er du okay???

skrivemaskine skriver:

Når du er mor, kan du få gratis hjælp hos mødrerådgivningen. Ring der til og forhør dig om mulighederne i den afdeling, der ligger nærmest din bopæl. De fleste afdelinger tilbyder samtale terapi, og gruppe terapi. Min veninde fik hjælp til, at komme igennem sin svære skilsmisse hos dem. De kan også hjælpe med, at få det økonomiske og praktiske til at hænge sammen. Du skal ikke holde dig tilbage med, at kontakte dem. De er noget af det sødeste og mest hjælpsomme. 

Held og lykke

Det tror jeg at jeg vil prøve.. for går simpelthen med alt for meget indeni. Så kunne virkelig godt bruge det..
Også for min datters skyld da det kan være svært ikke at gå og være lidt fraværende, selvom jeg virkelig prøver at lade være

Sujan skriver:



Tak for svar.. virkelig rart at høre at der er lys forude.

Det er der sødeste!!!! Jeg har selv været der, og det er såHårdt, men lyset og livet venter påDig!!!!!! Knus knus knus

Sujan skriver:

Det tror jeg at jeg vil prøve.. for går simpelthen med alt for meget indeni. Så kunne virkelig godt bruge det..
Også for min datters skyld da det kan være svært ikke at gå og være lidt fraværende, selvom jeg virkelig prøver at lade være

Jeg er glad for, at du kan bruge mit råd.

Det er vigtigt, at turde bede om hjælp, når det brænder på. Og man er ikke en dårlig mor, fordi man har brug for hjælp. Tværtimod, dit barn har brug for en mor der tager hånd om sig selv. Vær god ved dig selv, og tænk på, at en dag har du det godt igen. 

Sujan skriver:

Vil lige tildøje at jeg kraftigt overvejer psykolog, men økonomisk er jeg ikke sikker på at det er en mulighed, da jeg spare meget. Vi har et hus hus sammen som ikke er det værd som vi købte det for. Jeg kommer derfor ud med en stor gæld. Jeg har en advokat o.s.v. på der vil arbejde på at få nedsat min gæld sådan at jeg er gældsfri om 5 år. Derfor gør jeg alt for at bevise at jeg virkelig prøver og ikke bare bruger penge.på alt muligt.

Så jeg kan ikke selv betale. Er bange for at spørge det offentlige, for er nok lidt bange for at "komme ind i systemet" og blive stemplet som dårlig mor.

puha hvor lyder det hårdt KÆMPE
Tænkte på om du evt er medlem af sygesikring danmark, så kan du få lidt støtte der til en psykolog ? ..

eller dit forsikrings selvskab har nogen gratis samtaler?

Held og lykke med det hele, med tiden bliver det hele nemmere..

KÆMPE stort kram til dig

Sig til dig selv, at det er hårdt nu, men holder du ved, så bliver det ligeså stille nemmere.

Du får lige et KÆMPE

Skriv endelig til mig, hvis du får brug for det. Jeg vil hellere end gerne lytte. Jeg kan fortælle at det bliver bedre! Jeg har stadig dårlig samvittighed over for min datter, at hun aldrig oplever at mor og far er sammen!

Men det bliver bedre!

Sujan skriver:

 

........

Først får du et KÆMPE

Jeg har stået i en lign. situation, og var hele møllen igennem med følelsen af jeg svigtede min datter osv.

Men netop fordi du er opmærksom, så er du en fantastisk mor! Du sætter din datters behov højest, og kun en rigtig god mor gør dette!

Hvis du har brug for noget så skriv! Jeg kommer gerne og hjælper dig, evt. med at gå med din prinsesse så du kan få sovet/et bad/mad i ro og mag.... Jeg bor selv i Slagelse, og jeg har en skulder hvis det er det du har behov for

Stort TTM

Kære du,

Jeg traf selv det valg at blive enlig mor, da min søn var to år. Der sad jeg nøjagtig som du og skulle starte forfra med stor gæld fra et hus, som vi ikke havde mere.
Alt det praktiske skal du nok klare - det er "kun" penge og det er hårdt en periode, men det kan lade sig gøre at komme igennem det.

Det er et sindssygt hårdt valg at træffe, og jeg forstår så godt dine tanker. Man har så dårlig samvittighed over at gøre sit barn til skilsmissebarn. Det var jo slet ikke det, der var planen.

Men man skal ikke finde sig i alt for børnenes skyld, og som du beskriver din eks, lyder for mig, som om du har truffet det rigtige valg.

Jeg var alene i næsten 6 år, og der var nogle hårde perioder. Men jeg har klaret det - og jeg er også blevet stærkere af det.

Min eks og jeg har et supergodt forhold, og hvis I kan finde ud af at have det, så vil det betyde alverden for jeres datter.

Man skal vænne sig til at drømmen om kernefamilien er brast. Det var jo det, man aller helst ville give sine børn. Men når nu det ikke kan være sådan, så behøver det faktisk ikke at være helt skidt at være skilsmissebarn - især hvis de voksne kan finde ud af det.

Man kan faktisk vælge at se det som en fordel, at I er gået fra hinanden, imens hun er så lille. Hun kan ikke huske, at I har boet sammen. For hende vil det bare altid have været sådan. Sådan har min søn det i hvert fald nu.

Jeg håber du finder ud af det på en god måde.

Det er hårdt i starten, når man bliver alene og alle drømmene brast, men du skal nok komme igennem denne periode. Tag en dag af gangen og lad dig selv rumme dine følelser.
Det er bedre at være glad alene end ulykkelig med en mand - og det er det også for din datter.

Min datters far og jeg har altid sat vores datter først, og der skal nogle gange sluges mange kameler og følelser, når man gør det, men vores datter har aldrig mærket, at hendes far og mor ikke kunne sammen og har haft lyst til at slå hinanden ihjel (), og nu to år efter skilsmissen samarbejder vi rigtig godt om hende uden at skulle tænke over sine ord og handlinger først, for det kommer så naturligt ikke at være uvenner, når hun er der eller bare generelt.

til dig - det skal nok gå

Sujan skriver:

Kender i det når folk spørger om man er okay og man bare svare ja...

Jeg er gået fra kæresten og er ikke i tvivl om at det er det rigtige. Han har virkelig såret mig på det groveste.

Men hold da op jeg synes det er hårdt. Vores datter er kun 3 mdr. Og ville ønske jeg havde fundet ud af det hele før min graviditet så det ikke gik ud over en lille uskyldig.

Men går og er rigtig ked af det. Prøver bare at komme igennem dagene, og håber på det nok skal blive nemmere.
Og efter 7 år sammen er jeg bare ikke særlig god til at være alene. Er stærk for min datters skyld.

Føler bare alt er væk.. elsker ham virkelig højt. Troede vi skulle giftes og have flere børn. Græder ofte og kan ikke sove om natten.. er så bange for at det skal gå ud over amningen. Røg før jeg blev gravid, og trangen er stærkere ens nogensinde før. Men kan heldigvis ikke få mig selv til at udsætte min datter for det, så holder ved.

Han har bare løjet så meget overfor mig at alt tillid er væk. Men nøj hvor jeg savner ham. Jeg savner min bedste ven. Jeg kan slet ikke forstå han kan gøre alt det mod mig når han påstår han elsker mig. Og synes det er så synd for min datter. Hun skal leve uden sin far, hver dag. Æv altså. Det fortjener hun bare slet ikke. Hun fortjener en kernefamilie, hvor mor og far er der hver dag. en tryg base, som jeg nu må se om jeg kan skabe for hende alene... For helvede, hvor hun fortjener bedre forældre end os.

Har bare ingen fremtidsudsigter, jeg er enlig mor, som kommer til at sidde med stram økonomi og pt ingen job. Alt det jeg have svoret jeg aldrig skulle være.... men må vel se hvad livet bringer.
vorfor skal det bare være så hårdt.

Du får lige en krammer herfra. Jeg har stået (står) i stort set samme situation - gik fra min mand da vores datter var 3 mdr. gammel og kom også ud med KÆMPE tab ved hussalget...og mine fremtidsudsigter er også lidt uoverskuelige pt. og økonomien meget stram.

Jeg vil dog sige at det er ingen skam at indrømme at du har det skidt og har brug for hjælp. Ingen stempler dig som en dårlig mor af den grund - tværtimod er det et plus at du selv er i stand til at indrømme at tingene ikke kører på skinner og i stedet for at prøve at opretholde en facade som måske ikke kan holdes i længden, så er det meget bedre at få arbejdet med problemerne og få det bedre så hurtigt som muligt. Så er chancerne for at du bliver glad og får overskuddet tilbage meget større 

 

Hvordan er dit forhold til din eks nu?