Fååårk hvor er det hårdt ;(

Lykke86 skriver:

Hun har aldrig været jaloux på lillebror. Han er et år. Han blev født 2 1/2 måned for tidligt og var indlagt med ham ligeså længe, så var jo farmand der havde hende. Gik jo også fint nok, men vi var også ved at bygge hus samtidig med, så de boede hos mine forældre. Da vi endelig var kommet nogenlunde på plads der, var vi nødt til at flytte, så hun måtte flytte børnehave for 2. Gang.. Fandt så ud af, at hun bestemt ik var glad for sin gamle bh, hvor hun trods alt ELSKER sin nye bh. Lillebror går også i vuggestue samme sted nu, så det giver dem jo også begge en tryghed
De elsker hinanden og vi har altid haft hende med til hans bleskift, de er i karbad sammen og hun var med til at putte, da jeg ammede ham.. Så hun er aldrig blevet "glemt". Dog har hun slået ham to gange, i frustration..

Vi har også konsekvenser, men nok ik hårde nok og måske de forkerte.. Især min mand er ALT for blød og det kan altså godt ødelægge en del når jeg har sagt nej og han så siger ja

Undskyld jeg lige blander mig her....

Men I er nødsaget til at køre FÆLLES front.. Hvis mor siger nej, skal far også sige nej! Jeg har læst tråden og føler med dig, min egen datter er snart 5, og har de perioder meget kortvarigt...

Men når han siger ja efter du har sagt nej, kan jeg udmærket forstå hun ser dig som den "onde", for det er du i hendes optik. Start med at være fælles i reglerne, og siger den ene nej, så må han ikke(!!!!) sige ja!

Det lyder måske som om jeg er sur, det er jeg ikke, jeg ser bare et muligt problem som ligger til grund for hendes opførelse.....

Alt er selvfølgelig et måske, jeg er ikke psykolog eller lign, jeg er bare mor

Hej frustrerede dig

Jeg er selv mor til en pige på næsten 4 og lillesøster på 7 måneder.

Og jeg kan bestemt følge din historie og tanker. Det lyder for mig som et barn i krise/frustartions fase. Det gør det dog ikke lovligt at opføre sig sådan.

Vi har selv været igennem en meget hård periode med vores den store efter lillesøster kom til verden. Det begyndte ca 3 mnd efter hun kom til verden. Den store blev udad reagerende og meget grænse søgende.

Jeg blev selv meget frustreret og højt råbende fordi jeg ikke syntes hun ville høre en skid efter

Jeg oplevede at jo mere hård og vred jeg blev jo værre blev hendes opførsel.

Jeg havde en go snak med min vendinde som sagde følgende.

1) prøv at vælge dine kampe med barnet. Dvs beslut dig til hvad du bestemt ikke vil acceptere og hvad der kan vente lidt.
Så barnet ikke føler at al opførsel giver vrede

2) forsøg ikke selv at hæve stemmen for meget - kun i yderst nødvendige tilfælde.
Sig korte og bestemte sætninger / ikke for meget snak og men det du siger. Altså konsekvens bag trussel.

3) brug time out og følg op på denne efter et par min.

4) når der ikke er konflikt så tal stille og roligt med barnet om de konflikter I har haft.

5) og sidst men ikke mindst brug noget tid alene med barnet hvor den fulde opmærksomhed er rette mod den store.

Jeg håber du måske kan bruge mine råd og ellers må du godt skrive til mig

Hilsen en mor der selv kender til hårde tider med en 4 årig

TykkeTrunteMor skriver:



Undskyld jeg lige blander mig her....

Men I er nødsaget til at køre FÆLLES front.. Hvis mor siger nej, skal far også sige nej! Jeg har læst tråden og føler med dig, min egen datter er snart 5, og har de perioder meget kortvarigt...

Men når han siger ja efter du har sagt nej, kan jeg udmærket forstå hun ser dig som den "onde", for det er du i hendes optik. Start med at være fælles i reglerne, og siger den ene nej, så må han ikke(!!!!) sige ja!

Det lyder måske som om jeg er sur, det er jeg ikke, jeg ser bare et muligt problem som ligger til grund for hendes opførelse.....

Alt er selvfølgelig et måske, jeg er ikke psykolog eller lign, jeg er bare mor

Jeg er dybt enig

Det værste er kontra ordre

Mathias Villads skriver:

For mig lyder det, som en blanding af vrede, fra da du var væk og trodsalderen... Og jeg synes din mand og dig skal sætte jer ned og snakke opdragelse og en fast en af slagsen, hvor i står fælles front og han skal med på vognen...

Dernæst tror jeg du skal indføre time out.. det virker genialt... når hun ikke er ældre, så er fem min fint.. og så er det vigtig at det ikke er på værelset, men i gangen måske på en stol, som du sætter til formålet... så står du bare fast en i pokker indtil hun ved at du mener det... og ikke noget med at give op.... hun SKAL sidde fem min....

Her har sætningen " Jeg tæller til 3, så" virket på mine børn og holder man den konsekvens, som man siger, så virker den genial i mange år frem... og det kan i starten være time out... jeg har en teenager og 2 meget aktive drenge og det virker altså og man få nogle børn, som opføre dig ordentlig, men det er yderst vigtig man følger den til døren HVER GANG...

Knus Mette

Har vi haft gjort, men problemet er at hvis jeg siger nej, går hun bare til ham og han siger så ja.. Uden lige at spørge mig, hvad jeg har sagt, for at har måske ik lige hørt mit svar til hende..

Timeout har vi så også prøvet.. Virker ik.. Hun går bare endnu mere amok.. Har haft sidet og brugt en hel time, på at få hende til at forstå princippet, men ja, gav altså op til sidst..

TykkeTrunteMor skriver:

Undskyld jeg lige blander mig her....

Men I er nødsaget til at køre FÆLLES front.. Hvis mor siger nej, skal far også sige nej! Jeg har læst tråden og føler med dig, min egen datter er snart 5, og har de perioder meget kortvarigt...

Men når han siger ja efter du har sagt nej, kan jeg udmærket forstå hun ser dig som den "onde", for det er du i hendes optik. Start med at være fælles i reglerne, og siger den ene nej, så må han ikke(!!!!) sige ja!

Det lyder måske som om jeg er sur, det er jeg ikke, jeg ser bare et muligt problem som ligger til grund for hendes opførelse.....

Alt er selvfølgelig et måske, jeg er ikke psykolog eller lign, jeg er bare mor

Ja og når det sker bliver jeg også mega sur og har haft sagt det samme til ham.. Men når det er sket jeg f.eks har sagt nej, så et det fordi hun så spørg ham, og han ik har hørt jeg lige har sagt nej.. OG så siger han jo så bare ja (som han er god til) han har dog ik haft gjort det bare for at genere mig.. Det tør han sgu ik

Leonora skriver:

Hej frustrerede dig

Jeg er selv mor til en pige på næsten 4 og lillesøster på 7 måneder.

Og jeg kan bestemt følge din historie og tanker. Det lyder for mig som et barn i krise/frustartions fase. Det gør det dog ikke lovligt at opføre sig sådan.

Vi har selv været igennem en meget hård periode med vores den store efter lillesøster kom til verden. Det begyndte ca 3 mnd efter hun kom til verden. Den store blev udad reagerende og meget grænse søgende.

Jeg blev selv meget frustreret og højt råbende fordi jeg ikke syntes hun ville høre en skid efter

Jeg oplevede at jo mere hård og vred jeg blev jo værre blev hendes opførsel.

Jeg havde en go snak med min vendinde som sagde følgende.

1) prøv at vælge dine kampe med barnet. Dvs beslut dig til hvad du bestemt ikke vil acceptere og hvad der kan vente lidt.
Så barnet ikke føler at al opførsel giver vrede

2) forsøg ikke selv at hæve stemmen for meget - kun i yderst nødvendige tilfælde.
Sig korte og bestemte sætninger / ikke for meget snak og men det du siger. Altså konsekvens bag trussel.

3) brug time out og følg op på denne efter et par min.

4) når der ikke er konflikt så tal stille og roligt med barnet om de konflikter I har haft.

5) og sidst men ikke mindst brug noget tid alene med barnet hvor den fulde opmærksomhed er rette mod den store.

Jeg håber du måske kan bruge mine råd og ellers må du godt skrive til mig

Hilsen en mor der selv kender til hårde tider med en 4 årig

Åh ja jeg er også selv ret god til at hæve stemmen overfor hende. Det er vi begge, når vi får nok.. Men får det totalt elendigt bagefter
Og ja det er helt sikkert også dét, der har gjort det værre..
Vi plejer også altid efter en "kamp" at tale med hende og hun er altid heeeelt nede og meget stille og er først lige begyndt at udtrykke HVORFOR hun egentlig blev så sur..

Lykke86 skriver:

Har vi haft gjort, men problemet er at hvis jeg siger nej, går hun bare til ham og han siger så ja.. Uden lige at spørge mig, hvad jeg har sagt, for at har måske ik lige hørt mit svar til hende..

Timeout har vi så også prøvet.. Virker ik.. Hun går bare endnu mere amok.. Har haft sidet og brugt en hel time, på at få hende til at forstå princippet, men ja, gav altså op til sidst..

Ja, kernen er jo ikke at give op, men tage kampen... og som en anden skriver vælg dine kampe... f.eks hvis hun sparker dig eller andre, ville jeg nok tage den fuldt ud, så hun ikke fortsætter den vej...

Og det kan sagtens blive 2 timer, hvis hun er rigtig stædig, men tro mig, at det er det værd bagefter....!

Jeg har prøvet det og ved hvad du går igennem.... Jeg havde en dreng, som mente han pludselig ikke ville sove i egen seng, så tog kampen om natten kl. 2 frem til kl 4... og anden nat tog vi den igen og det samme med tredje... derefter har der aldrig været noget.... fast putte ritual hver aften med en masse kys og kram og I love you baby... og så sover han.... men jeg har lyttet meget til lola, da jeg synes godt om hendes både at opdrage på... imens det stod på, var det hårdt og han græd meget, men jeg stod lige udenpå den anden side af døren og gik jævnlig ind til ham og lagde ham ned uden at sige en lyd, men rørte bildt og viste ham at det var okay og at jeg var lige her....

Kampen har jeg så overført til når han smider sig hysterisk ned og råber og sparker... fortæller to gange at det vil jeg ikke finde mig i og dernæst foregår time out uden ord, men med kropssprog.... hvorpå jeg fører ham tilbage til stolen igen... og han er mega stædig og han vil have sin vilje, men tilsidst forstår han, at det er mig som bestemmer..... alt dette var i starten, nu skal jeg bare sige... 1 2  og på 3 falder der en konsekvens.... og vi når ikke til 3 særlig tit... 

Men det er hårdt, for de vil have deres egen mening og det bliver ikke bedre, jo ældre de bliver....

 

Men få snakket med manden, for det er vigtig at han forstår, at i skal samarbejde og selvom han ikke er enige, så skal han stå sammen med dig i situationen, så kan i indbyrdes tage den, når hun er lagt i seng.....

 

Mvh

Mette