Vores elskede kat er væk

Hvor er det bare hæsligt...

Vores højt elskede kat Bølle har været væk i en hel uge nu. Det er slet ikke til at bære. Når hun lukkes ud går hun aldrig længere væk end at vi praktisk talt kan se hende eller i alt fald omgående kan kalde hende til os. Hun er altid max ude i en time så søger hun hjem igen.

Den aften hun forsvandt blev hun lukket ud som altid for at tisse af før natten og kom så aldrig hjem mere og her sidder vi nu og ved ikke engang hvad der er sket med hende

Vi har haft hende siden hun var ca 2 uger gammel (moren forlod hende i en hæk og hun ville have sultet ihjel hvis vi ikke havde taget hende til os). Vi flaskede hende op, stod op på alle tider af døgnet og gav hende flaske og hun lå hele tiden i min forklædelomme for at have tryghed og varme. Jeg gik hjemme med hende og tog mig af hende og så hende blive til en stor og selvstændig kat som nok vidste hvad hun ville.

Nogen vil måske sige at "det er jo bare en kat", men det er det ikke for os. Det er et familiemedlem og vi er bare helt knust over at hun er væk. Amanda går omkring og leder og spørger maaaange gange hver dag: "Hvor er Bølle? Hvor er Bølle" og hver gang jeg kommer hjem venter jeg ubevidst at høre hendes glade poter hen over gulvet når hun kom for at tage imod en...men der kommer ingen lille glad Bølle løbende. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det her, er bare så knust over det og skulle lige ud med det...

Her er et billede af smukke Bølle (3 år gammel).

Åh, det er forfærdeligt at gå med den uvished!

Er hun øremærket/chippet, så I måske får besked, hvis der er sket hende noget?

Amandas-mor skriver:

Hvor er det bare hæsligt...

Vores højt elskede kat Bølle har været væk i en hel uge nu. Det er slet ikke til at bære. Når hun lukkes ud går hun aldrig længere væk end at vi praktisk talt kan se hende eller i alt fald omgående kan kalde hende til os. Hun er altid max ude i en time så søger hun hjem igen.

Den aften hun forsvandt blev hun lukket ud som altid for at tisse af før natten og kom så aldrig hjem mere og her sidder vi nu og ved ikke engang hvad der er sket med hende

Vi har haft hende siden hun var ca 2 uger gammel (moren forlod hende i en hæk og hun ville have sultet ihjel hvis vi ikke havde taget hende til os). Vi flaskede hende op, stod op på alle tider af døgnet og gav hende flaske og hun lå hele tiden i min forklædelomme for at have tryghed og varme. Jeg gik hjemme med hende og tog mig af hende og så hende blive til en stor og selvstændig kat som nok vidste hvad hun ville.

Nogen vil måske sige at "det er jo bare en kat", men det er det ikke for os. Det er et familiemedlem og vi er bare helt knust over at hun er væk. Amanda går omkring og leder og spørger maaaange gange hver dag: "Hvor er Bølle? Hvor er Bølle" og hver gang jeg kommer hjem venter jeg ubevidst at høre hendes glade poter hen over gulvet når hun kom for at tage imod en...men der kommer ingen lille glad Bølle løbende. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det her, er bare så knust over det og skulle lige ud med det...

Her er et billede af smukke Bølle (3 år gammel).

det er jeg såå ked af på dine vejne.. !

jeg holder selv utroligt meget af dyr ! har en king charles hund nu

men jeg har en kat hos min mor den er 9 år gammel, og før den havde vi en som blev 14 år. så jeg kander godt til det med at holde af en kat !

man siger jo at katte går sine ejne veje

jeg syntes du skal holde modet oppe !

var den kastereret/steriliseret ? det er en go ide, da de så ikke burde løbe væk

knus

Åhhh hvor jeg føler med dig. Vi har selv både hunde og katte. Og desværre har vi i årenes løb mistet en del katte. Den sidste vi mistede var i efteråret sidste år, og hun var min yndlings.... min lille prinsessekat. Så jeg forstår dig så godt. Man knytter sig jo sådan til de små dyr.

Og det er bestemt noget af det værste ved katte, at man aldrig kan vide sig sikker på om de kommer hjem... og jeg synes også det er dyreplageri, hvis de ikke får lov at komme ud, da det jo slet ikke er deres natur at være spæret inde i et hus. Vores har kattelem, så de kan gå ind og ud som det passer dem. Men ja, der er jo altid en frygt for at en af dem ikke kommer tilbage, hvis han/hun er længere væk end den plejer..

 for at hun pludselig kommer hjem til jer alligevel. Og vi HAR altså oplevet at en kat var væk næsten en måned for så pludselig at dukke op igen (helt udsultet godt nok, men hvor vi kunne opfodre den igen).. så med en uge kan hun stadig nå at dukke op! 

FruK skriver:

Åh, det er forfærdeligt at gå med den uvished!

Er hun øremærket/chippet, så I måske får besked, hvis der er sket hende noget?

Ja det er godt nok væmmeligt

Nej, hun er desværre ikke øremærket, da vi er modstandre af det. Hun havde heller ikke halsbånd på, da de jo kan blive kvalt i det når der er ude...men lige nu ville jeg næsten ønske at hun havde haft en af delene

Emilie2010 skriver:

det er jeg såå ked af på dine vejne.. !

jeg holder selv utroligt meget af dyr ! har en king charles hund nu

men jeg har en kat hos min mor den er 9 år gammel, og før den havde vi en som blev 14 år. så jeg kander godt til det med at holde af en kat !

man siger jo at katte går sine ejne veje

jeg syntes du skal holde modet oppe !

var den kastereret/steriliseret ? det er en go ide, da de så ikke burde løbe væk

 

knus

Ja jeg håber også på det bedste

Ja hun er steriliseret og hun har aldrig haft tendens til at strejfe omkring overhovedet. Det længste hun ellers har været ude har være max 1 time ad gangen...så det er lidt svært at håbe, frygter nok mest at hun er blevet kørt over el. lign.

Amandas-mor skriver:

Ja det er godt nok væmmeligt

Nej, hun er desværre ikke øremærket, da vi er modstandre af det. Hun havde heller ikke halsbånd på, da de jo kan blive kvalt i det når der er ude...men lige nu ville jeg næsten ønske at hun havde haft en af delene

Ja, så kan I jo riskiere at skulle leve med uvisheden.
Jeg har nu også oplevet et par gange med katte, som normelt ikke løb væk, at de pludselig var væk længe, og så kom tilbage. Håber jeres Bølle gør det. 

Hvorfor er du modstander af øremærke, hvis jeg må spørge?

FrkT skriver:

Åhhh hvor jeg føler med dig. Vi har selv både hunde og katte. Og desværre har vi i årenes løb mistet en del katte. Den sidste vi mistede var i efteråret sidste år, og hun var min yndlings.... min lille prinsessekat. Så jeg forstår dig så godt. Man knytter sig jo sådan til de små dyr.

Og det er bestemt noget af det værste ved katte, at man aldrig kan vide sig sikker på om de kommer hjem... og jeg synes også det er dyreplageri, hvis de ikke får lov at komme ud, da det jo slet ikke er deres natur at være spæret inde i et hus. Vores har kattelem, så de kan gå ind og ud som det passer dem. Men ja, der er jo altid en frygt for at en af dem ikke kommer tilbage, hvis han/hun er længere væk end den plejer..

 for at hun pludselig kommer hjem til jer alligevel. Og vi HAR altså oplevet at en kat var væk næsten en måned for så pludselig at dukke op igen (helt udsultet godt nok, men hvor vi kunne opfodre den igen).. så med en uge kan hun stadig nå at dukke op! 

Ja det er bare så hårdt når de er væk de små pels-venner

Jeg håber også stadig meget at hun kommer hjem, men jeg tør ikke håber for meget, for hun er steriliseret og har aldrig været væk hjemmefra mere end en time ad gangen max og det var enda sjældent at hun var ude så længe...jeg tænker desværre nok at hun er blevet kørt over...men vi har været ude og gå alle de steder hun plejer at gå hen og kan slet ikke finde hende

FruK skriver:

Ja, så kan I jo riskiere at skulle leve med uvisheden.
Jeg har nu også oplevet et par gange med katte, som normelt ikke løb væk, at de pludselig var væk længe, og så kom tilbage. Håber jeres Bølle gør det. 

Hvorfor er du modstander af øremærke, hvis jeg må spørge?

Er det rigtigt? og så kom de igen alligevel. Jamen så håber jeg meget at det også sker med Bølle.

Vi er modstander af det med øremærke fordi vi syntes at det er forkert at vi mennesker skal lave indgreb på kattens krop som ikke tjener noget formål for katten, men kun for os...ved ikke om det giver mening, men sådan føler vi altså  

Amandas-mor skriver:

Ja det er bare så hårdt når de er væk de små pels-venner

Jeg håber også stadig meget at hun kommer hjem, men jeg tør ikke håber for meget, for hun er steriliseret og har aldrig været væk hjemmefra mere end en time ad gangen max og det var enda sjældent at hun var ude så længe...jeg tænker desværre nok at hun er blevet kørt over...men vi har været ude og gå alle de steder hun plejer at gå hen og kan slet ikke finde hende

Der er så meget der kan ske med de katte. Den kan også være hoppet uset ind i en bil eller lastbil eller noget, og så være kørt væk med den... eller med toget (det gjorde min kærestes gamle kat engang for mange år siden - tossede dyr).

Men jeg håber at den kommer hjem. Har I prøvet at sætte billeder op i den lokale Brugs, Supermarked eller hvad der nu er hvor I bor? Evt. sætte en dusør på... det KAN altså give noget (igen, det har min kæreste også prøvet med en af sine gamle katte).

Det værste ved når de forsvinder er næsten uvisheden... at man ikke aner hvad der er sket med dem