Anonym skriver:
Jeg kan heller ikke forstå det, det skete ligepludselig. Forstå ikke hvad min skyld var, hvad min fejl er?
Det ihvertfald ikke sjovt, og det skete så hurtigt. Kan ikke forstå hvorfor han ikke kan finde ud af at snakke, og lige høre på mig først 
Så siger han at hvis han ikke selv ser med sine egne øjne hvad jeg laver så vil han ikke tro på mig
Når jeg så spørg ham om hvorfor, jamen så kommer han med det lorte kommentar, DU ER FOR SMUK, jeg er bange for miste dig. 
Derefter undskylder han...Øh hvad tror han jeg er 
Hvad skal jeg gøre, jeg elsker ham 
Det der er klassiske tegn på du er i et voldeligt forhold. Paranoiaen, mistroen, beskyldningerne der leder direkte mod det første slag. Undskyldningerne og forsikringerne bagefter. Snart følger der rejser, dyre gaver og endnu flere tæsk. Jeg ved det fordi jeg så på min mor finde sig i det fra han startede da jeg var 1 til naboen ringede efter politiet da jeg var 8. Han havde mange forskellige måder at ydmyge os på, det kunne være at stå nøgne ude i regnen hvis vi ikke havde lavet de lektier som vi ikke kunne find eud af, piske os med ledninger som han havde rykket ud af lamper, tv, radio, køkkenmaskiner. Jeg kunne lave en hel lille roman om alt det han gjorde mod sin egen familie.
Han ændrer sig aldrig. Uanset hvor meget han lover dig, skal der et nakkestød af format til før han indser hvor gal en sti han er på. Du bliver nødt til at mande dig op, få lagt en plan for at komme væk og så følge den plan.
Er det meget slemt, vil jeg anbefale dig at tage det i etaper. Du skal have noget hjælp til alt det her og det gør du bedst i hænderne på mennesker der arbejder med det her hver eneste dag. Første punkt er at finde modet. Har du først fundet det er der intet der kan stoppe dig. Når du først har fundet du af hvor forkert det er det han gør ved dig, er der intet der kan stoppe dig.

Anmeld