Er det ok at en mor forlader sit barn på 14 mdr i en uge?

Anden tid eller ej, så tror jeg personligt at det har en betydning. Men det er joMin personlige mening.Min mor var som din og jeg tror på at det har påvirket mig.Knus

morethanperfect skriver:

Ja .. Og det er nok ikke fordi du ikke betød noget , men fordi hun følte hun stadig skulle ha et liv , selvom hun var mor ??
Det er sådan jeg tænker  

Ja det har du nok ret i. Jeg ser bare tilbage på min barndom bla med en følelse af at hun skulle have et liv på trods af at hun var mor. Altså at jeg var en hæmsko og det er jeg ked af.

Fx har hun heller aldrig været til et eneste af de ridestævner jeg red eller set mig få en eneste præmie fordi hun prioriterede sit arbejde. Jeg ville nok bare gerne have været det vigtigste af og til

Men ved godt at hun self. elsker mig. Slet ingen tvivl om det.

Anonym skriver:

Ja det har du nok ret i. Jeg ser bare tilbage på min barndom bla med en følelse af at hun skulle have et liv på trods af at hun var mor. Altså at jeg var en hæmsko og det er jeg ked af.

Fx har hun heller aldrig været til et eneste af de ridestævner jeg red eller set mig få en eneste præmie fordi hun prioriterede sit arbejde. Jeg ville nok bare gerne have været det vigtigste af og til

Men ved godt at hun self. elsker mig. Slet ingen tvivl om det.

Tja .. Det kan jeg nok godt forstå ..
Min far har heller aldrig været til noget som helst , og min mor døde da jeg var lille , så du er ik den eneste  

Puslingen skriver:

Anden tid eller ej, så tror jeg personligt at det har en betydning. Men det er joMin personlige mening.Min mor var som din og jeg tror på at det har påvirket mig.Knus

Ja det gør lidt ondt at tænke på. Kram til dig også

Jeg tænker også at det kan have påvirket mig, især i kombination med at jeg var for tidligt født og lige ved at dø efter fødslen og lå i kuvøse i ugevis hvor ingen kunne holde om mig eller noget. Jeg har altid haft et stort behov for nærvær og en angst for at blive forladt og var meget sensitiv som barn og er det stadig.

morethanperfect skriver:

Tja .. Det kan jeg nok godt forstå ..
Min far har heller aldrig været til noget som helst , og min mor døde da jeg var lille , så du er ik den eneste  

Jeg er ked af at du har oplevet det  

Anonym skriver:

Hej tøser

Jeg skriver lige ano for ikke at hænge min mor ud.

Sagen er den at min mor har fortalt mig for nyligt at hun forlod mig i en hel uge (altså inkl. weekend) for at tage på hjemmeværns kursus, da jeg var 14 mdr. gammel. Min far passede mig i den tid.

Ligeledes fortalte hun mig at når jeg var syg så var det altid min far som tog barnets første sygedag, da hun ikke havde samvittighed til at melde sig syg overfor arbejdet.

Hun holdt 3 mdr barsel (og var heller ikke berettiget til mere, for sådan var det dengang), men følte efter eget udsagn at det var fantastisk at komme tilbage på arbejde da de 3 mdr var gået og hun ønskede sig ikke at have haft længere barsel.

Jeg blev rigtig ked af det da hun fortalte mig det her, for det skar mig i hjertet at jeg følte at jeg var blevet nedprioteret. Jeg har hele mit liv kæmpet med angst for at blive forladt og med tillids-issues og jeg tænker om noget af det kan være opstået pga ting som disse. Jeg sagde ikke noget til min mor for hvad skulle det hjælpe. Hun har jo bare en anden holdning end mig og sagde at jeg var jo hos min far hvor jeg var tryg. Jeg tænker bare at det alligevel er meget af en mor at forlade sit barn.

Hvad siger i er jeg helt gal på den eller hvad tænker I om det her?

Jeg har ikke læst de andre svar, og min holdning er derfor ikke "farvet" af hvad andre mener og synes.

Jeg ser intet problem i at de mor har "forladt" dig i en uge da du var 14 måneder gammel, at du så tilmed har været hos din far, som jo uden tvivl har kunnet tage lige så godt vare på dig som din mor, er jo kun et plus.

Om dine psykiske problemer stammer fra en mor der har nedprioritet dig, er jo kun noget man kan gisne om, og hverken du eller jeg ved om det er hendes håndtering af dig der gør at du i dag har det svært i nogle henseender.

Jeg selv havde en mor, som ikke vil mig, og da jeg var 5 år forlod hun min far og jeg. Om jeg direkte har taget skade ved jeg ikke, men der er da ingen tvivl om at det har været med til at gøre mig til den jeg er i dag, både på godt og på ondt.

Jeg er selv meget omsorgsfuld over for mine børn, men jeg har også været væk fra begge mine børn i op til en uge imens de var under 2 år gammel, dette betyder ikke at jeg ikke elsker dem, og de har været hos deres bedsteforældre, som de er akkurat ligeså trygge ved som de er ved mig.

Min konklusion må altså være, at jeg synes under ingen omstændigheder din mor har handlet forkert, hvad hvis det var din far der havde forladt dig i en uge, ville du så se samme problematik? Nej vel!

At du har psykiske problemer, tror jeg ikke du kan give din mors 1 ugers kursus skylden for. Jeg forstår godt at du føler dig nedprioritet, og jeg kender godt følelsen, men jeg tror ikke på at det er det der alene har gjort at du har det svært i dag.

Anonym skriver:

trorsåsasagsagtpagtesagtensagtensdfåfa

Det var ellers en fin grund til at være væk en uge  

Nej, jeg mener heller ikke at hun skulle være mor døgnet rundt, men fx aldrig nogensinde at tage en eneste sygedag med sit barn?

Jeg tror vi har forskellige roller, og nogle gange kan det være det er en fordel det er far, sådan har det måske fungeret bedst for dine forældre og hun Har kunne være mor på rigtig mange andre områder

Sikker på det hele er gjort i bedste intention fordi begge dine forældre elsker dig overalt på jorden og kun har ville det bedste for dig <3

Ja, håber han vil få meget glæde af sin søster og det opvejer, selvom jeg tror mor har lidt større savn end min søn, børn har jo heldigvis ikke samme fornemmelse for tid som vi andre har

Syntes da det lyder meget som hjemme hos os, da jeg var barn! Her havde min mor ik mulighed for at tage fri når vi var syge, så endten blev vi passet af andre eller min far. Sådan var det bare dengang og ka slet ik se noget galt i det! Vh stine

Det med barslen og sygedagene kan jeg ikke lige sætte mig ind i, jeg har elsket at have lang barsel, min mor tog lang barsel med både mig og min søster. Og jeg har intet problem med at tage min datters sygedage.

Men for at svare på dit spørgsmål i overskriften, så synes jeg ikke nødvendigvis der er noget galt i at tage afsted en uge. Jeg er under uddannelse og skal i den forbindelse til Jylland på 8 skoleophold som varer en uge ad gangen. Første gang jeg skal afsted er min datter 15 mdr. Jeg har ikke som sådan dårlig samvittighed, for hun har sin far, men personligt synes jeg det er svært at jeg skal være væk fra hende så længe. Tror det er værre for mig end for hende.

Det var noget andet hvis man tog afsted i en uge til Sunny Beach eller noget andet "uansvarligt"

Anonym skriver:

Hej tøser

Jeg skriver lige ano for ikke at hænge min mor ud.

Sagen er den at min mor har fortalt mig for nyligt at hun forlod mig i en hel uge (altså inkl. weekend) for at tage på hjemmeværns kursus, da jeg var 14 mdr. gammel. Min far passede mig i den tid.

Ligeledes fortalte hun mig at når jeg var syg så var det altid min far som tog barnets første sygedag, da hun ikke havde samvittighed til at melde sig syg overfor arbejdet.

Hun holdt 3 mdr barsel (og var heller ikke berettiget til mere, for sådan var det dengang), men følte efter eget udsagn at det var fantastisk at komme tilbage på arbejde da de 3 mdr var gået og hun ønskede sig ikke at have haft længere barsel.

Jeg blev rigtig ked af det da hun fortalte mig det her, for det skar mig i hjertet at jeg følte at jeg var blevet nedprioteret. Jeg har hele mit liv kæmpet med angst for at blive forladt og med tillids-issues og jeg tænker om noget af det kan være opstået pga ting som disse. Jeg sagde ikke noget til min mor for hvad skulle det hjælpe. Hun har jo bare en anden holdning end mig og sagde at jeg var jo hos min far hvor jeg var tryg. Jeg tænker bare at det alligevel er meget af en mor at forlade sit barn.

Hvad siger i er jeg helt gal på den eller hvad tænker I om det her?

Det var jo vilkårene

Og meget af det kunne vi mødre nogle gange lære noget af, så som far også er god nok, at vi ikke behøver være super mom 24 timer i døgnet

Jeg ville ikke have noget problem med at overlade mit barn i en uge, hvis det bare var folk jeg stoler på.