Hej de Damer!
Jeg er stadig helt i chok. Jeg har nu i 12 år haft et stort ønske om at finde mine biolgiske forældre, men det har vist sig at være meget svært, da min biomor har skrevet i adoptionspapirerne at hun aldrig vil kontaktes af mig, og min biofar er fra Ghana, hvor han sandsynligvis også er i dag. Jeg kender ikke hans navn.
Jeg har så skrevet til diverse "sporløs-find-din-familie-programmer" desværre uden held. I december sidste år oprettede jeg så en søge-annonce på adoption.de men har ikke hørt fra andre, end privatdetektiver som tilbyder deres hjælp.
Ja....det var så indtil igår!!! For pludselig fik jeg en mail fra en pige som hævder at være min søster!! Først var jeg meget bange for at det var spam eller en dårlig joke, men eftersom vi har skrevet frem og tilbage er det ved at gå op for mig, at jeg virkelig har en søster!!!
Desværre viser det sig at min fornemmelse, at min biomor ikke er et særlig positivt eller hjælpsomt menneske, at være sandt. Så nu må vi se hvad fremtiden bringer...
Tak fordi i læste med. Jeg ville nok ikke andet med indlægget, end at komme af med lidt af den indestængde spænding og mærkelige følelse det giver, efter knap 35 år pludselig at have fundet noget biologisk familie!!
kh Julia
Anmeld