hvorfor skal man frygte sin kæreste

Jeg er sikker på at du inderste inde godt ved at du skal gå fra ham, og det er derfor du søger hjælp til dit mod herinde.

Når jeg læser din beksrivelse af jeres parforhold tænker jeg, at det er da klart at han ikke ændre sig. Du finder dig i det hele, du SNAKKER om det, men der er ingen handliger der viser at det her er bare ikke iorden. Du er bange for ham og tør ikke sætte grænser men acceptere at han 'tværer' dig ud. Det forhold kommer til at gå en vej og det er ned ad bakke, men mindre DU vælger at gøre noget andet end du plejer. Du kan forlade ham (det er mit bedste råd) eller du kan KRÆVE en anden opførsel, ikke bare med en masse ord og tomme trusler, men ved at VISE I HANDLING at du ikke acceptere ham og hans måde at være på. Men hvorfor skulle du det? Er der overhovedet noget at bygge videre på????

Kort svar på din overskrift: - det skal man ikke! Man skal ikke frygte sin kæreste!

Sådan kan du da ikke leve
Du kan ikke ændre ham - du kan ikke give ham det spark der skal til for at han gør noget ved sin adfærd. Og vigtigst af alt - det er heller ikke dit ansvar at ændre på ham. Det er hans. Og han er sikkert ikke engang klar over at han har et problem.
Det er et ulige og uholdbart forhold og det gør dig ked af det..
Forestil dig jer frem i tiden. 5, 10, 30 år frem i tiden. Er han love of your life der? Eller er han blevet en vred og voldelig mand, som du stadig frygter hver dag?

Selvfølgelig er det svært at gøre det forbi. Men tør du blive? Hvad er sværet at leve med - et brud (som du kommer dig over, det sørger tiden for) eller psykiske ar på sjælen efter flere års frygt og psykisk terror?
Og han vil helt sikkert forsøge at vinde dig tilbage - både med magt og med rosenrøde ord. Derfor må du sætte dig ned og beslutte dig - hvad gør du? Går du? Og hvis du gør, så luk ham ude. Hvert et ord. Det er ikke nemt, men forestil dig så din fremtid: du og dit barn - du klarer i forvejen det hele selv, du er ganske selvstændig (pånær når det gælder løsrivelse fra ham), og i bygger et liv op, du starter på en frisk. Og selvom det virker skræmmende at skulle 'ud på markedet' igen, så kan jeg forsikre dig om at der er en mand (ja, mange!) der vil elske at behandle dig som du fortjener det - godt og ligeværdigt!
Jeg har selv været kæreste med en, hvor jeg tænkte; jeg kan sgu ikke gøre det bedre.. jeg må hellere blive, han er sikkert også god nok. Men jeg fandt én der var alt hvad jeg overhovedet havde drømt om

Håber det bedste for dig og dit barn.  pas på jer.