Hej.
Jeg elsker min mand rigtig meget,jeg syntes det med et barn bare tære helt vildt på parforholdet.
Det ikke fordi vi skændes vi kan bare ikke finde ud af at snakke sammen.
Men vi glider fra hinanden. Vi elsker ca 1-2 om.mdr ( det er lidt for os) Måske det mest er mig. Jeg har ikke rigtig lyst til ham mere. Det er normalt mig der har haft mest lyst. Men det er væk nu.
Vi har det mærkeligt. Den ene dag kan vi kysse og hygge Og den næste slet ikke snakke sammen..
Vi forstår ikke hinanden. Eller måske er det igen mig der ikke forstår ham.
Jeg kan ikke forstår leve uden ham men lige nu har jeg også svært ved at leve ham.
Han siger han ikke har det ligesom mig. Han ved jo vi ikke har det perfekt. Men han syntes ikke det så slemt som jeg gør det til.
Vi har store problemer med at få søn til sove fortiden. Det smadre os fuldstændig. Vi prøver at skiftes til at gå ind til han når han græder. Når det er min mands tur. Så kigger han hver gang fortabt på mig og siger han"hvad skal jeg gøre". Men det ved jeg jo ikke for så sov han jo allerede ligesom. Jeg så kommer til at sige det sådan bliver han sur og siger. Jeg spurgte jo bare..
Vi hakker af hinanden og jeg tager mig selv i at rette på ham hele tiden. Jeg er så bange for at miste ham..
Jeg ved ikke hvad jeg vil med trænger bare til at komme af med det.
Anmeld
