Vuggestuestart og morsyg?

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Hun vil græde når du går og sådan er det og fem min efter du er gået er der ovre igen.. Det er vigtigt du siger farvel og går uden at vende tilbage og ingen pyller vær fuldstændig selvsikker så skal det nok gå

Månsson skriver:

Hun vil græde når du går og sådan er det og fem min efter du er gået er der ovre igen.. Det er vigtigt du siger farvel og går uden at vende tilbage og ingen pyller vær fuldstændig selvsikker så skal det nok gå

Det synes jeg virker lidt grusomt Jeg synes ikke det er positivt hvis hun forbinder sin vuggestuestart med at blive forladt af mor, så vil jeg hellere prøve at gøre det lidt mere skånsomt, hvis muligt!

Jeg ved ikk helt om jeg skal svare .. men gør det nu alligevel , jeg havde en MEGET morsyg dreng da han skulle starte i DP 11 måneder gammel , her gik indkøringen ikk specielt godt , jeg vil sige den fejl jeg synes vores dp mor gjorder , var at ringe efter os så snart vores dreng havde været ked i 15 min , misforstå mig ikk , jeg bryder mig bestemt ikk om han er ked, og jeg er da på nogen punkter glad for hun gjorder det , men det resulterede altså i en indkøring på lidt over 2 måneder fordi drengen hurtigt fandt ud af hvis han græd så kom enten mor eller far og hentede mig ..
Vi var så heldige at jeg havde en måned til indkøring og så blev min kæreste desværre fyret lige op til jeg startede job igen , så vi kunne bruge tiden på at køre ham ind i 2 måneder fordi vi var hjemme en af os i de 2 måneder .
Men sådan hænger det ikke altid sammen , og flere jeg har snakkede med har os sagt at det har været en ALT FOR LANG INDKØRING, vores dp mor burde have været lidt "hårde" fordtå mig ret . men vores dreng fik jo netop den vilje han ville og det var at han ville hjem til mor eller far .

vi gjorder ikke noget specielt op til vi nød bare tiden med ham inden han startede ..

jeg ved slet ikk om du kan bruge mit svar til noget , men jeg ville bare dele min erfaring .
Vores erfaring er os at det er vigtigt at barnet har noget med som det er meget tryg ved , fekt er vores dreng utrolig glad for en pude med fjer den har han altså med fordi den giver ham tryghed..

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Vi brugte de første 2 dage sammen med Isabella i vuggestuen. Altså hvor vi legede med, og prøvede at "lege" hendes primær person med ind i legen, så de kunne lære hinanden at kende.

Så gik vi måske lidt væk, men ikke mere end vi kom tilbage hvis hun blev ked.

Da hun ikke græd når vi gik ind i et andet rum, sagde vi farvel og kørte en lille time.

På den måde gik der ca 8 dage hvor vi øgede tiden, så hun til sidst havde en hel dag.

Men det skal være en positiv oplevelse, men vi mener at vore datter skal være tryg når hun bliver afleveret. Og vi skulle være trygge ved at "efterlade" hende.

Summa sumarum - følg din "mor-mavefornemmelse"

Stort med på vejen

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Jeg har ingen erfaringer da Penny starter i DP på onsdag. Jeg ville bare sige "pøj pøj" med det. Herhjemme glæder vi os rigtig meget.

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Nu har jeg jo scoret mig en pædagog, og han siger at børnene stort set aldrig græder mere end 5 minutter og er nemme at aflede så snart mor er væk.

Han siger at jo længere forældrene trækker den med at sige farvel, jo mere kede bliver børnene, for de ser det som noget slemt hvis mor eller far også er kede af det.

Jeg glæder mig heller ikke, men tror det handler om at gøre det så behageligt for den lille som muligt og ikke trække plastret af langsomt 

Frøken J. skriver:

Det synes jeg virker lidt grusomt Jeg synes ikke det er positivt hvis hun forbinder sin vuggestuestart med at blive forladt af mor, så vil jeg hellere prøve at gøre det lidt mere skånsomt, hvis muligt!

Ofte trækker det bare pinen og gør det værre... I mit arbejde vil jeg altid anbefale at gøre det på den måde, så det ikke bliver en trøstepude at mor er der. For før eller siden skal hun være alene og hvis hun er vand til du er der bliver det kun svære

Wimmie skriver:

Nu har jeg jo scoret mig en pædagog, og han siger at børnene stort set aldrig græder mere end 5 minutter og er nemme at aflede så snart mor er væk.

Han siger at jo længere forældrene trækker den med at sige farvel, jo mere kede bliver børnene, for de ser det som noget slemt hvis mor eller far også er kede af det.

Jeg glæder mig heller ikke, men tror det handler om at gøre det så behageligt for den lille som muligt og ikke trække plastret af langsomt 

lige præcis. Det er kun godt for forældrene ikke barnet

Frøken J. skriver:

Åh nej, synes det bliver værre og værre! Rose er totalt inde i en "Jeg vil have mor og KUN mor", og løfter hele tiden armene op som "tag mig op", og kravler efter mig, rejser sig efter mig. Hvis Lars er hjemme, og jeg lukker døren og går på wcet, står hun og banker på døren og klynker.

Nu skal hun starte i vuggestue mandag, og det gør mig naturligvis nervøs med henblik på ovenstående. Vi forsøger at træne herhjemme, at jeg går. Altså går ud af hoveddøren, lige går en tur rundt om blokken og kommer tilbage, så hun finder ud af at andre end mor er gode nok og så hun kan se, at jeg altid kommer tilbage.

Men hvordan tackler jeg bedst opstart og morsyge? Hun er ellers meget social og ELSKER at udforske og ELSKER andre børn, så man kan vel håbe hun ikke ænser mig, men jeg ved ikke helt. Har en helt måned til indkøring, så det haster ikke, men hvad gør man lige?

Emilie var lige sådan men fra dag 1 i vuggestue eksisterede jeg nærmest ikke når hun kom ind på stuen hun havde slet ikke tid til mig! Håber det går smertefrit..