Det er svært at vide på forhån,d hvad man kan og ikke kan, da du jo ikke ved, hverken hvilket barn du får, eller hvordan du selv har det med at komme ud af huset med en lille ny. Min erfaring, med mine børn, har været, at det kan man sagtens, men hvis du får et kolikbarn eller en der aldrig sover, er det nok lidt noget andet. Jeg tror i hvert fald ikke, jeg ville lægge planer, der ikke nemt kunne laves om, hvis jeg ikke kunne overskue det alligevel.
Men, hvis du får et rimelig nemt barn, og selv har det fint efter fødslen, synes jeg det har været nemmere at rejse med et helt lille barn end et lidt større. Jeg rejste alene fra Svalbard til Danmark med min datter, da hun var fire uger (fire + en time i fly + flyskift i Oslo og videre med tog fra København til Esbjerg). I løbet af den tur var jeg en dag til et møde i forbindelse med mit arbejde, inklusiv en overnatning på hotel og resten af tiden på besøg hos familie. Det gik rigtig fint, og jeg husker det ikke som om det var vanskeligt overhovedet (bortset fra at hun ikke ville sove den første nat på hotellet). Min søn bliver fire uger i morgen, og ham ville jeg godt binde an med at tage med på en lignende tur. Han er dog mere urolig end sin søster, så her ville jeg være mere skeptisk til at have for meget program i løbet af dagen.
Anmeld