Jeg bliver sindsyg!!!!!!!!!!!!!

Jeg synes der er meget i det her. Kun jer kender hvorfor i gik fra hinanden osv
Når jeg ser på det Kan jeg bestemt godt forstå du synes det er rigtig trels, og med sådan en dyr barnevogn kan jeg godt forstå, hvis du vil købe en billig brugt, han kan låne.
Samtidig har han jo ikke så mange muligheder, når han bor så langt væk. Det er måske både svært at have ting med, samtidig er det en meget lang rejse, hver anden weekend, som måske kan være årsag til han måske ikke lige kan overskue ekstra timer, samtidig skal de ekstra timer være i et hjem hvor han får skæld ud, måske ikke føler sig velkommen, og bare vil prøve at lære sin søn at kende. Han er måske usikker, han kan ikke have kæresten med, hvilket er forståeligt, men samtidig kommer han ind 2 timer hver 2 uge, kører langt og du har nyt liv med ny mand som du oven i købet venter barn med.

Jeg forsvarer han ikke da jeg hverken kender ham eller dig, men kan bestemt godt forstå hvis det bliver anspændt situation hver gang.
Tænker barnet ikke var helt planlagt hvis han gik da du var 2 mdr henne.
Bedste råd er nok i begge gør alt i kan for at få det til at lykkedes, børn mærker mere end man regner med, og det er barnet som bliver taberen i det hele. Jeg håber i finder måder at få det løst på, i skal immervæk samarbejde de næste 17.5 år. Peger ikke fingre af nogen, prøver bare at fortælle, hvad jeg kunne se, kunne være årsag til problemer og gnidninger.

Håber det bedste for jer

Anonym skriver:

men han gider jo ikke at have samvær væk fra mit hjem før han kan få sin søn med hele vejen hjem til ham.. (der har han kæresten til at passe) 

grunden til at kæresten ikke skal med er fordi at de ikke har kendt hinanden i mere end 3 måneder (min søn er 9 måneder) .. så stfv. mener ikke at det er en god ide når de stadig ikek kender hinanden ordenligt, men kan heller ikke se hvad hun skulle her... det er ikke hendes barn, så hun må altså vente til min søn er ældre.... 

Jeg kan sagtens forstå hvorfor, og jeg er enig - der er ingen grund til at hun skal med. Jeg siger bare, at når samværet kommer til at foregå et andet sted end hos dig, så kan du ikke blande dig i, hvem han er sammen med. Og det kan sfv heller ikke, så vidt jeg ved.

Jeg synes Maja84 ser det meget klogt fra begge sider. Jeg kan også godt forstå, at I begge synes det er en træls situation. 

Har sfv sagt at det skal være hos dig, eller er det noget I selv har aftalt? 

Jeg ville nok sige til ham, at i de to timer han er der, der blander du dig fuldstændig udenom. Han må sørge for ble, trøst, mad osv. Og så ville jeg nok prøve at lade som ingenting, hvis han ikke vasker op efter sig - bare for at undgå konflikten. Tæl til ti og tænk på, at det er en begrænset periode, han skal komme der.

Jeg kan godt forstå at du bliver irriteret - jeg ville nødig have sådan en eks i mit hjem! Men for jeres barns skyld... 

Maja84 skriver:

Jeg synes der er meget i det her. Kun jer kender hvorfor i gik fra hinanden osv
Når jeg ser på det Kan jeg bestemt godt forstå du synes det er rigtig trels, og med sådan en dyr barnevogn kan jeg godt forstå, hvis du vil købe en billig brugt, han kan låne.
Samtidig har han jo ikke så mange muligheder, når han bor så langt væk. Det er måske både svært at have ting med, samtidig er det en meget lang rejse, hver anden weekend, som måske kan være årsag til han måske ikke lige kan overskue ekstra timer, samtidig skal de ekstra timer være i et hjem hvor han får skæld ud, måske ikke føler sig velkommen, og bare vil prøve at lære sin søn at kende. Han er måske usikker, han kan ikke have kæresten med, hvilket er forståeligt, men samtidig kommer han ind 2 timer hver 2 uge, kører langt og du har nyt liv med ny mand som du oven i købet venter barn med.

Jeg forsvarer han ikke da jeg hverken kender ham eller dig, men kan bestemt godt forstå hvis det bliver anspændt situation hver gang.
Tænker barnet ikke var helt planlagt hvis han gik da du var 2 mdr henne.
Bedste råd er nok i begge gør alt i kan for at få det til at lykkedes, børn mærker mere end man regner med, og det er barnet som bliver taberen i det hele. Jeg håber i finder måder at få det løst på, i skal immervæk samarbejde de næste 17.5 år. Peger ikke fingre af nogen, prøver bare at fortælle, hvad jeg kunne se, kunne være årsag til problemer og gnidninger.

Håber det bedste for jer

han får ikke skæld ud, men han er her jo fordi han vil have sin søn med hjem på et tidspunkt, og så skal han altså kunne det her selv... 

og jeg ved at til næste møde, vil han sidde og sige at det går i og åh så godt, og at han mener ham og vores søn er klar til ovrnatning... og det kan bare ikke komme på tale når han ikke engang vil skifte en ble, de har heller ikke set hinanden i mere end sammenlagt 30 timer på det tidspunkt ... 

og jeg er bare ved at have fået nok af alt det her med at han kommer, og forsøger at være far for vores søn, det formår han ikke engang .. 

er så ked af at han kun har sig selv i tankerne, han tænker kun på hans kæreste derhjemme der så gerne vil være "mor".... og er rigtig bange for at hvis de engang går fra hinanden, så får min søn ikke sin far at se igen  

vil så gerne have det til at fungere så han kan komme på overnatning, men jeg kan som hans mor ikke bare sende ham hen til en mand han knapt kan huske, og en kvinde som han aldrig har mødt .. han bliver nødt til at være tryg ved hans far først .. og jeg ser frem til den dag hvor han kommer og tager min søn op, og min søn så ikke begynder at græde med det samme.  

men øv hvor er det svært at lære ham hvordan hans søn er når han ikke selv er villig til at lære eller høre efter hvad jeg siger  

FruK skriver:

Jeg kan sagtens forstå hvorfor, og jeg er enig - der er ingen grund til at hun skal med. Jeg siger bare, at når samværet kommer til at foregå et andet sted end hos dig, så kan du ikke blande dig i, hvem han er sammen med. Og det kan sfv heller ikke, så vidt jeg ved.

Jeg synes Maja84 ser det meget klogt fra begge sider. Jeg kan også godt forstå, at I begge synes det er en træls situation. 

Har sfv sagt at det skal være hos dig, eller er det noget I selv har aftalt? 

Jeg ville nok sige til ham, at i de to timer han er der, der blander du dig fuldstændig udenom. Han må sørge for ble, trøst, mad osv. Og så ville jeg nok prøve at lade som ingenting, hvis han ikke vasker op efter sig - bare for at undgå konflikten. Tæl til ti og tænk på, at det er en begrænset periode, han skal komme der.

Jeg kan godt forstå at du bliver irriteret - jeg ville nødig have sådan en eks i mit hjem! Men for jeres barns skyld... 

nej det ved jeg, og det vil jeg heller ikke blande mig i, det er også derfor han først nu er begyndt at måtte tage ham med ud.. 

det er stfv. der har bestemt at alt samvær skal foregå hjemme ved mig her i starten .. 

Anonym skriver:

LJeJegutrtrotror

han får ikke skæld ud, men han er her jo fordi han vil have sin søn med hjem på et tidspunkt, og så skal han altså kunne det her selv... 

og jeg ved at til næste møde, vil han sidde og sige at det går i og åh så godt, og at han mener ham og vores søn er klar til ovrnatning... og det kan bare ikke komme på tale når han ikke engang vil skifte en ble, de har heller ikke set hinanden i mere end sammenlagt 30 timer på det tidspunkt ... 

og jeg er bare ved at have fået nok af alt det her med at han kommer, og forsøger at være far for vores søn, det formår han ikke engang .. 

er så ked af at han kun har sig selv i tankerne, han tænker kun på hans kæreste derhjemme der så gerne vil være "mor".... og er rigtig bange for at hvis de engang går fra hinanden, så får min søn ikke sin far at se igen  

vil så gerne have det til at fungere så han kan komme på overnatning, men jeg kan som hans mor ikke bare sende ham hen til en mand han knapt kan huske, og en kvinde som han aldrig har mødt .. han bliver nødt til at være tryg ved hans far først .. og jeg ser frem til den dag hvor han kommer og tager min søn op, og min søn så ikke begynder at græde med det samme.  

men øv hvor er det svært at lære ham hvordan hans søn er når han ikke selv er villig til at lære eller høre efter hvad jeg siger  

Jeg kan godt forstå det er svært, også at skulle give ham ansvaret osv, nogle mænd skal skubbes lidt ud i det, og de skal også lære far-rollen ligesom vi andre skal når vi bliver mødre, der er meget nyt, og meget ligger knap så naturligt som hos mor. Jeg tror ikke han ville rejse så langt for at se sin søn 2 timer, med mindre han virkelig gerne vil hans søn. Måske du skal prøve at give dem lidt alene tid når han er der, måske gå ind i et andet rum og læse, lægge vasketøj sammen osv, så du ved du er der hvis der bliver noget, men samtidig giver ham plads til at lære hans søn at kende, uden at føle sig overvåget :-)

Anonym skriver:

ja stemningen imellem os er ikke særlig god.. men der er selvf. ikke noget når vores søn er der.. vi snakker bare ikke særlig meget sammen, han er her jo også for at være sammen med sin søn, og lære ham at kende (samvær startede da min søn var 6 måneder) han er her trods alt kun to timer hver anden weekend.. 

ja det har jeg prøvet, men han vil som sagt ikke snakke om det, han er i benægtelse imkring hvordan brudet skete .. 

jeg har en ny partner, som jeg venter barn med til dec...

hun må ikke komme med fordi at statsforvaltningen mener at det ville være helt hul i hovedet at hun skulle med når hun nu ikke har et forhold med barnet, og at de ikke har været kærester så længe.. og vigtigst af alt, det tager tid fra faren hvis hun også skal have tid med barnet, og han er der i forvejen ikke ret meget og han har heller aldrig set han søn før han var 6 måneder gammel, så min søn skal jo lige finde ud af at det er hans bio far. 

det er også en rigtig træls situation :/ 

Jeg synes, det er helt rigtigt valgt, at kæresten ikke skal med til samværet. Faderen skal da først og fremmest vise, at han tage vare på sin søn inden det andet kommer på tale