Min svigerfar har kræft...

Muhmi skriver:

Vi modtog i dag ret dårlige nyhedder... 

Min svigerfar har kræft...  Min mand ringede hjem og fortalte det for en halv times tid siden... Og jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til for at få afløb, så de bliver altså på jer tøser...

Det hele startede med at han havde ondt i maven og skulle derfor have en kikkertundersøgelse som han fik i sidste uge og der var lægen simpelthen ikke i tvivl og sagde med det samme at det var kræft i endetarmen.. Det fik vi at vide og vi har derfor gået og håbet på det kun var der.. For i endetarmen, der ville være nogenlunde "nemt" at kurére ved at snippe kræftstykket og sy sammen igen, men han er jo så blevet MR-scannet, fået taget en masse blodprøver og alt muligt andet og i dag fik de så svar... Og det har bredt sig til eller begyndt i leveren... Og jeg har det bare sådan at, hvis det er flere steder i kroppen og i organerne, så er det altså virkelig dårlige nyhedder.... Ååårh, jeg har jo lige fået ham som svigerfar og han er altså den bedste svigerfar jeg kunne ønske mig, så sød og mild, venlig og godhjertet, så jeg kan faktisk slet ikke have tanken om at miste ham allerede... Og jeg er bare så ked af det på Anders' vejne, for hvad skal han dog gøre hvis han mister hans far allerede... Jeg ved ikke om jeg er stærk nok til at holde ham oppe, samtidig med en Silas på armen og en baby i maven.... Og jeg vil jo så gerne have at Silas og hans lillebror/søster lærer deres søde farfar at kende.... Åååh... tårerne presser på og jeg har en kæmpe klump i halsen... Tror der skal et par dage til at sluge den...

Men igen, så har min far haft kræft i blæren, flere gange og han er blevet rask hver gang, så jeg holder modet lidt oppe og tænker at det skal min svigerfar nok også...

Er der nogle af jer der kan give et par opmuntrende ord med på vejen, evt. nogle solstråle historier hvor alting bare er gået godt??

Tak fordi du læste med.....

Sikke dog en nyhed, hele jeres familie får mine tanker.
Kræftens bekæmpelse kan hjælpe dig med solstrålehistorier, så vidt jeg husker er der nu flere der overlever de almindelige former af kræft, end der er dødsfald. Det er da rimelige odds? Men de kan ihvertfald hjælpe jer allesammen igennem og videre når I nu når dertil.
Held og lykke med kampen, var selv igennem den for 10 års tid siden med min morfar. På ingen måde sjovt, noget jeg godt kunne unde alle ikke at skulle stifte bekendtskab med.

Muhmi skriver:

Vi modtog i dag ret dårlige nyhedder... 

Min svigerfar har kræft...  Min mand ringede hjem og fortalte det for en halv times tid siden... Og jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til for at få afløb, så de bliver altså på jer tøser...

Det hele startede med at han havde ondt i maven og skulle derfor have en kikkertundersøgelse som han fik i sidste uge og der var lægen simpelthen ikke i tvivl og sagde med det samme at det var kræft i endetarmen.. Det fik vi at vide og vi har derfor gået og håbet på det kun var der.. For i endetarmen, der ville være nogenlunde "nemt" at kurére ved at snippe kræftstykket og sy sammen igen, men han er jo så blevet MR-scannet, fået taget en masse blodprøver og alt muligt andet og i dag fik de så svar... Og det har bredt sig til eller begyndt i leveren... Og jeg har det bare sådan at, hvis det er flere steder i kroppen og i organerne, så er det altså virkelig dårlige nyhedder.... Ååårh, jeg har jo lige fået ham som svigerfar og han er altså den bedste svigerfar jeg kunne ønske mig, så sød og mild, venlig og godhjertet, så jeg kan faktisk slet ikke have tanken om at miste ham allerede... Og jeg er bare så ked af det på Anders' vejne, for hvad skal han dog gøre hvis han mister hans far allerede... Jeg ved ikke om jeg er stærk nok til at holde ham oppe, samtidig med en Silas på armen og en baby i maven.... Og jeg vil jo så gerne have at Silas og hans lillebror/søster lærer deres søde farfar at kende.... Åååh... tårerne presser på og jeg har en kæmpe klump i halsen... Tror der skal et par dage til at sluge den...

Men igen, så har min far haft kræft i blæren, flere gange og han er blevet rask hver gang, så jeg holder modet lidt oppe og tænker at det skal min svigerfar nok også...

Er der nogle af jer der kan give et par opmuntrende ord med på vejen, evt. nogle solstråle historier hvor alting bare er gået godt??

Tak fordi du læste med.....

Min morfar fik i efteråret/sensommeren 2011 konstateret kræft i endetarmen, leveren og maven...

Han har fået behandling og kræften er væk og han er ellers ret skrøbelig..

Så vil bare sige til dig at der er masser af lys forud og DK er meget langt fremme  ( min morfar bor i spanien der slet ikke er så langt fremme som i DK )

Knus og kram til jer

Muhmi skriver:

Vi modtog i dag ret dårlige nyhedder... 

Min svigerfar har kræft...  Min mand ringede hjem og fortalte det for en halv times tid siden... Og jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til for at få afløb, så de bliver altså på jer tøser...

Det hele startede med at han havde ondt i maven og skulle derfor have en kikkertundersøgelse som han fik i sidste uge og der var lægen simpelthen ikke i tvivl og sagde med det samme at det var kræft i endetarmen.. Det fik vi at vide og vi har derfor gået og håbet på det kun var der.. For i endetarmen, der ville være nogenlunde "nemt" at kurére ved at snippe kræftstykket og sy sammen igen, men han er jo så blevet MR-scannet, fået taget en masse blodprøver og alt muligt andet og i dag fik de så svar... Og det har bredt sig til eller begyndt i leveren... Og jeg har det bare sådan at, hvis det er flere steder i kroppen og i organerne, så er det altså virkelig dårlige nyhedder.... Ååårh, jeg har jo lige fået ham som svigerfar og han er altså den bedste svigerfar jeg kunne ønske mig, så sød og mild, venlig og godhjertet, så jeg kan faktisk slet ikke have tanken om at miste ham allerede... Og jeg er bare så ked af det på Anders' vejne, for hvad skal han dog gøre hvis han mister hans far allerede... Jeg ved ikke om jeg er stærk nok til at holde ham oppe, samtidig med en Silas på armen og en baby i maven.... Og jeg vil jo så gerne have at Silas og hans lillebror/søster lærer deres søde farfar at kende.... Åååh... tårerne presser på og jeg har en kæmpe klump i halsen... Tror der skal et par dage til at sluge den...

Men igen, så har min far haft kræft i blæren, flere gange og han er blevet rask hver gang, så jeg holder modet lidt oppe og tænker at det skal min svigerfar nok også...

Er der nogle af jer der kan give et par opmuntrende ord med på vejen, evt. nogle solstråle historier hvor alting bare er gået godt??

Tak fordi du læste med.....

Sikke en besked at få - øv det er en modbydelig sygdom 

Håber i hvert fald alt hvad jeg kan

Håber din mor kommer sig!!

tak for tankerne - rask bliver hun aldrig, det er hjernekræft og det sidder så de ikke kan operere hende... men svulsten er blevet væsentlig mindre og er pt i bero.... så vi værdsætter hver dag hun er her, og er også optimistiske.... i og med hun aldrig bliver helt rask, er vi taknemmelige for hver dag sygdommen er i bero.....

Jeg håber det bedste for din sviger, men bestemt også for jer - kræft er ikke kun den ramtes sygdom, det er også de pårørendes - det er rigtig hårdt at være vidne til hvor meget de egentlig går igennem, både følelsesmæssigt og fysisk...

Jannie

Tak for jeres krammere alle sammen!! 

sender ihvertfald også dig en masse - har selv mistet min mormor for 2 måneder siden, så krydser for at det ikke tager ham ligeså hurtigt det tog min mormor! & håber han kan blive helbred! 

har desværre ingen gode historier jeg kan dele med dig. Men du får lige en masse 

Jeg håber virkelig din svigerfar er stærk nok til at komme igennem det. Det er bare noget af det værste. Mistede selv min ældste datters farfar til kræft. Det er noget så uretfærdig en sygsom 

Muhmi skriver:

Vi modtog i dag ret dårlige nyhedder... 

Min svigerfar har kræft...  Min mand ringede hjem og fortalte det for en halv times tid siden... Og jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til for at få afløb, så de bliver altså på jer tøser...

Det hele startede med at han havde ondt i maven og skulle derfor have en kikkertundersøgelse som han fik i sidste uge og der var lægen simpelthen ikke i tvivl og sagde med det samme at det var kræft i endetarmen.. Det fik vi at vide og vi har derfor gået og håbet på det kun var der.. For i endetarmen, der ville være nogenlunde "nemt" at kurére ved at snippe kræftstykket og sy sammen igen, men han er jo så blevet MR-scannet, fået taget en masse blodprøver og alt muligt andet og i dag fik de så svar... Og det har bredt sig til eller begyndt i leveren... Og jeg har det bare sådan at, hvis det er flere steder i kroppen og i organerne, så er det altså virkelig dårlige nyhedder.... Ååårh, jeg har jo lige fået ham som svigerfar og han er altså den bedste svigerfar jeg kunne ønske mig, så sød og mild, venlig og godhjertet, så jeg kan faktisk slet ikke have tanken om at miste ham allerede... Og jeg er bare så ked af det på Anders' vejne, for hvad skal han dog gøre hvis han mister hans far allerede... Jeg ved ikke om jeg er stærk nok til at holde ham oppe, samtidig med en Silas på armen og en baby i maven.... Og jeg vil jo så gerne have at Silas og hans lillebror/søster lærer deres søde farfar at kende.... Åååh... tårerne presser på og jeg har en kæmpe klump i halsen... Tror der skal et par dage til at sluge den...

Men igen, så har min far haft kræft i blæren, flere gange og han er blevet rask hver gang, så jeg holder modet lidt oppe og tænker at det skal min svigerfar nok også...

Er der nogle af jer der kan give et par opmuntrende ord med på vejen, evt. nogle solstråle historier hvor alting bare er gået godt??

Tak fordi du læste med.....

ingen solstråle historie herfra, lægerne mente at min farfar havde gået med kræft i sine tarme i flere år, og han døde af det desværre.