Jeg er så ked af det, og føler mig som en elendig mor, fordi jeg ikke beskyttede min datter.
Lørdag sidst på eftermiddagen kørte vi hjem til Liljes faster. Farmor og farfar var på besøg. Onkel indlagt med resistens bakterie som sygehuset skulle slå ned. Så 5 voksne og 3 børn var vi sammen lørdag. Kæresten, svigerinde, farmor, og farfar går ind for at gøre klar til at lave aftensmad. De har Lilje med ind, og jeg bliver ude og holder øje med kusine på knap 4 og fætter på 1 1/2. Kusine klatre rundt på et lille legehus, og det ville fætter også men kan ikke komme helt op. Og jeg blev for at holde øje at der ikke var nogen der kom til skade...
Pludselig høre jeg min egen datter græde hjerteskærende henne ved bilerne. Jeg rejser mig for at løbe derover, men i det samme kommer faster ud. Hun tager Lilje op og kigger på hende. Med det samme kigger hun på mig, og løber ind af døren med mit barn. Jeg vidste med det samme at det var slemt, som i værrere end en hudafskrabning... Jeg styrter ind i gangen, og høre hende be om rene viskestykker og kold klud. Jeg vidste igen at det var slemt, og bryder grædende sammen ude i gangen. Hele min verden går i stå lige der. Jeg frygtede hun havde slået munden, eller næsen...
Kæresten kommer ud og siger det ikke er så slem. Og jeg får hevet mig selv op, og går ind i køkkenet. Faster sidder stadig med Lilje og holder en våd klud på panden.
Jeg ber om at få se hvad der er sket, og min svigerinde spørger om jeg er sikker og siger at det er ikke noget der ikke kan limes eller syes. Hun har 2 flænger i panden, et fint rent snit på ca 1 1/2 cm, og en rigtig grim en på 4-5 cm, som er skæv, og man kan se hovedet har ramt noget lige midt i, fordi huden omkring er ødelagt. Jeg siger med det samme at vi skal på skadestuen, og jeg er sikker på de ikke kan limes, men skal syes. Hvertfald den store.
15 min efter skaden sidder vi 4 på skadestuen, faster sad med Lilje på bagsædet, jeg græd og prøvede ikke at panikke eller hyperventilere, og kæreste kørte... Måske lidt for hurtigt.
Men hun får tryllecreme på, og ca 30 min efter vi kom ind, bliver vi kaldt ind. Det er em nyuddannet læge som kigger, og hun siger med det samme at hendes kollega skal kigge fordi det store ikke vil kunne limes.
Vi venter yderligere 15-20 min, og Lilje bliver total sur fordi hun kan høre et andet barn græde og hun må ikke finde barnet.
Den anden læge kommer, og gør med det samme klar til at lokalbedøve, og sy. Jeg siger at jeg FORLANGER de gør det pænt. Derfor vælger lægen også at selvom det lille sår nok kunne limes, så får det lige 3 sting.
Det tager ca 45 min at få det syet. Selvom vi var 3 med inde på stuen, så er der ingen af os der ved hvor mange sting hun har fået. Vi skyder på ca 20 i det hele. Og fordi den store flænge var så skæv klippede han i det for at lave det pænere.
Jeg lå på briksen med hende og holder hendes arme og ben, kæresten holdet godt fast i hovedet for at lægen kunne arbejde, sygeplejersken stod klar med diverse ting og sager.
Lægen sendte faktisk sygeplejersken til operationsstuen for at få fat i mindre nåle at sy med. Dem havde de ikke fast på skadestuen.
Da vi 2 timer efter ankomst sidder i bilen på vej hjem til faster igen er Lilje ikke mærket af det. Vi kommer hjem, hun får noget at spise, og drikke. Kommer ned og leger, hvor hun løber rundt med fætter og kusine, hopper, danser, og griner.
Natten mellem lørdag og søndag sover vi på skift ved hende i vores seng, vi skulle holde øje med evt hjernerystelse. Men alt tyder på hun er landet røv uheldigt i gruset og har ramt et par sten helt forkert.
Jeg har det røv elendigt med at jeg som hendes mor ikke kunne beskytte hende for det. Jeg ved jeg ikke kan pakke hende ind i vat og bobbelplast, men jeg får bare sådan en kvalme hver gang jeg tænker på jeg ikke nåede at gribe hende,eller kunne beskytte hende.
Undskyld det blev så langt, jeg skulle virkelig bare ud med det.
Jeg har mig en sej og tapper pige, jeg havde bare ikke forestillet mig. at hun inden hun fyldte 20 måneder skulle have sit først trælse besøg på skadestuen.
Anmeld
