Åh hvor jeg dog kender det. Min datter nægtede stort set også andet mad end sin flaske i laaang tid. Så havde hun fx 3-4 dage hvor hun spiste godt, og så vupti så 1-1½ uge hvor hun nægtede. Og hun VILLE spise selv - lukkede munden og vendte hovedet væk, hvis jeg prøvede.
Fuuuck det var hårdt. Og folk havde så svært ved at forstå ens frustration. Jeg tudede dagligt, når hun havde sine ikke-spise-dage. Og hun vejede ingenting, 11 mdr og 7,7 kg, og var/er syg ca hveranden ud, fordi hendes immunforsvar jo bare ikke kommer ordentlig op at køre.
Min SP var aldrig rigtig bekymret, for som hun sagde : "din datter er jo ikke svag og fjern i det pga for lidt mad. Men er stadig fuld af liv og er godt med. dén dag hun bliver svag osv, dén dag villle hun blive bekymret...!"
Nu er hun 1 år, og der går længere mellem hendes ikk-spise-perioder. Hun spiser og spiser, ofte 1½ rugbrød til morgenmad og frokost. Hendes vægt siger omkring 8,5 kg, så det går den rigtige vej.
Ved egentlig ikke hvordan det er vendt med hende. Har bare ikke tvunget hendes til at spise, men respekteret (mens jeg kørte en indre kamp af frustrationer), når hun ikke ville have mere med. Fra hun var omkring 9 mdr, kun 3 flasker dagligt. Nu 1 år, to flasker dagligt, og tænker så småt at begynde at fjerne den ene.
Ved ikke hvad jeg vil råde dig til. Men selv om det er mega svært, så tag den med ro, og giv hende tid.

Anmeld