Hej Piger.
Ja jeg ved ikke hvor jeg skal starte - er lidt "flov" over situationen og er derfor anonym lidt end nu... (LANGT)
Sagen er den at jeg har en kæreste gennem 2½ år, følelserne fra min side er mere og mere forsvundet ligeså stille, men er nok blevet i det pga. tryghed.
For noget tid siden ser jeg en gammel flamme fra 9 år tilbage i Kvickly og blev egentlig glad, men ville samtidig heller ikke gå over og sige "hej" af frygt for at han ikke kunne huske mig eller lign., så slog den hen og tænkte ikke mere over det.
Men som tiden gik blev jeg ved med at tænke mere og mere på ham og ville derfor prøve at finde ham på facebook, som sagt så gjort.
Jeg skrev til ham og spurgte hvordan det gik med ham og at jeg så ham den dag i Kvickly - og manden blev OVERDREVET glad for at høre fra mig da han havde tænkt på mig i alle 9 år. Han var nu blevet gift og havde fået 2 børn og en papsøn.
Han virkede meget ivrig for at se mig og jeg syntes egentlig bare at det var mega træls, han kom så ned på mit arbejde og sagde hej og mere var der ikke i det - havde stadig ingen følelse i kroppen udover "desperado".
Men som dagene gik begyndte vi nu alligevel at skrive mere og mere sammen og aftalte så at mødes et sted hvor han fælder træer. Vi stod og snakkede i en times tid hvor han så pludselig siger at han har lyst til at kysse mig og at han ikke har glemt tiden for 9 år siden.
Vi ender med at kysse og hvad det nu førte til. Han sagde at han stadig elskede mig fra dengang og at han ville ønske han aldrig blev gift med hans kone, men at jeg fandt ham noget før så alt havde set anerledes ud.
Alle følelser fra dengang for 9 år siden væltede op i os begge og har ikke kunne lade hinanden være.
Han begyndte at snakke om at han ville skilles, da tingene derhjemme irriterede ham og konen altid sad ovenpå med sin pc, og også sov deroppe.
Sagde til ham at jeg ikke ville være grunden til det, men at jeg samtidig heller ikke ville være en pauseklovn som bare gav ham hvad han ikke får derhjemme.
Han trak så i land og ville ikke skilles - for så noget tid efter igen at ville skilles. I weekenden (lørdag) skrev han så at nu havde de snakket sammen (konen og ham), og han villle ikke skilles, men de ville prøve at redde deres ægteskab.
Jeg blev naturligvis ulykkelig og ked af det da jeg har fået en masse i klemme hos ham.
Vi mødtes så idag for at tale tingene igennem hvor han igen forvirrer mig - han siger at han gerne vil mig og at han ikke har den mindste dårlige samvittighed overfor sin kone.
Sagde så til ham at jeg har været utrolig tæt på at skrive til hans kone om hvad vi har lavet (hun ved godt hvem jeg er fra dengang for 9 år siden), han sagde så at han ville blive utrolig rasende på mig, men nok kun i en kortere periode, da han ikke kan blive sur på mig fordi jeg betyder så meget for ham (ja han siger sågar at han elsker mig som dengang). Men selvom han siger han vil blive sur på mig, så håber han inderst inde at jeg vil skrive til hende og fortælle det hele da han ikke selv tør tage konsekvensen, for han vil inderst inde gerne have mig og ikke hende, selvom han stadig har følelser for hende.
Så sidder sådan lidt, han vil blive sur hvis jeg skriver det til hende og vil ikke vide hvis jeg gør det før hun siger noget, men samtidig håber han inderst inde jeg gør det, så han kan blive fri og være sammen med mig og hans to små piger.
Hvad skal jeg? Føler mig total magtesløs, vi er SÅ glade for hinanden og kan ikke lade hinanden være.
Ja de følelser for ham, har sågar gjort at det jeg havde tilbage for min kæreste er helt væk og han er derfor blevet bedt om at flytte, hvilket jeg er glad for - da jeg ellers ville have blevet med ham længe endnu pga. tryghed. Og det er jo ikke holdbart. Vi har ikke noget sammen længere, sex er et par måneder siden, og de sidste 2-3 uger har vi heller ikke kysset. Har slet ikke lyst til at være fysisk med min "kæreste" på nogen måde.
Piger, help me 
