henh01 skriver:
Hvor gammel er lillebror? Kan der være noget jalousi forbundet med det?
I så fald tror jeg du skal være glad for at din datter reagere udadvendt fremfor indadvendt, da børn med sidstnævnte reaktionsmønstre ofte er de der er sværest at hjælpe, forstå oig anerkende.
Jeg tror din datter er HELT normal 
- hvis det er nogen trøst
Min datter bliver 8 her lige om lidt og sikke en kamp vi har med hende, det er så taget letter når hun starter sirenen og det er også så slemt at jeg overvejer at smide håndklædet i ringen og sende hende hos hendes far, MEN jeg tror det er en reaktion på at blive ignoreret lidt ved hendes far der netop har fundet en ny kæreste osv.
Vi er begyndt med kærlig, hård og konstant konsekvens pædagogik herhjemme - vi belønner KUN god opførelse og skaber man sig, hører man ikke efter, eller kan man ikke accepterer et nej, ja så ryger alt det sjove. Jeg er færdig med at være sød Og heldigvis ved jeg med sikkerhed at det drejer sig om en kort periode, og så er vi tilbage med den søde pige vi altid har haft 
Jeg tænker dog at du bør tage kampen med hende nu, hun skal vide det ikke er ok at slå mor, sparke mor og lyve om hvad der er hændt, ellers tror jeg det kan have knapt så rare følger ift at slå, sparke og des lign i børnehaven, løgne der bliver fanget og taget seriøst og en pige der bliver så frustreret over ikke at få opsat de rammer hun har behov for lige nu.
Som regel når man agerer sådan, er det et tegn på at man for en periode har brug for at mærke struktur, regler og trygge rammer og det er desværre ikke måden at opfylde dette når man lader det stå til.
Alt held fremover 
Hun har aldrig været jaloux på lillebror. Han er et år. Han blev født 2 1/2 måned for tidligt og var indlagt med ham ligeså længe, så var jo farmand der havde hende. Gik jo også fint nok, men vi var også ved at bygge hus samtidig med, så de boede hos mine forældre. Da vi endelig var kommet nogenlunde på plads der, var vi nødt til at flytte, så hun måtte flytte børnehave for 2. Gang.. Fandt så ud af, at hun bestemt ik var glad for sin gamle bh, hvor hun trods alt ELSKER sin nye bh. Lillebror går også i vuggestue samme sted nu, så det giver dem jo også begge en tryghed
De elsker hinanden og vi har altid haft hende med til hans bleskift, de er i karbad sammen og hun var med til at putte, da jeg ammede ham.. Så hun er aldrig blevet "glemt". Dog har hun slået ham to gange, i frustration..
Vi har også konsekvenser, men nok ik hårde nok og måske de forkerte.. Især min mand er ALT for blød og det kan altså godt ødelægge en del når jeg har sagt nej og han så siger ja
