Har i nogensinde glemt en fødselsdag??

Maja84 skriver:

Nej ingen grund til grimme gloser og var noget andet hvis det altid var sådan og man var ligeglad

det er bestemt ikke hver gang, det er første gang jeg har glemt det.. Men det er jo ikke min skyld at det lige ramler sammen med en hel masse ting..

Synes måske godt de kunne udvise en lille smule forståelse, de ved hvor travlt jeg har den her tid..

An&Jo skriver:

nej har nemlig ikke hendes nummer..

Umiddelbart ville jeg tænke at det var lidt underligt når det er din søster, men når du ikke er tæt med hende, er det måske mere forståeligt at du har glemt det. Skaden er sket og du har jo ikke gjort det med vilje.

Jeg ville ignorere dine forældre eller bede dem lade være med at kontakte dig hvis det er for at sige sådan nogle ting, det er ikke acceptabelt. Men jeg ved det nok er nemmere sagt end gjort.

An&Jo skriver:

jeg har snakket med min ældre søster om det, fordi vi skulle have købt gave sammen, men det måtte jeg melde afbud til på grund af eksamenslæsning..

har lige været til en stor skriftlig eksamen igår som tog rigtig hårdt på mig, og tanken om at jeg muligvis er dumpet igen kører rundt i hovedet på mig..
Jeg har ikke nogen tæt kontakt til mine forældre, eller min mindre søster, jeg har virkelig ikke andet end gener tilfælles med dem..
Jeg forstår os hun bliver skuffet, men det er ikke engang hende selv der har nævnt det for mig, det er mine 2 andre søskende der synes jeg skulle have en sviner her til aften, og jo, du kan lige bande på at de har siddet og snakket grimt om mig foran min lillesøster, for sådan er min familie desværre..

Øv hvor fejt fremfor at have forståelse og hjælpe med at huske det. Gør da intet bedre at ødelægge hendes dag ved at sidde og bitche over dig. Havde de koncentreret sig om at give hende en god dag, havde hun sikkert ikke tænkt over det, selvom du først havde ringet i morgen. Kram til dig

An&Jo skriver:

jeg har snakket med min ældre søster om det, fordi vi skulle have købt gave sammen, men det måtte jeg melde afbud til på grund af eksamenslæsning..

har lige været til en stor skriftlig eksamen igår som tog rigtig hårdt på mig, og tanken om at jeg muligvis er dumpet igen kører rundt i hovedet på mig..
Jeg har ikke nogen tæt kontakt til mine forældre, eller min mindre søster, jeg har virkelig ikke andet end gener tilfælles med dem..
Jeg forstår os hun bliver skuffet, men det er ikke engang hende selv der har nævnt det for mig, det er mine 2 andre søskende der synes jeg skulle have en sviner her til aften, og jo, du kan lige bande på at de har siddet og snakket grimt om mig foran min lillesøster, for sådan er min familie desværre..

Det er egentlig mere trist end en glemt fødselsdag, synes jeg - at du ikke har noget forhold til din lillesøster. En ting er dine forældre, som du jo kender og har et grundlag for ikke at føle noget fællesskab med, men en pige på bare 13 år... Har du aldrig følt et storesøsterligt bånd til hende - den der beskyttertrang, de fleste ældre søskende har? Jeg tænker jo, at sådan som du beskriver dine forældre, er det måske ikke udpræget fedt at være barn/teenager hos dem, og så kunne en storesøster langt væk være en kærkommen person at have i sit liv - at holde ferie hos osv. 

Laulund87 skriver:

Umiddelbart ville jeg tænke at det var lidt underligt når det er din søster, men når du ikke er tæt med hende, er det måske mere forståeligt at du har glemt det. Skaden er sket og du har jo ikke gjort det med vilje.

Jeg ville ignorere dine forældre eller bede dem lade være med at kontakte dig hvis det er for at sige sådan nogle ting, det er ikke acceptabelt. Men jeg ved det nok er nemmere sagt end gjort.

jeg har haft afbrudt kontakten fuldstændig til mine forældre og mindre søskende i over et halvt år, fordi de simpelthen kørte mig psykisk ned, så jeg magtede dem ikke mere, gav dem en ny chance, og ja hvis det her er takken, så fortryder jeg godt nok..

Der ligger meget til grund for at jeg ikke har hendes nummer, men faktum er at jeg virkelig ikke har noget at snakke med hende om, nok bliver hun 13 på papiret, men i hovedet er hun ikke ældre end 9, så det er bare ikke nemt..

An&Jo skriver:

jeg har haft afbrudt kontakten fuldstændig til mine forældre og mindre søskende i over et halvt år, fordi de simpelthen kørte mig psykisk ned, så jeg magtede dem ikke mere, gav dem en ny chance, og ja hvis det her er takken, så fortryder jeg godt nok..

Der ligger meget til grund for at jeg ikke har hendes nummer, men faktum er at jeg virkelig ikke har noget at snakke med hende om, nok bliver hun 13 på papiret, men i hovedet er hun ikke ældre end 9, så det er bare ikke nemt..

Så ville jeg melde klart ud at du droppen kontakten igen hvis de skal være på den måde

Maja84 skriver:

Øv hvor fejt fremfor at have forståelse og hjælpe med at huske det. Gør da intet bedre at ødelægge hendes dag ved at sidde og bitche over dig. Havde de koncentreret sig om at give hende en god dag, havde hun sikkert ikke tænkt over det, selvom du først havde ringet i morgen. Kram til dig

jaa, der er mange ting der kan undre én når det komemr til min familie..
Desværre er vi bare så langt fra hinanden, både med hensyn til hvordan vi lever vores liv, men også omkring hvordan man håndterer uheldige situationer som denne foreksempel..

Mor og meget mere skriver:

Det er egentlig mere trist end en glemt fødselsdag, synes jeg - at du ikke har noget forhold til din lillesøster. En ting er dine forældre, som du jo kender og har et grundlag for ikke at føle noget fællesskab med, men en pige på bare 13 år... Har du aldrig følt et storesøsterligt bånd til hende - den der beskyttertrang, de fleste ældre søskende har? Jeg tænker jo, at sådan som du beskriver dine forældre, er det måske ikke udpræget fedt at være barn/teenager hos dem, og så kunne en storesøster langt væk være en kærkommen person at have i sit liv - at holde ferie hos osv. 

Helt ærligt, så nej, jeg har aldrig følt mig som en storesøster for hende, ikke sådan rigtigt.. da jeg var 17 og min søster 7 valgte mine forældre at sige nu flytter vi 200km væk, og i skal med..
Jeg bakkede ud og flyttede sammen med min kæreste, for var igang med gymnasiet, og ville ikke skifte skole og væk fra alle mine venner.. De valgte at sige fint, men flytter du, så hjælper vi dig ikke med noget igen.. de har aldrig hjulpet mig med at flytte fra en lejlighed, de ringer aldrig af sig selv for at høre hvordan det går, de kunne ikke drømme om at komme og besøge os, og til store mærkedage (som da min søn skulle døbes) skal de tvinges med, og det har jo så desværre gjort at jeg ikke har haft den vilde mulighed for at være der for min lillesøster..

An&Jo skriver:

det er bestemt ikke hver gang, det er første gang jeg har glemt det.. Men det er jo ikke min skyld at det lige ramler sammen med en hel masse ting..

Synes måske godt de kunne udvise en lille smule forståelse, de ved hvor travlt jeg har den her tid..

Jeg synes, det er naturligt nok, at de værner om deres yngste, som er et barn endnu, og har knap så megen forståelse for det voksne barn, også selvom du har travlt - det har de fleste voksne jo indimellem. Det er bare rigtig dårlig stil, at de ikke skåner din lillesøster for at skulle høre på, at det er for dårligt - det hjælper jo ikke på hendes skuffelse, at de blæser det op. De burde have undskyldt dig over for hende og have forklaret, at du har travlt - også selvom de tænker deres. 

Jeg har aldrig glemt en fødselsdag på nogen tæt på og jeg ville da selv blive skuffet, hvis min lillebror en dag glemte min