Hej allesammen.
Den 13. juli fødte jeg vores lille pige. Hun var sååå fin!
Hun blev født i 22. uge, da vi tog den svære beslutning om en sen abort, da det viste sig til MD-scanning, at hun havde rygmarvsbrok og væske i hjernen. Dette ville få alt for store konsekvenser for vores lille datter.
Min kæreste og jeg er allerede begyndt at snakke om ny graviditet. Ikke fordi vores datter Ella skal erstattes. Men jeg er sikker på, at hun ikke blev skabt forgæves. Hun har ændret vores liv, lært os en masse om hinanden og gjort os bevidste om, at vi virkelig ønsker at blive forældre sammen!
Jeg tør ikke rigtig springe ud i en ny graviditet - da jeg hele tiden har i baghovedet ''hvad hvis det sker igen?'' Men jeg vil ikke lade frygten fratage mig muligheden til at byde et barn velkommen til verden. Jeg har prøvet at skulle tage afsked med en smuk lille prinsesse! Det var så hårdt - men blev også bevidst om, hvor meget kærlighed jeg som mor rummer - derfor håber jeg at jeg en dag, kan give al den kærlighed til et levedygtigt væsen.
Men.. nu kommer spørgsmålet? Er der nogen, der ved hvor lang tid, der skal gå inden man prøver igen? Og hvis der er nogen, der har prøvet igen og er blevet gravide - hvor lang tid gik der?
Ellas mor
Anmeld