Vi modtog i dag ret dårlige nyhedder... 
Min svigerfar har kræft...
Min mand ringede hjem og fortalte det for en halv times tid siden... Og jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til for at få afløb, så de bliver altså på jer tøser...
Det hele startede med at han havde ondt i maven og skulle derfor have en kikkertundersøgelse som han fik i sidste uge og der var lægen simpelthen ikke i tvivl og sagde med det samme at det var kræft i endetarmen.. Det fik vi at vide og vi har derfor gået og håbet på det kun var der.. For i endetarmen, der ville være nogenlunde "nemt" at kurére ved at snippe kræftstykket og sy sammen igen, men han er jo så blevet MR-scannet, fået taget en masse blodprøver og alt muligt andet og i dag fik de så svar... Og det har bredt sig til eller begyndt i leveren... Og jeg har det bare sådan at, hvis det er flere steder i kroppen og i organerne, så er det altså virkelig dårlige nyhedder.... Ååårh, jeg har jo lige fået ham som svigerfar og han er altså den bedste svigerfar jeg kunne ønske mig, så sød og mild, venlig og godhjertet, så jeg kan faktisk slet ikke have tanken om at miste ham allerede... Og jeg er bare så ked af det på Anders' vejne, for hvad skal han dog gøre hvis han mister hans far allerede... Jeg ved ikke om jeg er stærk nok til at holde ham oppe, samtidig med en Silas på armen og en baby i maven.... Og jeg vil jo så gerne have at Silas og hans lillebror/søster lærer deres søde farfar at kende.... Åååh... tårerne presser på og jeg har en kæmpe klump i halsen... Tror der skal et par dage til at sluge den...
Men igen, så har min far haft kræft i blæren, flere gange og han er blevet rask hver gang, så jeg holder modet lidt oppe og tænker at det skal min svigerfar nok også...
Er der nogle af jer der kan give et par opmuntrende ord med på vejen, evt. nogle solstråle historier hvor alting bare er gået godt??
Tak fordi du læste med.....
Anmeld
