Aftenaftaler med barn, hvad gør man?

Jeg nægter at isolere mig bare fordi jeg har fået barn.. Jeg tager dog mine forholdsregler.. Hvis vi skal spise ude spørger jeg altid ind til hvad vi skal have.. Min dreng spiser ALT, men hvis vi skal grille kan han jo altså ikke rigtig finde ud af at spise sådan noget som spareribs.. Men hvis der er pølser.. Så er han glad..

Og så sørger jeg altid for at vi kan spise forholdsvis tidligt.. Og tager så hjem når det er ved at være Marcus sovetid.. Alt efter hvor vi er henne..
Er vi hos min mor, altså knægtens mormor, så ryger han bare i den seng han har stående hjemme hos dem.. Og så ender det som regel med at han overnatter fordi at: "åååååh vi vil gerne morgen hygge med ham.." Jamen be my guest.. ;=)

 

Her tager vi bare hjemme kl 19.30-20 stykker. Og kommer lidt før. Og spørg folk om vi ikke kan spise lidt før. Det plejer ikke at være et problem.

Vi tog altid vores dreng med da han var lille. Hvis han ikke kunne side det samme som de voksne eller skulle spise før, så havde vi mad med til ham.

Han blev puttet i enten barnevognen eller en lånt seng - med sin egen dyne og pude - og så over i autostolen, når vi skulle køre. Eller gå hjem med barnevognen, hvis det var tæt.

Jeg synes ikke det er mere besværligt end man selv gør det til - det er nok et spørgsmål om, om de har været vant til det. Ikke flere gange om ugen selvfølgelig, men vi gjorde det jævnligt fra han var helt lille.

Hvis I ikke kan tage ham med, hvad så med at få en til at komme og passe og putte ham, så I kan tage afsted?

hmmm nu er der jo forskel på børn... og på forældre...

men har en ide om at man "bare" skal lade være med at gøre det mere besværligt end det er...

vi havde besøg i weekenden af mandens kollega samt kone og datter på 9½ måned...

de havde en weekend seng med til hende, og dyne og bamse... og så havde de noget mos med moren havde lavet hjemme fra der bare skulle varmes...

vi spiste alle sammen samme også den lille og det var super hyggeligt... og så sad vi voksne og hyggede bagefter og hun legede ldit inden hun blev lagt i seng... de var her til okring kl 21 og hun sov i weekend sengen... og blev så båret ud i autostolen da det var tid til at køre hjem...

ellers i min familie plejer dem med små børn at tage barnevognen med... og så er det jo ik det store problem...

Vores kærlighedsbarn skriver:

Hej de damer

Hvad gør i hvad angår aftenaftaler? Vi har et barn på snart et år og jeg har undgået at være ude efter klokken 18:00 med det, da det enten bliver enormt pylret, sulten og alt muligt andet. Og det jo ikke direkte fordi vi kan tage aftensmad med til vores barn og lave det ude ved vores vennepar. Jeg synes simpelthen der er så mange ting der spiller ind, især når vores trold bliver træt.

Vi skal til Grillaften hos et vennepar i aften, men overvejer at skippe det pga vores barn søvnrytme og madrytme.

Hejsa.

På en måde forstår jeg dig så ganske udemærket

Har 5 børn,hvoraf den ene bare var drøn besværlig at have med ude om aftenen. Han kunne ikke finde ro, og sove andre steder end hjemme i vante rammer, ikke engang i hans egen barnevogn.

Og hvis vi alligevel tog ham med (PGA hva mon andre folk tænker, hvis vi altid siger nej) ....ja så var fanden løs. Selvom han under normale omstændigheder havde et godt sovehjerte, ja så kunne han bare ikke finde ud af at falde i søvn når vi så endelig kom hjem. Hvilket i sidste ende resulterede i en meget træt og frustreret lille dreng dagen efter.

Og vil da lige tilføje,at hvis familie og venner ik kan klare et afbud til de sene arrangementer, ja så siger det da vist mere om dem, end om dig som forælder

Gør hvad du føler er bedst for jer og jeres barn. Du ved alligevel bedst hvad dit barn kan tåle af påvirkninger, stol på din beslutning og stå fast

Knus

Jeg synes i det store hele, det er vigtigt at holde fast i barnets rytme og søvntider osv.

MEN!!! Jeg synes også det er vigtigt, man giver sig selv lov til at komme ud og hygge sig.

Man afgrænser sig selv og isolere sig selv meget, hvis man altid melder fra og det ender med, folk stopper med at invitere.

Kan I ikke tage en weekend seng med, barnevognen, klapvognen, what ever med?! Dynen og sovebamsen, eller hvad barnet nu ligger med, så det stadig er trygt?!

Man kan jo sagtens stadig have et voksen liv, selvom man har fået børn

*C

Vi har sagt nej tak eller fået vores datter passet, af netop samme årsag som dig. Nu er hun 28 mdr. og er begyndt at gå lidt senere i seng, 19.30-20.00, så nu tager vi ud og spiser tidligt ind engang imellem hos familie og venner (der forstår det - for det er langt fra alle, især dem UDEN børn:-() og så kører vi hjem så vi kan overholde min datters sengetid uden stress og jag og ikke på hverdage, når hun skal op i vuggestue dagen efter. I starten følte vi os forfærdeligt kedelige, men sådan er det altså bare med små børn, og min datter falder ikke i søvn når vi er ude, uanset hvor træt hun er og heller ikke selvom vi f.eks. putter hende i klapvognen.

MariaKyedDK skriver:

vil bare sige hvis i gør det, så er det man risikere at miste sine venner, jeg bliver helt personligt selv irriteret når folk '' ikke kan noget som helst'' Fordi nu har de jo barn.

har selv en søn på 5 år nu, og han har altid haft det godt og har fået hva han havde brug for, og hvis han var træt, jamen så lagde jeg ham til at sove i hans barnevogn fks hvis vi var hos venner og familie... 

altså jeg siger , at hvis i mister jeres venner fordi at i aflyser alt og ikke kan noget som helst efter kl 18, så er det selvforskyldt at miste sine venner..

det skal ikke lydes surt, men må ærligt indrømme at jeg høre flere og flere folk der isolere sig hjemme efter de får børn...

og det sårer os andre, for vi gføler ikke at vi er gode nok til folk mere,...

Ahrmen vorherre bevares! Er man venner har man vel også respekt og forståelse for sine venners valg og når man selv har børn burde man vel også have en forståelse for at man netop siger nej tak til aftenaftaler når børnene er små?! Men det er da netop en som dig der ryger ud, når baby kommer. Det er jo ikke alle der har nemme børn der bare sover når man er ude og det kan jo også tænkes at man bøvler lidt med soverutiner og derfor måske ikke har lyst eller overskud til at ødelægge noget med vilje? Sådan har vi ihvertfald haft det og nej, ikke alle kan forstå det, men det er jo så bare synd for dem. Mit barn kommer i første række og egentlig også mig selv, for det er mig der skal bøvle dagen(e) efter med pylret barn og uro i dagsrytmen.

Da vores børn var helt små lagde vi dem til, at sove hvor de var. Da de er blevet lidt større (over 1 år), så lavde vi ingen aftaler i hverdagene, men kun i weekenderne.

Jeg har kæmpe en del kampe til, at starte med, at få dem til, at sove ude, men i dag har jeg ingen problemer og vi kan sagtens godt tage ud til venner og hygge og putte dem, hvor vi er.

Jeg er sjældent ude om aftenen, men hvis jeg er, sørger jeg for at være hjemme senest kl 20, så børnene ikke kommer for sent i seng