(på forhånd undskyld for det lange indlæg)
Puhh jeg tror jeg skulle have ventet et år eller to med at få hund... Havde efter laaaange overvejelser og snak med diverse personen besluttet at det var et godt tidspunkt at få min hvalp. Nu er han 4 måneder og jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Synes jeg havde sat mig SÅ meget ind i racen, set hvordan min mors buller har været med min søn siden hun var hvalp og virkelig gjort alle overvejelser. Vidste godt det var hårdt arbejde med en hvalp, og vidste godt det nok ville være et hårdere et med en buller end med de newfoundlændere vi har haft, men NØØØØJ hvor er jeg blevet overrasket. Jeg er rigtig rigtig flov og ked af at indrømme at jeg ofte fortryder ham, alt glæden over ham er erstatten af frustration. Det er min egen skyld, det er jeg ikke i tvivl om, men har virkelig brug for råd.
Min søn er 2½ år, og har dårligt sprog, og viser viser han ofte sine frustrationer fysisk, desuden synes han det sjoveste i verden er at drille hunden, og så blir hunden helt vild og hopper op og bider, og knægten bliver forskrækket og slår, napper ham og jeg stopper det. Han er så svær at opdrage fordi min søn hele tiden gejler ham op, og han har i forvejen viiiirkelig virkelig meget energi.
Foruden hele tiden at bide og hoppe op, gør den ballade efter alle kunstens regler, pive/hyle af de mærkværdigeste ting, ødelægger alt den kommer i nærheden af, ingen tegn på renlighed, sluger ALT der er småt nok til at blive slugt, stjælder alt der stjældes kan osv...

Jeg ved simpelthen ikke hvad det er jeg gør forkert, hvis jeg stopper ham, siger nej bestemt hopper han bare op bider. Har prøvet alle de ting der før har virket på min hvalpe, så nu prøver jeg at høre jer??
Jeg er rimelig desperart efterhånden, er kommet så langt til at overveje at give op og give ham tilbage til hende jeg købte ham af, men NEJ, det skal lykkes, har ikke fået hund for at give ham et nyt hjem...
Er der ikke nogen med nogen gode råd til det at have en hvalp og tumling på samme tid, og hvordan man takler det??