Mit barn trives ikke i vuggestuen!:(

Jeg har en datter på ca 20 måneder, der har gået i vuggestue i ca 9 måneder nu. Her hjemme er hun en glad pige med krudt i røven, som tumler afsted, er motoriske aktivt, udvikler virkelig sine sproglige kundskaber, og fordyber sig og koncentrerer sig rigtig meget. Hun er en stædig og bestemt pige, der kæmper for sin sag! Men i vuggestuen siger pædagogerne at hun er meget passiv hvad angår relationer med andre børn og ofte bare står og kigger på de andre børn som leger. Hun deltager ikke i legene og indgår ikke i konflikter, hvilket vil sige at hvis andre børn tager legetøjet fra hende, reagerer hun ikke på det. Hun græder ikke og derfor bliver ikke trøstet, når de andre børn river eller slår hende. Hun er flere gange blevet revet, hvor pædagogerne ikke vidste hvordan det var sket.
Kan mærke at, når jeg afleverer hende om morgenen er hun helt spændt i kroppen og gemmer sig bag mig og når jeg henter om eftermiddagen leger hun altid alene.
Jeg har snakket med pædagogerne og fortalt, at det er som om de beskriver en andns barn, da min datter slet ikke er sådan hjemme.
Jeg er simpelthen så frustreret og ved ikke hvad jeg skal gøre, håber der er nogle kloge og erfarne mennesker der kan hjælpe mig med deres råd!

Har desværre ingen gode råd på det område, men øv hvor må det være hårdt.

Er hun sådan altid dernede, eller er det mest når de andre børn er der? Tænker om hun er lige sådan hvis hun f.eks. bare er sammen med en enkelt pædagog? Og har hun været sådan siden hun startede dernede?

Håber virkelig snart det bliver bedre, eller at i finder en anden løsning.

Anonym skriver:

Jeg har en datter på ca 20 måneder, der har gået i vuggestue i ca 9 måneder nu. Her hjemme er hun en glad pige med krudt i røven, som tumler afsted, er motoriske aktivt, udvikler virkelig sine sproglige kundskaber, og fordyber sig og koncentrerer sig rigtig meget. Hun er en stædig og bestemt pige, der kæmper for sin sag! Men i vuggestuen siger pædagogerne at hun er meget passiv hvad angår relationer med andre børn og ofte bare står og kigger på de andre børn som leger. Hun deltager ikke i legene og indgår ikke i konflikter, hvilket vil sige at hvis andre børn tager legetøjet fra hende, reagerer hun ikke på det. Hun græder ikke og derfor bliver ikke trøstet, når de andre børn river eller slår hende. Hun er flere gange blevet revet, hvor pædagogerne ikke vidste hvordan det var sket.
Kan mærke at, når jeg afleverer hende om morgenen er hun helt spændt i kroppen og gemmer sig bag mig og når jeg henter om eftermiddagen leger hun altid alene.
Jeg har snakket med pædagogerne og fortalt, at det er som om de beskriver en andns barn, da min datter slet ikke er sådan hjemme.
Jeg er simpelthen så frustreret og ved ikke hvad jeg skal gøre, håber der er nogle kloge og erfarne mennesker der kan hjælpe mig med deres råd!

Hmm...det lyder som at hun ikke er tryg ved at der er så mange børn og voksne. Hvor længe har hun gået der? Ville det være dumt at flytte hende til dagpleje?

Tænker også om pædagogerne gør noget for at involvere hende i de sociale relationer. Det er vel det de skal, når de kan se, at hun har svært ved det. For selvfølgelig leger hun fint derhjemme i trygge omgivelser.

Mit råd bunder i mine egne dårlige erfaringer!

Tag hende ud og find et andet sted til hende! Hvis hun ikke trives, og det gør hun jo tydligvis ikke, så skal hun ikke være der. Det er mange timer, og det er hver dag og det er mange uger om året, sså det er jo en massiv påvirkning af hende. Der er ingen grund til at hun skal gå og have det dårligt, og vænne sig til at hverdag er noget hvor man skal være anspændt og ked af det inden i, men ikke blive trøstet fordi man ikke græder.

Pyha, stakkels lille pige. Godt hun har sådan en opmærksom mor!!! Der ser sit barn og lægger mærke til at hun bliver stille og anspændt når du aflevere hende. Hun har det jo mindst lige så dårlig som det barn der bare skriger og skriger, og sparker og river og nægter at give slip på mor når det skal afleveres. Det er bare så let at aflevere et barn der ikke højlydt brokker sig, og så håbe på at det går nok over, eller det ændre sig nok. Det gør det ikke!! Hvorfor skulle det gøre det? Hun har jo fundet sin plads, og fundet den måde hun skal være på i den institution for at få det til at fungere. Hendes plads er at være den stille pige, der ikke giver en lyd fra sig, også når hun bliver uretfærdig behandlet. Hun er så stille at hun ikke engang bliver trøstet når hun komme fysisk til skade (f.eks. bliver revet) og sikkert heller ikke trøstet når hun er ked af det inden i. Men på din beskrivelse af din datter, så lyder det jo ikke som om det er hendes 'sande' jeg, at det er hendes personlighed der er sådan. Det lyder som om hun bruger mange kræfter på at tilpasse sig stedet og lægge bånd på sig selv.

Jeg ville tage hende ud omgående.

 

Saram skriver:

Har desværre ingen gode råd på det område, men øv hvor må det være hårdt.

Er hun sådan altid dernede, eller er det mest når de andre børn er der? Tænker om hun er lige sådan hvis hun f.eks. bare er sammen med en enkelt pædagog? Og har hun været sådan siden hun startede dernede?

Håber virkelig snart det bliver bedre, eller at i finder en anden løsning.

Hun har været sådan hele tiden siger de. Hun elsker at synge og er med i forskellige sanglege, men det er med at pædagogen holder hende i hånden hele tiden. Når vi er på legepladsen her i vores område og hun ser andre børn, er det fint og det har hun slet ikke noget imod. Ydermere er vi tit i en indendørs legeplads, hvor hun kaster sig på puder og madrasser og leger med andre børn, og i vuggestuen har de samme puder og madrasser, men da deltager hun sjældent. Og hvis hun falder eller en kommer for tæt på skynder hun sig væk siger pædagogerne, sådan er hun slet ikke når hun er med os!
Ved godt at der er forskel på når børn er med deres forældre og andre, men puha det er hårdt at vide, at hun er utryg i institutionen og ikke trives.

Jeg synes det godt kunne lyde som om hun måske ikke helt kan finde ud af det med alle de børn som andre skriver. Men det kan jo også være noget helt andet.
Men jeg ville nok lige be om et møde med pædagogerne og snakke om hvad der evt. Kan gøres ved det. Og så give det nogle forsøg.
Da det kan gøre hende endnu mere utryg at flytte hende.

Men har en veninde hvis søn havde det samme problem, og han blev flyttet til en dp i ca. Samme alder og det gik meget bedre. Og der er intet galt i dag.

Men som sagt tag en snak med pædagogerne og få dem til at hjælpe hende med at indvolvere hende i de forskellige lege

Mumto3 skriver:

Mit råd bunder i mine egne dårlige erfaringer!

Tag hende ud og find et andet sted til hende! Hvis hun ikke trives, og det gør hun jo tydligvis ikke, så skal hun ikke være der. Det er mange timer, og det er hver dag og det er mange uger om året, sså det er jo en massiv påvirkning af hende. Der er ingen grund til at hun skal gå og have det dårligt, og vænne sig til at hverdag er noget hvor man skal være anspændt og ked af det inden i, men ikke blive trøstet fordi man ikke græder.

Pyha, stakkels lille pige. Godt hun har sådan en opmærksom mor!!! Der ser sit barn og lægger mærke til at hun bliver stille og anspændt når du aflevere hende. Hun har det jo mindst lige så dårlig som det barn der bare skriger og skriger, og sparker og river og nægter at give slip på mor når det skal afleveres. Det er bare så let at aflevere et barn der ikke højlydt brokker sig, og så håbe på at det går nok over, eller det ændre sig nok. Det gør det ikke!! Hvorfor skulle det gøre det? Hun har jo fundet sin plads, og fundet den måde hun skal være på i den institution for at få det til at fungere. Hendes plads er at være den stille pige, der ikke giver en lyd fra sig, også når hun bliver uretfærdig behandlet. Hun er så stille at hun ikke engang bliver trøstet når hun komme fysisk til skade (f.eks. bliver revet) og sikkert heller ikke trøstet når hun er ked af det inden i. Men på din beskrivelse af din datter, så lyder det jo ikke som om det er hendes 'sande' jeg, at det er hendes personlighed der er sådan. Det lyder som om hun bruger mange kræfter på at tilpasse sig stedet og lægge bånd på sig selv.

Jeg ville tage hende ud omgående.

 

Mumto3 skriver:

Mit råd bunder i mine egne dårlige erfaringer!

Tag hende ud og find et andet sted til hende! Hvis hun ikke trives, og det gør hun jo tydligvis ikke, så skal hun ikke være der. Det er mange timer, og det er hver dag og det er mange uger om året, sså det er jo en massiv påvirkning af hende. Der er ingen grund til at hun skal gå og have det dårligt, og vænne sig til at hverdag er noget hvor man skal være anspændt og ked af det inden i, men ikke blive trøstet fordi man ikke græder.

Pyha, stakkels lille pige. Godt hun har sådan en opmærksom mor!!! Der ser sit barn og lægger mærke til at hun bliver stille og anspændt når du aflevere hende. Hun har det jo mindst lige så dårlig som det barn der bare skriger og skriger, og sparker og river og nægter at give slip på mor når det skal afleveres. Det er bare så let at aflevere et barn der ikke højlydt brokker sig, og så håbe på at det går nok over, eller det ændre sig nok. Det gør det ikke!! Hvorfor skulle det gøre det? Hun har jo fundet sin plads, og fundet den måde hun skal være på i den institution for at få det til at fungere. Hendes plads er at være den stille pige, der ikke giver en lyd fra sig, også når hun bliver uretfærdig behandlet. Hun er så stille at hun ikke engang bliver trøstet når hun komme fysisk til skade (f.eks. bliver revet) og sikkert heller ikke trøstet når hun er ked af det inden i. Men på din beskrivelse af din datter, så lyder det jo ikke som om det er hendes 'sande' jeg, at det er hendes personlighed der er sådan. Det lyder som om hun bruger mange kræfter på at tilpasse sig stedet og lægge bånd på sig selv.

Jeg ville tage hende ud omgående.

 

Tak for dine råd, jeg vil tage det til mig.
Min bekymring er bare at hun har skiftet institution en gang før, da vi oplevede nogle ubehagelige ting, såsom at hun var efterladt alene på stuen grædende på gulvet, som 8 mdr. gammel og hvor pædagogerne ofte sad og snakkede negativt om børnene, selvom der var forældre, osv. Så derfor tænker jeg om det vil være for meget og et svigt at skifte institution endnu engang??? Jeg er slet ikke en krævende mor, der vil have det ene efter det andet, jeg vil bare have at min pige skal være sig selv, altså glad og trives til daglig!

Shit.... Du kunne være mig. Jeg har tænkt at oprette sådan en tråd.

Min datter trives ikke ved sin dp, og derfor stopper hun i næste uge ved sin private dp, og flyttes over til en kommunal til august.

Det barn vores dp fortæller hun har, har vi ikke herhjemme, og da jeg nævnte det for familien kunne de heller ikke kende det beskrevet barn.

Vi har siden februar haft vores datter undersøgt med en eeg fordi vores dp fortæller hun "falder væk" omme ved hende. Det kan være tegn på epilepsi, men der er bare ingen udslag på eeg. Nu har hun så ikke haft "anfald" siden undersøgelsen ifølge dp. (det skal siges at anfaldene har hun ikke haft hjemme) men hun er ikke med de andre børn nu, hun snakker ikke, tør ikke lege med legetøjet, og kommer ikke ud til bordet selvom der bliver rumsteret når de skal spise.

Sådan er vores datter bare ikke. Hun er glad, snakker som et vandfald herhjemme. Står ved sin stol med det samme der bare bliver rumsteret i køkkenet med mad, og er bestemt ikke bange for at lege med legetøj hverken herhjemme, eller ved andre.

Du er velkommen til at skrive privat. Jeg ved hvor frustrerende det er at se det ved sit barn, og hvor ondt det gør. Det tager mig ca 20 min at aflevere min datter om morgenen

Måske er det en for stor mundfuld for din datter, at være i en vuggestue og at hun vil trives bedre hos en dagplejer? 

Inden du overvejer at flytte hende, ville jeg nok bede om et møde og høre personalet, hvordan de imødekommer din datters behov og hvordan de støtter hende i en positiv retning. 

Held og lykke med det!

Vh. Louise