problemer med mor!

Mamalou skriver:

Først stort knus til dig!

Jeg tænker, at det kunne være en idé at skrive et brev til hende, hvor du/du og din søster forklarer hvordan situationen ser ud fra jeres perspektiv. SMSer er noget møg, fordi de ofte skaber misforståelser og det er slet ikke hvad I har brug for. Hvis I vælger at skrive et brev, så brug en god tone og forklar hende hvor såret I bliver, når I oplever at hun overser jer. 

Held og lykke med det!

Kh. Louise

Årh søde. Ved ikke hvad jeg skal sige men masser af Skal du da ha! Og send et videre til din søster også

Carl-Emil's mor skriver:

jeg synes du skal få noget prof hjælp til at få nogle redskaber til hvordan du bedst skal håndtere situationer med og omkring din mor for en ting er at man er blevet fjernet fra hende, en anden ting er når mor er x-narkoman for de er MEGET specielle mennesker og de fleste af dem kommer aldrig til at fungere 100% som du og jeg gør i det normale samfund i dk..

 

sender dig kæmpe kram og masser af tanker og bunker af indre ro så du kan lave din eksamen

Det er jo tydeligt at hun har problemer, som desværre går ud over jer. Din søster og dig må være helt ærlige overfor hinanden, støtte hinanden og holde sammen, for i fortjener på ingen måde en sådan behandling. Jeres mor har jo taget teenager rollen og i er blevet forældreren i jeres forhold.

Er selv opvokset i et sådan hjem, så føler virkelig med jer og forstår hvad i må have gået igennem. Men at i begge i dag er velfungerende piger, viser bare at i er UTROLIG stærke. Knus og tanker til jer.

morbibi skriver:

Jeg har desværre ikke noget positivt, at tilføje. Men selvom hun er jeres mor, så kan I ikke være tjent med den behandling. Cut forbindelsen, for I fortjener bedre

Jamen du har helt ret. 
Jeg kan sagtens se, at det bedste ville være at cutte forbindelsen til hende igen, selvom det er MERE ens svært

Tusind tak for dit svar!  

Nettemor skriver:

Årh søde. Ved ikke hvad jeg skal sige men masser af Skal du da ha! Og send et videre til din søster også

Tusind tak søde!! 

BigBabyDream skriver:

Ja, kunne være jeg skulle søge noget psykologhjælp til både min søster og jeg det virker som en rigtig god ide i hvert fald!
Du har helt ret, de er noget specielle, kan jeg også mærke på hende. Hun kan være den dejligste i hele verden, men så pludselig vende til en jeg slet ikke kender

Tusind tak!

jeg tror ihvertfald at det vil kunne styrke dig og din søster til måske at bibeholde jeres mor på den plads i jeres liv hun kan overskue og som I kan rumme at have hende i

Det er jo desværre en af de ting der sker - nogle af "kanalerne" oppe i hjernen "brænder" simpelthen af og gør at de reagere som de gør og det er en af de ting en psykolog vil kunne give jer redskaber til : hvordan håndtere i bedst mor når mor pludselig ikke er mor men x-narkomanen der glemmer hun er mor til to skønne piger...

intet at takke for - håber blot I kommer til at få en god hjælp og en god plads til hinanden i jeres liv

Rebecca55 skriver:

Det er jo tydeligt at hun har problemer, som desværre går ud over jer. Din søster og dig må være helt ærlige overfor hinanden, støtte hinanden og holde sammen, for i fortjener på ingen måde en sådan behandling. Jeres mor har jo taget teenager rollen og i er blevet forældreren i jeres forhold.

Er selv opvokset i et sådan hjem, så føler virkelig med jer og forstår hvad i må have gået igennem. Men at i begge i dag er velfungerende piger, viser bare at i er UTROLIG stærke. Knus og tanker til jer.

Ja, det er bare svært at indse som 'barnet' at ens mor ikke er 'rask', du forstår hvad jeg mener. 
Min søster og jeg har altid holdt utrolig godt sammen, og jeg elsker hende overALT på jorden. Jeg har nok også taget lidt af moderrollen (selvom jeg kun er 3 år ældre), men der er bare INGEN der skal gøre min søster fortræd, og HELLER ikke min mor! ..

Det er dejligt at høre fra dig, når du kender til forholdene. åååh ha ingen er tjent med det, ingen 

men TUSIND tak for dit svar! 

Carl-Emil's mor skriver:

jeg tror ihvertfald at det vil kunne styrke dig og din søster til måske at bibeholde jeres mor på den plads i jeres liv hun kan overskue og som I kan rumme at have hende i

Det er jo desværre en af de ting der sker - nogle af "kanalerne" oppe i hjernen "brænder" simpelthen af og gør at de reagere som de gør og det er en af de ting en psykolog vil kunne give jer redskaber til : hvordan håndtere i bedst mor når mor pludselig ikke er mor men x-narkomanen der glemmer hun er mor til to skønne piger...

 

intet at takke for - håber blot I kommer til at få en god hjælp og en god plads til hinanden i jeres liv

Ja, det har du sikkert ret i, at det kunne. For vi ønsker selvfølgelig at vores mor, har en plads i vores liv. Men ikke så stor, som nu hvor hun virkelig 'ødelægger' en hel dag for os.  

Det er præcis som du siger, der er bare perioder hvor hun føler sig som et offer, for hvad hun har været igennem, i stedet for at tænke på hvem der egentlig er de største ofre lige her; nemlig hendes børn! Det kan godt være, at vi derefter har haft det fantastisk hos vores far, for det har vi, men mor manglede! 

Jeg håber i hvert fald også på det bedste! 

BigBabyDream skriver:

Ja, det er bare svært at indse som 'barnet' at ens mor ikke er 'rask', du forstår hvad jeg mener. 
Min søster og jeg har altid holdt utrolig godt sammen, og jeg elsker hende overALT på jorden. Jeg har nok også taget lidt af moderrollen (selvom jeg kun er 3 år ældre), men der er bare INGEN der skal gøre min søster fortræd, og HELLER ikke min mor! ..

Det er dejligt at høre fra dig, når du kender til forholdene. åååh ha ingen er tjent med det, ingen 

men TUSIND tak for dit svar! 

Det er utroligt svært og uanset hvor meget de såre en, vil man altid elske sine forældre. Det er desværre også det der gør det så pokkers hårdt at give slip og komme videre.

Det er helt naturligt du tager beskytter/moder rollen, samme gjorde jeg og det er vi/børn ikke tjent med.

Nej du har helt ret INGEN fortjener at skulle det igennem. Nakomanen er på sin vis selv skyld i deres "sygdom", men børnene som er indblandet har intet valg.

Som barn får man også et behov for at skulle beskytte i vores tilfælde vores mødre, eller rettere opsevere og holde øje med de ikke kommer noget til. For selvom man ikke er ret gammel, ved man udemærket at det kan gå galt.

Jeg kunne blive ved at skrive, men det kender du nok selv.