Rappenskralde skræmmer kæresten væk

Jeg er bange for jeg skræmmer min kæreste væk. Han er huleboer og jeg er en rappenskralde- jeg vil have tingene gjort på min måde og når jeg siger det. Han tar alting stille og roligt og kan være 100 år om en lille ting- og så er det alligevel lavet på en sjusket måde. Og jeg bliver så tosset, for hvorfor ikke bare gøre det på min måde, den ordentlige måde istedet for bare at sjuske?
Eksempel
Rappenskralde: Rydder du ikke dit tøj op, jeg har travlt og min søster er på vej skatter
Huleboer: Om lidt.
Rappenskralden 10 min efter: Ej ryd nu det tøj op, og pak rugbrødet i køkkenet væk hvis du er færdig.
Huleboer: Om lidt jeg spiller lige diablo.
Rappenskrælden: Let forhelvede røven!
Huleboer: Okay!

Søster: Hvorfor ligger der en masse tøj under sofaen ?

Og sådan er det altid. Jeg elsker ham, også selv om han roder og fordyber sig i spil jeg ikke forstår, og det husker jeg også at sige til ham om aftenen inden vi sover. Men - han siger ikke han elsker mig selv om jeg er en mokke, han kører bare på han har det så hårdt over jeg 'er på nakken af ham' det synes jeg er tarveligt. Han vil ikke ændre sig, men jeg skal for ikke at skræmme ham væk? Uden mig ville huset ligne lort, vi ville glemme alle møder, regninger ville forsvinde under bjerge at opvask og beskidt tøj. Kom med et råd eller noget ?

Anonym skriver:

Jeg er bange for jeg skræmmer min kæreste væk. Han er huleboer og jeg er en rappenskralde- jeg vil have tingene gjort på min måde og når jeg siger det. Han tar alting stille og roligt og kan være 100 år om en lille ting- og så er det alligevel lavet på en sjusket måde. Og jeg bliver så tosset, for hvorfor ikke bare gøre det på min måde, den ordentlige måde istedet for bare at sjuske?
Eksempel
Rappenskralde: Rydder du ikke dit tøj op, jeg har travlt og min søster er på vej skatter
Huleboer: Om lidt.
Rappenskralden 10 min efter: Ej ryd nu det tøj op, og pak rugbrødet i køkkenet væk hvis du er færdig.
Huleboer: Om lidt jeg spiller lige diablo.
Rappenskrælden: Let forhelvede røven!
Huleboer: Okay!

Søster: Hvorfor ligger der en masse tøj under sofaen ?

Og sådan er det altid. Jeg elsker ham, også selv om han roder og fordyber sig i spil jeg ikke forstår, og det husker jeg også at sige til ham om aftenen inden vi sover. Men - han siger ikke han elsker mig selv om jeg er en mokke, han kører bare på han har det så hårdt over jeg 'er på nakken af ham' det synes jeg er tarveligt. Han vil ikke ændre sig, men jeg skal for ikke at skræmme ham væk? Uden mig ville huset ligne lort, vi ville glemme alle møder, regninger ville forsvinde under bjerge at opvask og beskidt tøj. Kom med et råd eller noget ?

jeg tror det eneste råd jeg som sådan kan give dig at tage den med ro og accepter ham som den han er, ligesom han bør accepter dig som den du er. synes som udgangspunkt ikke man kan eller skal forlange at ens partner ændre på hvordan vedkommende er, bare fordi man selv er anderledes .

men man kan da håbe at han på et tidspunkt tager sin tørn og så prøver på bedst mulig vis at gøre tingene så godt som han nu kan.

Anonym skriver:

Jeg er bange for jeg skræmmer min kæreste væk. Han er huleboer og jeg er en rappenskralde- jeg vil have tingene gjort på min måde og når jeg siger det. Han tar alting stille og roligt og kan være 100 år om en lille ting- og så er det alligevel lavet på en sjusket måde. Og jeg bliver så tosset, for hvorfor ikke bare gøre det på min måde, den ordentlige måde istedet for bare at sjuske?
Eksempel
Rappenskralde: Rydder du ikke dit tøj op, jeg har travlt og min søster er på vej skatter
Huleboer: Om lidt.
Rappenskralden 10 min efter: Ej ryd nu det tøj op, og pak rugbrødet i køkkenet væk hvis du er færdig.
Huleboer: Om lidt jeg spiller lige diablo.
Rappenskrælden: Let forhelvede røven!
Huleboer: Okay!

Søster: Hvorfor ligger der en masse tøj under sofaen ?

Og sådan er det altid. Jeg elsker ham, også selv om han roder og fordyber sig i spil jeg ikke forstår, og det husker jeg også at sige til ham om aftenen inden vi sover. Men - han siger ikke han elsker mig selv om jeg er en mokke, han kører bare på han har det så hårdt over jeg 'er på nakken af ham' det synes jeg er tarveligt. Han vil ikke ændre sig, men jeg skal for ikke at skræmme ham væk? Uden mig ville huset ligne lort, vi ville glemme alle møder, regninger ville forsvinde under bjerge at opvask og beskidt tøj. Kom med et råd eller noget ?

Hehe det er ligesom min kæreste og jeg..

Jeg bliver bare ikk sur længere.. for har lært at leve med det..

Og det bliver bedst når jeg selv gør det =D

Hans job er at gøre badeværelse rent, da jeg har en fobi for toiletter og afløb... og det gør han så også =)

Så er jeg tilfreds =)

Generelt - Er mænd og kvinder ikke bare sådan når det handler om det?

Solstrålebørn skriver:

Generelt - Er mænd og kvinder ikke bare sådan når det handler om det?

Jo men alt med måde.. Engang mig og vores datter var på shoppeferie- kom vi hjem til opvask med mug på og rod over alt- i sådan en slem grad synes jeg ikke man bare kan undskylde sig med 'jeg er en mand, det er min natur'.
Men jeg har det også fint nok med at have ansvaret for at alt fungere og jeg elsker ham jo alligevel og husker også at sige det- men så vil jeg også ha lov at gøre tingene på min måde. Jeg vil ikke både ordne alt hans sjusk og så blive bebrejdet at jeg er en sur mokke.

IsabellaCiinea skriver:

Hehe det er ligesom min kæreste og jeg..

Jeg bliver bare ikk sur længere.. for har lært at leve med det..

Og det bliver bedst når jeg selv gør det =D

Hans job er at gøre badeværelse rent, da jeg har en fobi for toiletter og afløb... og det gør han så også =)

Så er jeg tilfreds =)

Jamen bliver du aldrig sur når du kommer hjem efter en lang dag med to børn- og så skal du til at rydde op og muge ud og tøre mælk op han spildte i morges og samle hans underbukser op fra lige ved siden af vasketøjskurven, bade børn, lave mad, hente post og rydde op overalt fordi han har ledt efter noget og ikke gidet ligge tingene på plads igen mens han bare spiller computer og mugger over at 'jeg kræver for meget af ham når jeg ber ham om at bære sit opvask ned'. Du må da have en nem mand eller bare være meget large..

jydeinden skriver:

jeg tror det eneste råd jeg som sådan kan give dig at tage den med ro og accepter ham som den han er, ligesom han bør accepter dig som den du er. synes som udgangspunkt ikke man kan eller skal forlange at ens partner ændre på hvordan vedkommende er, bare fordi man selv er anderledes .

men man kan da håbe at han på et tidspunkt tager sin tørn og så prøver på bedst mulig vis at gøre tingene så godt som han nu kan.

Men hvor skal vi så sidde når bjerget af vasketøj har løftet sofaen op under loftet? Eller når hans opvask er blevet så klam at karkelakkerne begynder at overveje at vaske op? Jeg ville aldrig bare kunne acceptere at gøre tingene på hans måde.. For det ville ende med skimmelsvamp og utøj og han ville også blive fyret fra sit job hvis han mødte op i skjorter vores børn har brugt til at lege med fingermaling i. Sådan en læne tilbage holdning fungere jo ikke i det virkelige liv.

Anonym skriver:

Jamen bliver du aldrig sur når du kommer hjem efter en lang dag med to børn- og så skal du til at rydde op og muge ud og tøre mælk op han spildte i morges og samle hans underbukser op fra lige ved siden af vasketøjskurven, bade børn, lave mad, hente post og rydde op overalt fordi han har ledt efter noget og ikke gidet ligge tingene på plads igen mens han bare spiller computer og mugger over at 'jeg kræver for meget af ham når jeg ber ham om at bære sit opvask ned'. Du må da have en nem mand eller bare være meget large..

Altså har ingen børn =)

Men jeg er meget large =)

Det får jeg også tit afvide af min svigermor...

Men har bare lært at leve med det.. 

Gider ikk ødelægge dagen ved at blive irriteret..

Så tager det bare med et smil i stedet for  

Gør det hele meget bedre..

Anonym skriver:

Men hvor skal vi så sidde når bjerget af vasketøj har løftet sofaen op under loftet? Eller når hans opvask er blevet så klam at karkelakkerne begynder at overveje at vaske op? Jeg ville aldrig bare kunne acceptere at gøre tingene på hans måde.. For det ville ende med skimmelsvamp og utøj og han ville også blive fyret fra sit job hvis han mødte op i skjorter vores børn har brugt til at lege med fingermaling i. Sådan en læne tilbage holdning fungere jo ikke i det virkelige liv.

hehe kunne altså ikke helt lade være at trække på smilebåndet over din beskrivelse sorry

men forstår dig udemærket, måske du skulle prøve at spørge din partner på den lidt komiske måde om det samme? om han virkeligt ønsker at bo i en svinesti, eller om han vitterligt er ligeglad.

For er det sidste nævnte, jamen så skulle du måske overveje kun at vaske dit og dit barns tøj, og så kunne han selv stå for hvad han ville, og rengørring jamen det måtte i vel så tage når i skulle have gæster, og ellers skulle du kun tage de rum du opholder dig mest i, og så må han leve i resten.

Kan godt forstå du er bange for a skræmme ham væk. 

Det lyder som om der mangler en ordenlig portion respekt fra jer begge af.