lørdag aften brugte vi 2 timer på skadestuen..... :-(

Maja_4000 skriver:

Puha , får helt ondt i maven

Men du er i hvert fald ikke en elendig mor ! V i frygter allesammen at der skal ske vores guldklumper noget .. Det gør der så engang imellem

Hvor er hun altså sej Håber det heler pænt op

Tak. Ja. Nu vil jeg sige at det er faktisk røv hårdt at være mor. Men det er ikke pga rollen som mor. Men pga den store smerte der faktisk kommer når der sker barnet noget. Jeg har prøvet meget på egen krop, men hendes gråd efter faldet, og at ligge og holde hende fast på sygehuset da hun skulle syes, jeg har aldrig oplevet noget mere smertefuldt i mit hjerte til dato. Og jeg HÅBER aldrig jeg skal opleve det igen... Selvom jeg ved det ikke er sidste gang hun kommer til skade

VNB skriver:

ej søde dog puha sikke en grim oplevelse! 

Kan godt forstå du var helt ude af den!! Det ville jeg godt nok også have været... 

Er det blevet pænt nok nu så? Heldigvis lyder det til at lægeb gjorde alt for at gøre det til en god oplevelse trods alt. Og det lyder jo rigtig godt at Lilje ikke var mærket af det bagefter. Sej pige! 

Hvordan var det så sket? var hun faldet med hovedet først eller?

og så vil jeg lige sige: DU ER IKKE EN ELENDIG MOR! det var da slet slet ikke din skyld...  

KÆMPE trøste kram til dig søde! 

Tak. Desværre er der ingen af os der så faldet. Vi troede hun var faldet ned af nogen trapper. Men ved foden af trappen (der består af 2 trin) er der støbt en rist i beton. Og 15-20 cm ude i gruset fandt kæresten blod. Så var hun faldet på trappen ville der være blod på risten og beton'et derinde. Så noget tyder på stedet at hun er kommet helt ned af trappen, og så er snublet, eller fået overbalance, og desværre ikke får taget fra, og slår hovedet med i gruset. Der har stenene så lagt helt rigtig (FORKERT) til at hun kunne få nogen dybe flænger.

Ser lige om jeg ikke kan ligge lidt billeder ind af hende

Det første er fra skadestuen, der er tryllecreme på vattet.
Det andet er da vi kommer hjem lørdag aften, efter skadestue besøget.
Det tredje er fra i går aftes da hun var i bad

Puslingen skriver:

Tak

man kan jo ikke være over de små pus hele tiden og heller ikke du søde heller ikke selv om man gerne vil du er ikke en dårlig mor det er øv hun måtte sygs men jeg vil nu sige at dem der ikke lader sine børn opleve verden på ejen hånd ind i mellem er mere dårlig forælder end en som lader sit barn lege og ja det giver lidt skrammer ind i mellem men det er der jo ikke noget at gøre ved

krammer til jer begge to

VIPpigen skriver:

Tak. Desværre er der ingen af os der så faldet. Vi troede hun var faldet ned af nogen trapper. Men ved foden af trappen (der består af 2 trin) er der støbt en rist i beton. Og 15-20 cm ude i gruset fandt kæresten blod. Så var hun faldet på trappen ville der være blod på risten og beton'et derinde. Så noget tyder på stedet at hun er kommet helt ned af trappen, og så er snublet, eller fået overbalance, og desværre ikke får taget fra, og slår hovedet med i gruset. Der har stenene så lagt helt rigtig (FORKERT) til at hun kunne få nogen dybe flænger.

Ser lige om jeg ikke kan ligge lidt billeder ind af hende

Det første er fra skadestuen, der er tryllecreme på vattet.
Det andet er da vi kommer hjem lørdag aften, efter skadestue besøget.
Det tredje er fra i går aftes da hun var i bad

arh ja hun er nok faldet på en ret uheldig måde i gruset så... stakkels lille pus da... 

Men hvor er jeg imponeret over at hun har overskud til at smile og det hele under forløbet! Heldigvis er børn da tit hurtigere til at komme videre end vi forældre er! 

og jeg tror da at det nok skal blive rigtig pænt! Det sidder da heldigvis langt oppe på panden, og ikke lige nede midt i. 

åha selv om man godt ved at de små vil komme til skade i løbet af deres liv, så er man bare slet slet ikke forberedt på det når det sker 

Missq4 skriver:

HHiman kan jo ikke være over de små pus hele tiden og heller ikke du søde heller ikke selv om man gerne vil du er ikke en dårlig mor det er øv hun måtte sygs men jeg vil nu sige at dem der ikke lader sine børn opleve verden på ejen hånd ind i mellem er mere dårlig forælder end en som lader sit barn lege og ja det giver lidt skrammer ind i mellem men det er der jo ikke noget at gøre ved

krammer til jer begge to

Hihi... Og alt det ved jeg jo godt. Jeg er en af dem som netop ikke pakker mit barn ind i vat, og er overbeskyttende. Det er alligevel hårdt når de så kommer til skade. Og ja, i de her dag er jeg lige total pyllermor. Men derfor har hun alligevel leget med sand, hoppet selv på trampolin, med opsyn fra mor, og løbet rundt på græsplænen. Og det er heldigvis kun mig der er pylleret, hun hopper, danser og løber som om der ingen ting er sket, og er da gledet på gulvet herhjemme uden heldigvis at slå sig. Men nøj hvor er det altså hårdt.

Og jeg er sikker på det ikke er sidste gang vi skal besøge skadestuen i hendes liv

Men tusind tak.

VNB skriver:

arh ja hun er nok faldet på en ret uheldig måde i gruset så... stakkels lille pus da... 

Men hvor er jeg imponeret over at hun har overskud til at smile og det hele under forløbet! Heldigvis er børn da tit hurtigere til at komme videre end vi forældre er! 

og jeg tror da at det nok skal blive rigtig pænt! Det sidder da heldigvis langt oppe på panden, og ikke lige nede midt i. 

åha selv om man godt ved at de små vil komme til skade i løbet af deres liv, så er man bare slet slet ikke forberedt på det når det sker 

I bilen på vej til sygehuset sad hun på bagsædet og grinede med sin faster og jeg foran og prøvede ikke at panikke.
Så hun har klaret det med bravour. Jeg forstår det slet slet ikke.

Ja, det sidder nemlig langt oppe, så tror ikke det bliver slemt, og han syede det med en meget lille nål fra operationsstuen.

Nej, man er sket ikke forberedt på det, jeg havde håbet hun ventede nogen år, men sådan skulle det ikke gå. Og det gør så heller ikke noget når jeg tror arret bliver pænere jo mindre barnet er da det er lavet, og så er de jo kanone til at hele sådan nogen størrelser.

Men forskrækket... Ja, det blev jeg godtnok

I bilen på vej til sygehuset sad hun på bagsædet og grinede med sin faster og jeg foran og prøvede ikke at panikke.
Så hun har klaret det med bravour. Jeg forstår det slet slet ikke.

Ja, det sidder nemlig langt oppe, så tror ikke det bliver slemt, og han syede det med en meget lille nål fra operationsstuen.

Nej, man er sket ikke forberedt på det, jeg havde håbet hun ventede nogen år, men sådan skulle det ikke gå. Og det gør så heller ikke noget når jeg tror arret bliver pænere jo mindre barnet er da det er lavet, og så er de jo kanone til at hele sådan nogen størrelser.

Men forskrækket... Ja, det blev jeg godtnok

ja de heler nemlig ret hurtigt og pænt sådan nogle små nogle Det skal nu nok gå  

men kan stadig godt forstå at det næsten var værre for dig end for hende  

jeg var også ved dø da Viktor 7 mdr gammel slog sin ene fortand næsten helt op i gummen og skæv sammentidig... det blødte helt vildt og jeg var alene hjemme med ham...  jeg måtte virkelig holde mig i skindet og sige til mig selv "BEEEE STRONG...!" da vi sad inde ved tandlægen og skulle have taget røngent billeder osv.  

men jeg synes sjovt nok at man bliver mere og mere robust med tiden! i fredags da vi hentede Viktor i vuggestuen havde han broddet fra en bi siddende i kinden! (et stort et af slagsen!)  og uden at panikke det mindste fik jeg da lige i et snuptag revet den ud og så var han videre i teksten.. 

VIPpigen skriver:

Tak. Ja. Nu vil jeg sige at det er faktisk røv hårdt at være mor. Men det er ikke pga rollen som mor. Men pga den store smerte der faktisk kommer når der sker barnet noget. Jeg har prøvet meget på egen krop, men hendes gråd efter faldet, og at ligge og holde hende fast på sygehuset da hun skulle syes, jeg har aldrig oplevet noget mere smertefuldt i mit hjerte til dato. Og jeg HÅBER aldrig jeg skal opleve det igen... Selvom jeg ved det ikke er sidste gang hun kommer til skade

Det forstår jeg sgu hårdt .. Det er bare det værste når de har ondt og man ikke kan gøre noget