Jeg skriver som anonym udelukkende for ikke at kunne googles. Nogen kan måske regne ud hvem jeg er, det gør ikke noget, bare min anonymitet respekteres.
Min kæreste og jeg er for nylig gået fra hinanden og vi har et barn sammen. Egentlig var vi enige om at vi skal have fælles forældremyndighed, barnet ( kalder vi X) skal have adresse hos mig og X skal være hos os en uge af gangen. Men den beslutning har jeg rigtig ondt i maven over. Jeg synes X er alt for lille til sådan en løsning. Jeg har så sagt dette til min eksæreste, og så stejlede han fuldstændig! At det er slet ikke til diskussion og bla bla. Og det viser mig at han jo slet ikke tænker på hvad der er bedst for X, for han siger at hvis det ikke bliver sådan så vil han søge fuld forældremyndighed og gøre alt for at få den. Han tænker jo slet ikke på X, men kun på at ramme mig. (det var mig der skred fra ham) . Selvom at det var mig der gik, har jeg aldrig truet med at tage X fra ham. Det truer han nu mig med!
Tanken om det skræmmer mig vildt! Jeg har nu i 11 mdr stået alene med X pga en fraværende far, som altid har valgt arbejdet frem for os og aldrig har vist meget interesse for sit barn.
Er så bange for, at han vil vinde sådan en sag fordi han på to punkter står bedre end mig: han tjener flere penge og har et sted at bo. Jeg bor pt med X hos mine forældre.
Åhh, ved ikke hvad jeg skal gøre! Er jeg helt forkert på den når jeg synes X er for lille til 7/7 ordning? Og hvordan står jeg i en sag om forældremyndighed? Har desperat brug for nogle gode råd!
Anmeld