Hvordan får jeg sagt det pænt?

Jupiter skriver:

DDeDeaananeandrandre

Obs: "mor"'s efterfølgende kommentar, og dertil hørende uddybning

Det er måske ikke lige det du har brug for at høre, men:

Sandsynligheden for at han er i stand til at ændre på noget der er så grundlæggende en del af hans personlighed, og som han tydeligvis ikke har fra fremmede, er forsvindende lille. Han skal VIRKELIG ville det selv (hvilket det ikke lyder som om han vil), og det vil kræve års terapi hos en virkelig god psykolog, og stadig vil sandsynligheden for at han kan ændre på sig selv være forsvindende lille. 

Hvis han på et tidspunkt bliver villig til at snakke om det, vil jeg foreslå jer at prøve imago terapi.

Dét du skal spørge dig selv om (hvilket du muligvis allerede har) er: Kan jeg leve med at han aldrig forbedrer sig på dette område? Hvis svaret er ja, så tillykke til jer begge med forholdet og den fremtidige familie. 

modesty skriver:

Det er måske ikke lige det du har brug for at høre, men:

Sandsynligheden for at han er i stand til at ændre på noget der er så grundlæggende en del af hans personlighed, og som han tydeligvis ikke har fra fremmede, er forsvindende lille. Han skal VIRKELIG ville det selv (hvilket det ikke lyder som om han vil), og det vil kræve års terapi hos en virkelig god psykolog, og stadig vil sandsynligheden for at han kan ændre på sig selv være forsvindende lille. 

Hvis han på et tidspunkt bliver villig til at snakke om det, vil jeg foreslå jer at prøve imago terapi.

Dét du skal spørge dig selv om (hvilket du muligvis allerede har) er: Kan jeg leve med at han aldrig forbedrer sig på dette område? Hvis svaret er ja, så tillykke til jer begge med forholdet og den fremtidige familie. 

Jo det er bestemt også den slags svar jeg "gerne vil høre". Jo flere synspunkter jo bedre

Jeg kan sagtens se hvad du siger, og så må jeg bare sige at han ABSOLUT ikke er terapi-typen... Jeg er heller ikke helt sikker på at problemet er stort nok til terapi i vores verden

Mit mål er ikke er han fuldstændig skifter over, men bare at han/vi kan arbejde lidt på det med den korte lunte. Jeg vil jo som sagt ikke ændre hele hans person

Jeg har netop besluttet at jeg godt kan leve med ham, ellers var vi ikke startet på pb, og det her er (i dag) heldigvis et af de små issues herhjemme.

Min egen erfaring er at de karaktertræk ved ham du ikke bryder dig om ofte bliver væsentligt mere udtalte når man får børn. Når en mand ikke får ordentlig søvn, mindre sex, ikke har tid til andet end at skifte bleer og tørre gylp og i øvrigt har en kone/kæreste der pludselig ikke interesserer for for andet end den spændende lille nye baby så kan han næsten ikke andet end at blive mere irritabel. Jeg har set det både hos mig selv og hos stort set alle mine venner og bekendte på trods af at ingen af os var sådan før projekt-baby. Så hvis han har tendenserne i forvejen kan det godt blive et grimt syn 

Maja84 skriver:

Uanset er det ikke sundt at gå på listefødder og bruge så meget energi på det, samtidig ville min mening være at få styr på disse ting inden der kommer børn i billedet, du kan læse mit andet svar jeg også har skrevet

disse to ting står jeg også stadig fast ved. Det var nogle ting jeg tog tilbage.

Jones skriver:

Min egen erfaring er at de karaktertræk ved ham du ikke bryder dig om ofte bliver væsentligt mere udtalte når man får børn. Når en mand ikke får ordentlig søvn, mindre sex, ikke har tid til andet end at skifte bleer og tørre gylp og i øvrigt har en kone/kæreste der pludselig ikke interesserer for for andet end den spændende lille nye baby så kan han næsten ikke andet end at blive mere irritabel. Jeg har set det både hos mig selv og hos stort set alle mine venner og bekendte på trods af at ingen af os var sådan før projekt-baby. Så hvis han har tendenserne i forvejen kan det godt blive et grimt syn 

Det vil jeg give dig ret i.

Her er det mig selv der er blevet mere irritabel og har fået en kort lunte efter vores dreng er kommet til verden. Søvnmangel og ingen overskud, ingen tid til sig selv ændrer meget og er også hårdt for parforholdet.

Jones skriver:

Min egen erfaring er at de karaktertræk ved ham du ikke bryder dig om ofte bliver væsentligt mere udtalte når man får børn. Når en mand ikke får ordentlig søvn, mindre sex, ikke har tid til andet end at skifte bleer og tørre gylp og i øvrigt har en kone/kæreste der pludselig ikke interesserer for for andet end den spændende lille nye baby så kan han næsten ikke andet end at blive mere irritabel. Jeg har set det både hos mig selv og hos stort set alle mine venner og bekendte på trods af at ingen af os var sådan før projekt-baby. Så hvis han har tendenserne i forvejen kan det godt blive et grimt syn 

Præcis. Jeg har hørt mange sige "det holder han/hun jo op med når vi får børn". Øh, nej, det bliver værre når I får børn. Overskuddet er bare mindre og forholdet skal kunne klare at de ikke så positive sider bliver forstærket.

Sikke I dog kan male ham den sure på væggen, hva?

Erkendt: Jeg skulle have uddybet mere omkring forholdet og problemet i første indlæg hvis jeg ønskede svar der passede bedre på os - min fejl!

Og den har jeg da heldigvis lært af - nu spørger jeg bare dem til råds som kender til forholdet når det drejer sig om min kæreste, og bruger baby.dk til de generelle ting om baby mv.

Tak for at I alle sammen har givet jer tid til at læse og svare 

Jeg er ked af at jeg ikke kan bruge så meget af det i har skrevet, men uanset det, så sætter jeg stor pris på jeres forsøg

(Ps. Det er altså ikke fordi jeg er fornærmet eller ikke tilfreds med det I skriver - der er bare et større billede bag som jeg ikke har intentioner om at forklare )