Eget værelse eller sammen med mor og far?

Babymor2010 skriver:

Jeg ville vælge soveværelset  Det er det samme "problem" vi har herhjemme. Vi bor i en 2 vær., hvor Isabella på 20 mrd. sover i sin tremmeseng i soveværelset med os. Hun har slet ikke behov for sit eget værelse endnu 

Det er godt at høre, at I klarer jer med denne løsning, når I ikke har mere plads! Og præcis - jeg mener jo heller ikke, at han egentlig har brug for sit eget endnu. Der går nok nogle år endnu, før det er en nødvendighed...

Fungerer det godt nok for jer? Hvordan når den lille så skal sove ude/passes eller lignende? Har I så problemer, når hun er vant til, at mor og far sover lige ved siden af?

Månsson skriver:

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor længe i har tænkt jer og bo der men før eller siden bliver det nødvendigt.. tror det bliver svært for et bhv barn og ha venner med hjem når de så spørger hvor er dit værelse også har han ik et

Ja så syntes jeg da det ville være rigtig synd når han nu er vand til det og go til det

Når han engang skal i børnehave, og hvis han nu sov sammen med os, så ville det selvfølgelig være indrettet sådan, at de kunne lege der - ligesom hvis det var hans eget værelse. Den eneste forskel ville så være, at der stod en dobbeltseng i samme rum! Det ser jeg ikke noget "synd" i...

Hovedsagen er, at han har et sted, han kan have sine ting og lege. Og som sagt vil han stadig helst være, hvor vi er og lege.

Det er mest det med, at vænne ham fra det en dag, når han så skal have sit eget... men så er han vel så stor, at det er nemmere, at forklare og tale om, at han nu får sit eget...

Men igen, tough choise!

Tak for dine svar!

Louisesam skriver:

Hej med jer!

Vi står og skal flytte i ny lejlighed, og i vores gamle lejlighed havde vores 21 mdr. gamle søn sit eget værelse og vi vores. Nu får vi ikke samme mulighed pga. pladsmangel, så vi skal vælge, om vi vil sove sammen med ham eller, at han får værelset og vi sover på en sovesofa i stuen!

Hans far vil helst, at vi sover i stuen, men jeg kan bedst lide tanken om, at sove i samme rum som ham, når det nu skal være.

Jeg tror ikke på, at børn i den alder (før 5-6 års alderen eller noget i den stil), har brug for sit eget værelse. Jeg ser det udelukkende som forældrenes behov for privatliv, og nogle gange selvfølgelig så begge parter får en optimal søvn.

Hvad ville I vælge og hvorfor? Nogle erfaringer?

TAK!

Vores dreng elsker at have sit eget værelse, han får os til at sætte musik på og vinker os ud af værelset med et hejhej og så lukker han døren efter os  Han er vildt nuttet.

Det er ikke så meget det et vi har et privatliv, det er mere at han har et privatliv. Vi har allesammen brug for et sted vi kan lukke vores dør og sætte os ned med et eller andet. Og jeg tror det er vanvittigt sundt for især små børn med alle deres oplevelser, at få et sted uden gennemgang hvor de kan få leget rutiner og gøremål ud.

 

Vores søn er 21 mdr. Han har liiige fået sit eget værelse nu her i forbindelse med vi flyttede i større i lejl. Det går rigtig godt og han ELSKER sit værelse hvor han har sit eget "space"

Inden vi flyttede boede vi i en lille 2 værelses lejl. Da han var omkring 1 år rykkede vi ind i stuen og sov og han fik så vores værelse...

Jeg ville ikke kunne dele værelse med ham nu og slet ikke til han var 3 som en her nævner. PUHA! Men det er jo smag og behag. Og i nogle familier fungerer det bare bedst når ALLE sover sammen. Her ville det dog være KAOS! Sååå....

Vi venter nr. 2 og hun kommer til at sove inde ved os i starten. Vi har en plan om at rykke hende på eget værelse når hun er omkring et halvt år... men nu må vi se... måske bliver det før

Louisesam skriver:

Det er godt at høre, at I klarer jer med denne løsning, når I ikke har mere plads! Og præcis - jeg mener jo heller ikke, at han egentlig har brug for sit eget endnu. Der går nok nogle år endnu, før det er en nødvendighed...

Fungerer det godt nok for jer? Hvordan når den lille så skal sove ude/passes eller lignende? Har I så problemer, når hun er vant til, at mor og far sover lige ved siden af?

Det fungerer egentlig meget godt - indtil videre, når ikke hun er ældre  Hun har ikke været passet siden hun var 9 mrd  Men der gik det godt med at sove ude - hun faldt i søvn ved 22-tiden, men hun sov hele natten uden at vågne 

Altså vores søn sov på vores værelse indtil han var halvandet.Kunne vi have valgt andet så havde vi klart gjort det.. Vi sov alle sammen elendigt! Han vågnede hvis en af os skulle på toilet. Han vågnede ved mange af vores lyde. Og først da han kom for sig selv sov han ordentlig igennem..

Men hvis jer var jer kunne jeg godt finde prøve at dele værelse. Og så flytte ud hvis det påvirker jeres søvn.. Men her ville vi ikke gide afprøve det for vi VED at det ikke ville fungere her. Men fungere det hos jer så er det jo super og jeg ville vælge det som første prioritet. Kan nemlig godt lide at stue er stue og soveværelse er soveværelse. Men det er bare ikke altid det fungere sådan..

Nettemor skriver:

Altså vores søn sov på vores værelse indtil han var halvandet.Kunne vi have valgt andet så havde vi klart gjort det.. Vi sov alle sammen elendigt! Han vågnede hvis en af os skulle på toilet. Han vågnede ved mange af vores lyde. Og først da han kom for sig selv sov han ordentlig igennem..

Men hvis jer var jer kunne jeg godt finde prøve at dele værelse. Og så flytte ud hvis det påvirker jeres søvn.. Men her ville vi ikke gide afprøve det for vi VED at det ikke ville fungere her. Men fungere det hos jer så er det jo super og jeg ville vælge det som første prioritet. Kan nemlig godt lide at stue er stue og soveværelse er soveværelse. Men det er bare ikke altid det fungere sådan..

Enig... det er selvfølgelig forskelligt, hvordan det fungerer bedst for hver enkel familie.

Tak for svar allesammen - kan se det er meget forskelligt, hvad folk har valgt/prioriterer/synes er bedst! Har fået stof til eftertanke, så er det bare at tage valget

Jeg tror at det der er vigtigst er at du lytter til din indre mor stemme og følger den og ikke lade andre påvirke dit valg. For det ville være forkert at du gør noget du ikke har lyst til fordi andre syns det ikke er klogt.

Med hensyn til at et barn så ville sove med jer til det bliver konfirmations alderen, det de færreste der gør det, der kommer naturligt en periode hvor barnet selv vil udtrykke et behov for egen seng eller eget værelse. Det synes jeg ikke man skal være bange for. Det ville være det samme som at argumentere imod sut fordi der er mulighed for at barnet bruger sut til det er voksen, det ikke et godt argument.

Lyt til dig selv og snak med manden din om hvad du føler og hvorfor, det betyder mere end hvordan andre gør og synes.

Var bare mit råd

Fru Skovrup skriver:

Jeg tror at det der er vigtigst er at du lytter til din indre mor stemme og følger den og ikke lade andre påvirke dit valg. For det ville være forkert at du gør noget du ikke har lyst til fordi andre syns det ikke er klogt.

Med hensyn til at et barn så ville sove med jer til det bliver konfirmations alderen, det de færreste der gør det, der kommer naturligt en periode hvor barnet selv vil udtrykke et behov for egen seng eller eget værelse. Det synes jeg ikke man skal være bange for. Det ville være det samme som at argumentere imod sut fordi der er mulighed for at barnet bruger sut til det er voksen, det ikke et godt argument.

Lyt til dig selv og snak med manden din om hvad du føler og hvorfor, det betyder mere end hvordan andre gør og synes.

Var bare mit råd

Tak for dit svar!

Jeg vil selvfølgelig ikke vælge ud fra, hvad andre mener er bedst - om så 80 % ville vælge at barnet fik eget værelse, ville jeg da ikke bare vælge det Det er bare rart at høre for/imod - for selvom jeg hælder mest til deleværelse, så kunne det være, at der var nogle argumenter/pointer for at vælge stuen i stedet, der kunne omvende mig! Og så skal jeg jo også være enig med manden, som du også skriver! Han vil jo det med at sove i stuen... :/

Tak for tanken, men jeg vælger selvfølgelig, hvad JEG mener er bedst!