Har svært ved at glemme

babyborn skriver:

Hvis jeg må være ærlig, så efter at have læst de andres svar, så må jeg give dem til dels ret! Jeg tror du er for sød og hensynsfuld, hvilket jo er gode evner at besidde.......i andre situationer..

 

Måske andre har ret, når de siger, at i og med du jævnligt ser hende (og ham) i samme rum, kan du ikke tilgive....

 

Endnu engang, følg dit hjerte, men måske denne gang med et par justeringer i jeres/din "venne"-kreds...

Ja jeg har jo netop fundet ud af at det skrider over alt sund fornuft at jeg skal være venlig overfor hende. Jeg har prøvet på at tage det hele med oprejst panden men med det resultat at jeg helt har glemt mig selv om mine følelser. Det er slut nu og min kæreste foreslog selv at vi holder os fra de arrangementer hvor vi ved at hun deltager. Håber det hjælper.

Mille83 skriver:

Jeg forstår ikke helt, behøver du overhovedet og snakke med hende? 

Er ked af at sige det, men hvis din kæreste vil beholde kontakten til hende, velvidende det sårer dig, hvad er han så værd? - Er bare ærlig......

Hvor har jeg skrevet at min kæreset ønsker at holde kontakten med hende? Hun er ikke en af hans venner/veninder men i og med hun er blevet kærester med en af hans kammerater kommer vi i ny og næ til at detage i samme arrangementer (fødselsdage og ligende) Men det er så også slut nu, vi vil fremover melde afbud, hvis vi ved at hun kommer.

Godt du fik fortalt din kæreste, hvordan du har det til de fester, hvor I støder ind i hende - og at han anerkender dine følelser. Har selv tilgivet utroskab og det kan give noget bøvl - men det kan også føre en tættere sammen, at man overvinder noget rigtig svært sammen Tilgivelse er godt, men det er jo ikke ensbetydende med at man kan glemme, hvor ondt det gjorde.

Så selvom man tilgiver, kan en situation eller en person få det til at blusse op igen. Den dag i dag kan jeg få knopper ved tanken om at sende ham til et beach volley stævne med halvnøgne, lækre, berusede unge piger. Så det er så ikke noget han gør i mere

Anonym skriver:

For 9 mdr siden var min kæreste mig utro. Jeg fandt ud af det, ved at en skrev til mig på mail. Vi ved ikke hvem denne person er. Jeg har op til flere gange været i selskab men hende min kæreste var utro med. Hun er vel som sådan en sød nok pige, men kan ikke undgå at have stor foragt overfor hende. Synes hun er hmm ja klam (undskyld sproget) Jeg gør alt jeg kan for ikke at vise det og snakker også pænt til hende/med hende. Men føler jeg mister lidt af mig selv hver gang jeg er venlig overfor hende - men kan ikke finde ud af hvorfor jeg får det sådan. Ved ikke hvad jeg kan gøre for at komme videre og ikke blive ked hver gang jeg ser eller hører om hende. Jeg elsker min kæreste meget højt og snak om baby har et par gange været på tale. Men hvad kan jeg gøre for at komme videre og glemme det der skete? 

Altså synes enlig ikke det er nødvendigt at glemme det som er sket....

Du er bleven såret, og har svært ved hvor du skal gør af de følelser, og det skal du da have lov til, det tager lang tid at bearbejde et så stort svigt

I stedet skal du måske tænke at på trods af han sidespring, har han valgt lige netop dig, fordi han elsker dig, og at alt der skal jo på en eller anden måde modner jer som par.... 

Dog vil jeg sige at du skal stoppe AL kontakt med pigebarnet, du kan ikke komme vider når hun spøger, og din kæreste bør heller ikke så meget som hilse på tøsen efter min mening, hvis han skal have dig videre.....

Og baby ville jeg nok vente nogen tid med, til du helt har gjort op med dig selv om det kan fungere. Det eneste jeg synes er vigtigt er at hvis man vælger at tilgive noget må man ikke bruge det som et våben på et senere tidspunkt