Hej de damer. Ja jeg skriver lige som en anonym denne gang - det er faktisk lidt pinligt og jeg skammer mig så meget!
Sagen er den at jeg har en efternøler til onkel, han er kun 21 og bliver 22 år sidst på året. Han har alle dage været et problem barn, netop fordi han er efternøler og altid har fået hvad han ville fordi at det var nemmest og så var de ringen brok. Men fred være med det!
Sagen er den at fra han var 14 måske og så til nu, ja der har han ikke gået i skole, han er altid blevet smidt ud. Han ryger hash, tager stoffer og nu også steroider fordi han gerne vil være et stort muskelsvin (undskyld udtrykket).
Han har intet arbejde, så min mormor og morfar betaler alt for selvom min morfor er førtidspensionist og min mormor er lige gået på efterløn = de har ingen penge til at vi f.eks. kan komme på udflugter sammen. Han har bil som han smadrer og kører rundt i hele dagen = en stor udgift for min mormor og morfar der SKAL finde penge til ham ellers så smadder han hele huset.
Ork ja jeg kunne blive ved. Men det er så træls, fordi der er faktisk dage hvor han er helt normal og man føler at man sagtens kan være sammen med ham - så det er så træls når han går hen og bliver et egoistisk pralende svin, ja undskyld.
Han har f.eks. lige skrevet på facebook at han nu igen har haft ballade med naboen, jeg kan se det var kl 24 ca og at politiet og peberspray har været involveret
naboen har 2 mindre børn, men han hader manden derover.
Det er skrækkeligt, så skrækkeligt. Og nu er jeg gravid - det eneste jeg kan tænke på er at jeg ikke kan besøge min mormor og morfar med mit barn, jeg ved jo ikke hvad han kommer hjem med eller hvordan han er den dag.
Ved godt min mormor og morfar har været meget selvskyld i hvordan han er, men han må jo også blive voksen og selv tage ansvar. Elsker min mormor og morfar mere end noget andet, men må tænke på mit barn 
Jeg tænkte så om man ikke kunne ringe til en eller anden og får hjælpe til min onkel. Et eller andet, som sagt har vi alle set at han er god nok på bunden, men nogle skal altså give ham noget hjælp. Ikke bare for hans skyld, men for vores alle sammens skyld. Det er bare svært når han er over 18 år 
Håber virkelig at nogen kan hjælpe, er så ked af det på mit barns vejne. Vi er en lille familie i forvejen og det ville være så forfærdeligt at miste 3 mere 