Anonym skriver:
Hejsa kvindfolk!
Jeg har over noget tid tænkt over dette, og gentagne gange blevet virkelig irriteret eller skuffet over denne tendens herinde.
Min tanke er, at når man opretter et emne i debatten, som er et spørgsmål, et råb om hjælp, man beder om folks mening eller den slags, hvor folk faktisk bedes tage stilling til noget i forhold til én selv og man faktisk beder om en reel tjeneste, så siger man da tak for hjælpen efterfølgende...? Eller hvad?
Altså, min erfaring herinde er, at ca. 50% af gangene, hvor jeg har taget mig tid til at gå i dybden med et indlæg, dvs. nærlæst teksten, dannet mig en mening, og forsøgt at ytre denne mest hensigtsmæssigt - får jeg ingen respons fra TS. Intet svar, intet tak, ingenting.
I mine øjne, er det mindste man kan gøre, om man er tilfreds med svaret eller ej, da et simpelt "Tak for dine tanker" eller noget lignende.
At bede folk om at tage stilling til ens liv og derefter bare negligere den energi, de har lagt i dette, synes jeg er voldsomt flabet og egocentrisk.
En enkelt gang læste jeg et ekstremt langt indlæg (en der fortalte om sin forkvaklede opvækst), som var så langt at det tog mig 15-20 minutter bare at læse det igennem og forstå det, eftersom det var lidt rodet beskrevet. Derefter tog jeg mig tid til at føle efter, hvordan jeg havde det med hendes beskrivelse, og dernæst brugte jeg en del tid, på at sætte ord på mine følelser og hvad, jeg syntes, hun skulle stille op. Det var muligvis ikke præcis det, hun gerne ville høre, men det var min egen reelle og ærlige holdning, hvilket var præcis hvad hun havde efterspurgt i sit indlæg. Jeg fik INTET feedback overhovedet, men kunne se, at hun svarede på de efterfølgende råd, som andre gav hende, og som tydeligvis var mere det, hun gerne ville høre.
Her ville jeg have været tilfreds med et: "Jeg er ikke enig med dig, men tak for din mening." At hun bare ignorerede min hjælp, gjorde mig både sur og ked af det, og jeg følte mig ærlig talt voldsomt dum, fordi jeg havde brugt al den tid på at hjælpe hende.
Dette er forresten ikke rettet mod jer alle herinde, der er mange, som er rigtig gode til at give feedback!
Nå, undskyld mit sure opstød, det har bare bygget sig op over noget tid, så jeg måtte ud med det. 
Kan I alle have en dejlig pinse!
I starten af de tråde jeg opretter, så svarer jeg så mange som muligt, men når folk så begynder at skrive det samme som alle andre, ja så dropper jeg at skal kopiere/sende det samme til alle
Nå tråden efter et stykke tid faktisk er proppet og jeg har fået svar og folk stadig giver de samme svar så dropper jeg helt at svare.