WiitrioeN skriver:
Hun fylder 1år d. 17maj... Dog er hun født 3 Måneder for tidligt... Og vi kommer hjem og sover og tager hende hvis hun får brug for dte om natten, så de tager hjem når vi kommer hjem...
Føler bare det er alt for tidligt... Alt alt alt for tidligt...
Kan slet ikke rumme det inden i, selvom jeg gerne vil ha voksens tid med manden, men syntes det er fortidligt at få hende passet om aften, og især at nogen putter hende, føler mig ikke parat til at tag det skridt...
Hun er alt vi er næsten altid sammen og det har jeg bare ikke lyst til at gi slip på, ikke endnu, jeg kunne i modsætning til mange ikke ha hende tæt på mig de første par måneder af hendes liv...
Men på en eller anden måde så er det jo også bare at blive udrustet til at andre skal passe hende inden hun skal starte i dagpleje og udover min mand så er min storbror den jeg stoler mest på og den som minder mest om mig og manden...
MEN MEN MEN... Hun er alt for lille...
Jeg høre til dem der synes at man skal lytte til sin mavefornemmelse og tage den alvorligt! Hvis DU føler hun er for lille, så ER hun for lille! -og der skal nok komme en dag, og sikkert også snart, hvor du er klar til at forlade hende for en aften, og så vil det føles rigtig at gøre det. Følg dit hjerte! Ulykken er jo ikke større end at du ringer og siger at du har fortrudt, og at du gerne vil gøre brug af deres velvillighed en anden gang, men at hun er for lille nu, at hun skal flytte ind på hendes eget værelse, og at du mener det er for meget på en gang både at blive flyttet og skulle passes af nogle hun ikke er vant til at blive puttet af.
Du er IKKE en kylling, du er Mor med hud og hår, og din datter er heldig at hun har en mor, der i den grad tænker så meget på hende, og vil hende det så godt!!! -ja, det er rigtig at det er vigtigt at pleje parforholdet, men det skal måske så plejes på et andet tidspunkt. Hvad med at få lille-pigen passet en søndag formidddag, så dig og din elskede kan spise bruche sammen uden børn. Det vil give en masse nærvær mellem jer to, og I vil få talt mere sammen, end når man går i biografen sammen....det var bare et forslag...
Held og lykke med det!
P.S. Det bedste jeg nogen sinde har gjort, det var en gang hvor vi tog til fest og tog babysitteren MED til fest! Så sad hun med min datter inde på et værelse (det var havefest og de havde et kæmpe hus i 3 etager) . Babysitteren kunne lege og pulse min lille baby, men hvergang hun græd, sendte babysitteren mig en sms, og så var jeg der i løbet af 1 min, og kunne trøste og amme, og lægge til at sove. Jeg festede til kl 6 om morgen og det var skønt!!!! -men jeg ville aldrig have nydt det lige så meget, hvis babysitteren havde været hjemme hos os med vores barn.
Anmeld