Anonym skriver:
Jeg skriver som ano, da jeg kender en del herinde... Jeg vil gerne forblive ano så hvis nogen gætter hvem jeg er så please vær stille med det.. J eg vil prøve at gøre en lang historie kort!... ( Langt!!)
Hjælp, føler mig virkelig alene om dette!
BumBum... Mine svigerforældre ryger hash, dagligt! - Min kæreste har også røget det meget, også sammen med dem, men han har så nu efter jeg er blevet gravid, indset at han må blive voksen nu, for hvis ikke så skrider jeg med vores kommende barn!. 
Lidt om hans forældre, de har gentagne gange fået afvide at de skal lade være med at ryge det når jeg er i nærheden, når deres andre børnebørn er i nærheden og lade være med konstant at medbringe joints, til alle familie komsammen'er, for at få dækket deres latterlige behov! De har flere gange lovet at lade være med at ryge det når de passer børn, men alligevel gør de det, selv foran barnevognen, med et barn i.. Jeg bliver så sur og indebrændt indeni. For jeg har sagt til min kæreste at vores barn ALDRIG bliver passet hos dem, de har fået masser af chancer af andre familiemedlemmer til at vise de kan lade være. men de bliver ved, min kæreste syntes jeg er lidt for hård & han kan ikke se det store problem i det, tror ikke helt det er gået op for ham at jeg virkelig mener det, og jeg er skide ligeglad med hans familie på det punkt! - Men er det okay at jeg sætter de grænser, må jeg nægte adgang til deres barnebarn, hvis de ikke kan lade være? Vi har endnu ikke fortalt dem vores holdning til det, når vores barn er kommet til verden, og jeg ved de får et chok når de får det afvide, men jeg er sikker på min kæreste ikke TØR sige stop til hans forældre, for han mener ikke vi kan bestemme over dem!
Piger? jeg har brug for jeres råd, støtte og svar... Har brug for nogen der bakker mig op omkring dette, da jeg ikke føler min kæreste bakker nok op omkring det! 
Og hvordan ville i sige det til jeres svigerforældre hvis det var jer der var i lign. situation???
Hej med dig
Øv-situation, du står i
Men til sagens kerne; du må ALTID vælge, hvad der er bedst for DIT BARN, uanset om andre synes, du er sippet eller lign. Du er MOR og derfor ved du, hvad du vil udsætte hende/ham for.
Da jeg selv er opvokset med et alkoholmisbrug tæt inde på livet, har jeg selv været nødt til at sætte grænser med dét. Se det som en omsorg for dit barn først og fremmest, men også er det en omsorg at vise dem du kender, hvordan de skal omgås dig og dit barn.
Hvis var dig, ville jeg til at starte med, ikke lade dem passe dit barn. Jeg ville sige fra start, at du frabeder dig at være i selskab med dem, hvis/når de er påvirkede. Så ved de, hvad spillets regler er. Kan de overholde dem, er det jo meget positivt, men hvis ikke, må du vælge at forlade selskabet, hvis/når de gør det. Bare sige "tak for i aften" slut.
Du behøver ikke, at true med bål og brand til en start. Fortæl dem dine grænser og ønsker - læg vægt på det positive ("jeg/vi ønsker, at I skal være en del af vores barns liv, det betyder meget, at I har en god relation til barnet/os") og se om de kan finde ud af det. Hvis ikke, så må de tage konsekvensen af deres handlinger.
Mange misbrugere er ikke i stand til at tage hensyn til andres behov(afhængigt af hvor ramte de er og hvor selverkendende de er) og man er altså nødt til at trække sine grænser - for jeres egen skyld, men ikke mindst for barnets.
Pøj, pøj - du gør det rigtige