Det er så hårdt fortiden.

K&S skriver:

Vi har haft det på nøjagtig samme måde herhjemme, da Anton var mindre - vi har været igennem både kolik og øreproblemer (som først blev opdaget da Anton var 15 måneder) - og jeg har samtidig haft en depression  Det har været hårdt for mig, for manden og for os som par. Det har bestemt ikke været en dans på roser for os at få Anton og vi havde utallige skænderier og små-sammenstød HELE tiden i maaaange måneder, indtil jeg snakkede med min SP om hele situationen.

Hun fik arrangeret, at vi kunne snakke med Familierådgivningen her i kommunen og det var SUPER - vi var der 2 gange (vi afsluttede selv), hvor vi fik lov at sætte ord på vores følelser uden at blive afbrudt (det betyder mere end man tror) og vi fik "hørt" hinandens "version" af hjemmesituationen

Anton fylder 2 år til august og jeg ELSKER livet med ham og manden  Vi har efterhånden været igennem mange ting sammen som par (både før og efter vi fik Anton), så vi er overbeviste om at VI ER STÆRKE nok til at få tingene på rette køl igen uanset hvad

Det virker SÅ uoverskueligt det hele, når man står i det - man får ingen søvn, ingen kærtegn, ingenting - men det vigtigste er at man SNAKKER SAMMEN (om man så får hjælp til det, er jo op til en selv, men det virkede i hvert fald for os).

Du må meget gerne skrive en PB, hvis du har lyst til at spørge mere - jeg har mange flere personlige ting (såsom sygdomsforløb), men dem vil jeg helst ikke dele her

OG OG OG - hvis I har mulighed for det, så få passet lillemanden en nat eller bare nogle timer, så I har mulighed for at få ladt batterierne op og være kærester

 

 

 

Jeg skriver til dig i morgen. Vi lyder ret ens:-):-)

Lidt skræmmende, det kunne meget vel have været mig der havde oprettet denne tråd! Jeg er HELT med på hvordan du har det...

Marts<3 skriver:

ææLidt skræmmende, det kunne meget vel have været mig der havde oprettet denne tråd! Jeg er HELT med på hvordan du har det...

Måske vi kunne skrive lidt sammen så vi kan hjælpe hinanden:-)

Min søn er 1 år hvor gamle er din?

Tauf skriver:



Måske vi kunne skrive lidt sammen så vi kan hjælpe hinanden:-)

Min søn er 1 år hvor gamle er din?

Du skal være velkommen til at skrive. Han er kun 4 mdr, men det har været sådanne siden dag 1 nærmest. Så det har været 4 laaaange mdr. Det der især er ens, er den stemning vi kan have mellem os. Vi er meget forelsket den ene dag, og den anden kan jeg dårligt kig på ham af irritation. Så blir stuen alt for lille, og det ender med jeg går i seng. Det er så udmattende, og blir helt dårlig af samvittighed. Man vil jo bare gerne have at ens lille familie skal fungere.

Tauf skriver:

Jeg skriver til dig i morgen. Vi lyder ret ens:-):-)

Du skal være meget velkommen :-)