Jeg kan virkelig godt forstå at du synes det er svært at blotlægge dit hjerte - især når du så ikke får de råd, som du havde håbet på.
Jeg tror virkelig ikke du skal se det som noget negativt at folk svarer som de gør - men nok nærmere som en reel bekymring for, om du passer godt nok på dig selv. I kærlighedens navn og i frygten for at miste det vi har kært, kan man jo hurtigt glemme sig selv... 
Jeg har ingen gode råd til dig, for jeg ville reagere som de andre... Jeg ville heller aldrig kunne sidde i samme rum som den "anden kvinde" og være venlig mod hende. Jeg synes det er stort af dig og flot at du vil kæmpe for dit forhold. For der er sikkert en vej videre, men jeg tror ikke du kan gøre andet end at tage en dag af gange og sørge for hele tiden at snakke med din kæreste om dine følelser...
Har du fortalt din kæreste hvordan du har det med at skulle sidde sammen med hende? Og må jeg spørge om hvorfor I stadig ser hende?
herfra
Anmeld