Min far vil ikke føre mig op af kirkegulvet :'(

Hej alle..

Jeg vil egentlig ikke noget med dette indlæg - Eller jo, bare af med lidt galde!

Sagen er den, at mine forældre blev skilt for ca 15 år siden. Jeg er 21, mine brødre er henholdsvis 18 og 19 år gamle.

Mine forældre har været enormt uvenner førhen, men blev venner igen, og var det egntlig i mange år.

Nu er de så for alvor uvenner igen - Og min far er mildest talt et skvat hvad det angår (længere historie) Men jeg har det egentlig ok med ham nu.

For noget tid siden fortalte han mig at når jeg engang skulle giftes ville han altså ikke komme til mit bryllup, og uanset hvad ville det ikke ændre sig - med mindre jeg vælger at sige min mor ikke må komme. Dermed også sagt, at han ikke vil føre mig op af kirkegulvet

Min kusine mistede for et år siden sin far, og jeg er selvfølgelig dybt ked af at hun mistede ham, men hun har så spurgt min far om han ikke ville føre hende op af kirkegulvet. Og JO DA, det vil han da mægtig gerne. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det, men idag ser jeg så på facebook at hun er blevet friet til, og de skal giftes inden så længe..

BANG----der slog det mig ud.. Min far skal føre hende op af kirkegulvet, men ikke mig! Han VIL ikke! Det rammer mig hårdere end jeg havde troet!

Jeg har tænkt mig at fortælle ham om mine tanker, men for faen hvordan kan han gøre det.!?

Jeg har ingen at skulle giftes med , endnu, mentanken om han aldrig VIL føre mig op gør så hamrende ondt! Og at han føre min kusine op før MIG (Hvis han da skal komme til fornuft - hvilket jeg ikke tror er en mulighed)

Øv øv øv.... Hvor er det hårdt at tænke på!!!

Tak fordi du læste med

Det kan jeg godt forstå!  Syntes altså at det der sker mellem forældre skal forblive mellem forældre og syntes egentligt ikke det er okay at lade det gå ud over dig fordi de ikke kan finde ud af det - og så være vidne til at din far fører en anden pige op af kirkegulvet, men denne pige ikke er dig, som det BURDE være i en idyllisk verden. Ej hvor har jeg lyst til at give dig en ordentligt krammer!! Jeg ville blive ekstremt ked af det hvis min far havde valgt mig fra - og så endda med betingelser oveni, såsom at du så skal fravælge din mor. Tarveligt! Jeg håber virkelig at han kommer på andre tanker og hvis ikke så håber jeg at du til den tid holder s meget af din svigerfar at du måske hellere har lyst til at lade ham føre dig op til din elskede 

MortilElias2010 skriver:

Det kan jeg godt forstå!  Syntes altså at det der sker mellem forældre skal forblive mellem forældre og syntes egentligt ikke det er okay at lade det gå ud over dig fordi de ikke kan finde ud af det - og så være vidne til at din far fører en anden pige op af kirkegulvet, men denne pige ikke er dig, som det BURDE være i en idyllisk verden. Ej hvor har jeg lyst til at give dig en ordentligt krammer!! Jeg ville blive ekstremt ked af det hvis min far havde valgt mig fra - og så endda med betingelser oveni, såsom at du så skal fravælge din mor. Tarveligt! Jeg håber virkelig at han kommer på andre tanker og hvis ikke så håber jeg at du til den tid holder s meget af din svigerfar at du måske hellere har lyst til at lade ham føre dig op til din elskede 

Iha, tårene triller ned at kinderne.. Men tak!

Jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne deltage i det bryllup, og håber jeg ikke bliver inviteret med!!!! Synd for hende, men jeg ville ikke kunne klare at se det! Det vil gøre så hamrende ondt!

Jeg er blevet svigtet så mange gange af min far, og det her er bare lige dråben. Jeg havde tilgivet ham for alt det lort der har været, men jeg kan ikke tilgive ham for det her... Jeg troede ikke det ville slå mig ud, men alligevel gør det det. Og værre end jeg troede...

Nogen vil synes jeg er dybt latterlig og skal tage den med ro, men det kan jeg ikke!

Hold da op.. Jeg er helt målløs over at læse hvad du skriver..

Jeg tænker at du skal vente og se. Mange ting kan ændre sig, også selvom du på nuværende tidspunkt føler at det ikke sker.

Når du så engang er så heldig at du skal op ad kirkegulvet, så skal du ta en snak med din far. Hvis dette ikke er muligt, så skriv et brev til ham.

Skriv hvad du føler, og hvordan du har det, og er blevet såret i alt det her. At han sætter dig et ultimatum med at din moder ikke må komme er så grotesk som noget kan være (og barnligt ligeså)

I min verden er der kun folk der skal udeblive fra et bryllup hvis de ikke bliver inviteret, ikke fordi andre gæster/familiemedlemmer dikterer dette..

Skriv også at du kun skal føres op den ene gang, og om han virkelig har tænkt sig at gå glip af dette, og om han ikke vil fortryde det? udover det, vil jeg også nævne noget med at man vel ikke skal bøde for noget man ikke er skyld i...

Hvis et sådan brev eller en snak ikke hjælper, så ville jeg tackle det med så megen stolthed jeg kunne, og håbe at der måske var en kommende svigerfar der istedet ville ta den ærefulde tur

Håber det flasker sig for dig når din tur kommer

Tanker herfra

chael skriver:

Så lad ham dog sejle i sin egen skod sø

Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til ham, at du er ked af hans valg og ked af at han vægter din kusine højere end ham.

Men at du har 2 brødre der kan stå ved hver din side og følge dig op. Tror du ikke de ville det?

Så kan han sidde hjemme og surmule for sig selv. Dumme skid!!

*C

Du har ret - jeg har to dejlige brødre der med sikkerhed ville.. Det er bare ikke det samme (men bestemt den løsning jeg må vælge engang)

Jeg sagde, dengang han fortalte mig begge dele, at jeg da blev ked af at hører det, men jeg tog det ikke så tungt på det tidspunkt, som jeg gør nu. Jeg tror jeg tager den med ham næste gang jeg ser ham, for han skal da klart have det at vide...

øv øv øv!!!

Anonym skriver:

Du har ret - jeg har to dejlige brødre der med sikkerhed ville.. Det er bare ikke det samme (men bestemt den løsning jeg må vælge engang)

Jeg sagde, dengang han fortalte mig begge dele, at jeg da blev ked af at hører det, men jeg tog det ikke så tungt på det tidspunkt, som jeg gør nu. Jeg tror jeg tager den med ham næste gang jeg ser ham, for han skal da klart have det at vide...

øv øv øv!!!

Jeg ved godt det er pisse svært at afskrive én af sine forældre, men i det her tilfælde er det jo ham der har afskrevet dig, pga. din mor... Seriøst, ham kan du sgu da ikke bruge til noget, ud med ham og HVIS det er så vil JEG sgu gerne føre dig op af gulvet, pyt være med de traditioner... Jeg stiller gerne op den dag!! 

Krisul skriver:

Hold da op.. Jeg er helt målløs over at læse hvad du skriver..

Jeg tænker at du skal vente og se. Mange ting kan ændre sig, også selvom du på nuværende tidspunkt føler at det ikke sker.

 

Når du så engang er så heldig at du skal op ad kirkegulvet, så skal du ta en snak med din far. Hvis dette ikke er muligt, så skriv et brev til ham.

Skriv hvad du føler, og hvordan du har det, og er blevet såret i alt det her. At han sætter dig et ultimatum med at din moder ikke må komme er så grotesk som noget kan være (og barnligt ligeså)

I min verden er der kun folk der skal udeblive fra et bryllup hvis de ikke bliver inviteret, ikke fordi andre gæster/familiemedlemmer dikterer dette..

Skriv også at du kun skal føres op den ene gang, og om han virkelig har tænkt sig at gå glip af dette, og om han ikke vil fortryde det? udover det, vil jeg også nævne noget med at man vel ikke skal bøde for noget man ikke er skyld i...

Hvis et sådan brev eller en snak ikke hjælper, så ville jeg tackle det med så megen stolthed jeg kunne, og håbe at der måske var en kommende svigerfar der istedet ville ta den ærefulde tur

 

Håber det flasker sig for dig når din tur kommer

Tanker herfra

Tak...

Det er en god ide du der kommer med, som jeg klart vil gøre brug af, hvis han ikke fatter noget!

Han er enormt barnlig med alt det her, og har altid været det.. Jeg har fået indsigt i nogen papirer omkring alt det der er sket gennem tiden og derved VED jeg at det er min far der er problemet og ikke min mor! Han er møg barnlig. Jeg har tilgivet ham for de svigt der har været gennem tiden, men jeg er ikke sikker på jeg hverken kan klare eller har lyst til at tilgive endnu et (for mig) stort svigt.

Håber bare han ændre holdning.

chael skriver:

Men jeg synes ikke han er værdig til dig, når han siger sådan noget til dig.

Det ville klart være det perfekte billede at end far ville føre en op. Men når han opfører sig sådan, så skal han da slet ikke have muligheden.

Kram din vej!

Tanken har helt sikkert strejfet mig.. Om han overhovedet skal have den mulighed, engang, og bliver han ved at opføre sig sådan, smuldre vores forhold også ganske sikkert, og så er den jo ikke meget længere!