enig..

 

det VÆRSTE ved indkørsler er de pokkers forældre! Børnene er som regel meget mere klar så snart mor og far er smuttet ...

HADER mere end noget de forældre der 10 gange skal sige farvel til deres børn for så er det først at det går totalt galt

Puuuha jeg lyder godt nok upædagogisk men altså

Frøken J. skriver:

TÅh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Tristan var også sådan lige op til start, og så havde vi to timer sammen derude, hvor han først hen mod slutningen blev lidt pjevset , men det var nok mest pga træthed.
Dagen efter hvor de havde et par timer selv, der kom jeg ind ad døren, og straks ville han ned og lege med al det legetøj hun havde sat frem. Indtil videre har der ikke været en eneste dag, hvor han har grædt over at blive efterladt. 7-9-13(!!!!!) Så jeg tror på at alt det nye er for spændende til at kunne holde øje med mor

bøgelund skriver:

DeR er mange delte meninger om, hvordan det er bedst at gøre det. Men min teori er, at når i afleverer allerede fra første dag, skal i ikke sætte jer ned og lege med hende. Hjælp hende af overtøjet, og ønsk hende enedelig dag. Hold tårer, frustrationer og alt andet godt bag et stort smil. Hun skal ikke vænnes til, at vuggestuen er et sted hvor mor og far os leger. Vi startede med at aflevere Anna i en halv time den første uge. Og så blev det længere og længere tid. Såfinder hun ud af, at ikommer tilbage igen. Hos os tog det ca 14 dage/ tre uger. Så elskede Anna det. 

Jeg vil aldrig bare aflevere mit barn et sted jeg ikke selv har oplevet!

Og jeg kan heller ikke se noget galt i at mor og far bliver og leger og dermed viser at det er et dejligt sted at være.
- synes da helt sikkert det er bedre end at de bare bliver dumpet ned på gulvet hos nogen de aldrig har set før og så går mor og far bare!

Det skal nok gå. Pædagogerne ved det kan forekomme og ved hvad de skal gøre. Og hun har glemt at du er gået hurtigt efter.
Isabella var lige i det tigerspring hvor de finder ud af at vi lan gå fra dem og de intet kan gøre ved det. Da hun startede. Og det gik så nemt. Der var intet overhovedet.
Og det er også derfor der er indkøring. Og der bruger de den tid hun har brug for.