Opdragelse af en 2 1/2 årig......

LouiseVous skriver:

Jeg følger lige med. Min datter gør præcis det samme Bare 3 år..

Men jeg har hende helst ikke med ind til byen og hygge shoppe. Og helst hellere ikke med ud og handle, da hun kan finde på at blive så sur hun bare kravler ned af vognen ..

Vil dog lige fortælle at det altså nogen gange er meget bedre end andre gange..

Hun er kun sådan over for mig, min lille søster og mine forældre..
Min lillebror, samt min veninde+kæreste er der ingen problemer hos.. -Så trøster mig selv med at noget opdragelse er gået godt, og hun blot bare prøver Os a. Men synes det er SÅ pinligt til tider og komme ud af huset..

Hej

Ja   det ville bare være så hyggeligt at tage på tøsetur ned i byen med sin datter, men jeg tør simpelthen ikke!

Når Astrid ikke gør det ved andre, så må hun virkelig prøve dig af....men hvor trælst er det ik lige..!...men ja som du skriver så har du da gjordt noget rigtigt siden hun ikke gør det overfør andre

Livia gør det overfor alle...dog ikke i vuggestuen.

kram

Mumto3 skriver:

hmm....børn ER forskellige, min den første behøvede jeg slet ikke se efter, jeg vidst altid at hvis jeg kiggede ned, så stod han der, lige ved siden af mig!!! hver gang!!!

Barn nr 2, var sådan en 'der løb væk' og barn nr 3 er en blanding.

Dog har jeg gjort det med alle tre børn at jeg IKKE løber efter dem. Jeg siger at nu går jeg, og SÅ GÅR JEG!!! Det lærer de rigtig hurtigt, at hvis de ikke vil blive væk fra mor, så gælder det om at 'holde sig i nærheden'.

-men det hjælper jo ikke til en konfirmation. For der bliver I jo ikke væk fra hinanden, men hun kan sagtens løbe 'væk' alligevel.

Hvis hun er 2½ år, så ville jeg sætte mig ned, en dag I har en god stund sammen og så sætte nolge helt klare og tydelig regler for hvordan du vil have det når I er ude. Hver gang hun gør en lille bitte ting af det du gerne vil have, så ros, ros, ros hende for det, og 'glem' det når hun gør det hun ikke må. Så tror jeg automatisk at hun vil rette sig mere og mere efter hvad der er tåleligt for jer begge to.

Mine kampe har været når jeg skulle hente i institutionen, der har mine børn rendt væk men det har hjulpet når vi så har lavet en klar aftale: Når jeg kommer og henter dig,vil jeg have at du løber og til mig, og så giver jeg dig en stor svingetur!!! Så ved de hvad der skal ske, og så går det godt, men når jeg så glemmer at fortælle det skal være sådan når jeg henter....ja så løber de bare væk og gemme sig.

Jeg har ingen problemer med at være i Bilka o.lign, men afhentning kan stadig være et problem. Vi har alle vores at kæmpe med

Håber I får en god dag på fredag!

mange tak for dine gode råd og dine erfaringer, det kan jeg virkelig bruge til noget.

Og du har så meget ret i at børn er forskellige, det havde jeg nok lige glemt lidt i mine frustrationer.

Det lyder som en god ting, det du gør med afhentningen i institution, den tror jeg at jeg vil forsøge, for jeg har meget svært ved at få hende med hjem især hvis de er udenfor.

Jeg har prøvet at snakke med hende og hvordan og hvorledes inden vi skal noget, men fokusere nok mere på de dumme ting hun så gør end på de gode ting hun trods  alt også gør. Så det med at rose for de gode ting og "glemme" de dumme vil jeg helt sikkert gøre noget mere i.

Mange tak for dine gode og konstruktive råd

lassemor07 skriver:

Har ingen gode råd men kan udemærket godt forstå dig fuldt ud for jeg har en knægt på 5 som laver det samme og han synes det er meget sjovt af vi løber efter ham men vi kan heller ikke bare lade ham rende for han render ud af butiken vis det er det han har lyst
Skal lige siges af han er blevet bedre til af høre efter jo ældre han er blevet men har godt nok rendt mange km igemmen butiker og mange bekymringer fordi han er stukket af så man ikke kunne se ham
Han er meget ipuls drevet men er ikke itvilv om han nogle gange gjorde det fordi han synes det var sjovt
Men det jeg gør nu og har hjulpet til der vi er nu er af det er iorden af han går ved siden af vognen men han skal holde fast eller gå lige ved siden af og vis han en gang begynder af stikke af så kommer han lige op i vognen som han på igen måde gider så kan han få lov til af side der og se sur ud

Tak for din forståelse

Ja det er nemmelig nogen gange noget råd det der med at de stikker af ik!

Nogen gange står man i nogen situationer hvor man sagtens kan sige" nåh men mor går, så hej hej" også gå væk fra barnet, og når jeg gør det så kommer hun også stormende når jeg er nået tilpas langt væk, men jeg tør også kun at gøre det når vi er steder hvor det ikke kan blive farligt. Jeg tør ikke gør det når det evt kan komme biler eller ved noget vand osv for jeg ved ikke hvad hun gør. Jeg har prøvet at hun bare er fortsat med at gå væk fra mig!

pyy...det er svært

Men jeg er da glad for at høre at det trods alt er blevet bedre med aldreren med din søn....så er der håb forude....laaaangt forude

Tullen85 skriver:

Jeg har en rem i barnevogn og klapvogn han SKAL holde ved når jeg siger det, ellers kommer vi ingen vegne, og gør han ikke det kommer han op og sidde, hvilket er en ond ond straf hvis man spørger ham, så det er sjældent nødvendigt. Men ja, han prøver også græser af, og blir ofte stik tosset når jeg spænder ham fast i klapvognen når han smutter fra mig, men tror ikke man kan undgå det totalt. Men synes det hjælper ret godt med den rem, bruger dagplejen også så han er rimelig vant til den.. og så selvfølgelig holde fast i at holdes der ikke fast så kan han ikke gå selv..

hej

Tak for råd og svar.

De bruger også den rem i vuggestuen, så når vi er afsted med klapvognen er problemet ikke så stort faktisk. Hun tager helt aftomatisk fat i klapvognen og går pænt ved siden af. Og hvis ikke så ryger hun op i klapvognen, som også er en meget ond straf for hende.

Problemet er størst når vi tager bilen ned i byen og ikke har klapvognen med.

forår skriver:

hej

Tak for råd og svar.

De bruger også den rem i vuggestuen, så når vi er afsted med klapvognen er problemet ikke så stort faktisk. Hun tager helt aftomatisk fat i klapvognen og går pænt ved siden af. Og hvis ikke så ryger hun op i klapvognen, som også er en meget ond straf for hende.

Problemet er størst når vi tager bilen ned i byen og ikke har klapvognen med.

Så må jeg være et svar skyldig, for der er min søn heller ikke et englebarn hehe... Begyndte at lade ham tage sådan en barne indkøbsvogn og det virkede SUPER de første 4 gange, men nu må der ikke komme vare i, ud over alle dem han selv putter i, og jeg fjerner igen, og nu løber han bare rundt med den i stedet for og køre ind i ting, og slår sin selektiv hørelse til... suk suk.. :-D

StineW79 skriver:

Ved at der nogen som bruger en gå sele, når de er ude og handle osv, for at ungerne ik ska stikke af. Ved ik om det evt ku være en løsning? 

Ellers ville jeg nok bare sætten barnet op i vognen. Har et hold venner som har brugt den med at sætte deres børn ud i bilen ( ved den lokale købmand ) hvis de ik har hørt efter også handlet ind på 5 min! Efter et par gange har se ik haft problemer med at ungerne stak af.

Ved godt at to af forslagene lyder lidt onde, men ellers må man jo se om ik indkøb ka nåes i den barnet er hentet. 

Syntes i øvrigt at det lyder helt normalt! Nogle børn er bare mere " frygtløse" på det punkt! Vh stine

Min stedfar har også nævnt  det med en sele, men det vil jeg bare ikke, slet ikke når hun er så stor, det ville virke forkert i mine øjne

Jeg handler også som ofte uden hende og det fungere jo selvfølgelig bedst, men synes bare ikke at det nytter noget ikke at face problemet, hvis du forstå, for hun bliver jo nød til at lære det

Og ja som en anden skrev så er børn jo forskellige og nogen er som du skriver bare mere frygtesløse.....og min datter er nok en af dem..suk

tak for dit svar

MissMammy skriver:

Hej, 

Min datter som nu er 3 og 3 måneder og hun er en vildbasse og havde i en lang periode simpelthen for travlt med at udforske til at høre efter og stå stille. 

Hvad vi gjorde var at inden vi trådte ud af bilen, forklarede jeg kort, tydeligt og klart hvad jeg forventede og hvad der ikke var tilladt og hvad der gjorde mig glad. Vi tog klapvognen med og kunne hun ikke høre efter og komme når når vi kaldte eller ikke løbe for langt væk, så var det i klapvognen. Vi har den stadig med nogle gange ( godt 8 måneder senere), men skal sjældent bruge den mere fordi hun ved nu, hvad der sker og hun hader at sidde i klapvognen. 

Hun bliver også mindet om hvad der er iorden hvis man lige glemmer det. Masser af ros og hjælp og pegen på forskellige ting for at abstrahere fra at bare løbe væk, Fat mod, jeg troede aldrig at hun ville blive bedre og var simpelthen så nervøs, når jeg gik med hende mht biler osv. 

Held og lykke

Tak for svar og råd

Jeg er glad for at høre at det trods alt har hjulpe hos jer jo ældre din datter er blevet....så er der håb forude Jeg er også overbevist at det nok skal lykkes en gang, men ville bare ønske at det var nu

Jeg vil, som en anden også skrev, og som du skriver prøve at fokusere på de gode ting hun gør når vi er ude i stedet for at fokusere og stresse over de knap så gode ting hun finder på.

4kløver skriver:

Kan fortælle en sjov historie som jeg den dag griner af. Min store søn var heller ikke en "sød" dreng når vi var ude og købe ind. Han kunne blive så gal at han tog sit glads øje ud og kastede det igennem bukiken så jeg skulle ligge og røde rundt. Fik et fif at jeg skulle prøve at giv ham noget han skulle hente og det gik rigtig godt..

Det lyder som en god ide, det med at få hende til at hjælpe mig med at handle. Det må jeg prøve.

Tak for råd

Tullen85 skriver:

Så må jeg være et svar skyldig, for der er min søn heller ikke et englebarn hehe... Begyndte at lade ham tage sådan en barne indkøbsvogn og det virkede SUPER de første 4 gange, men nu må der ikke komme vare i, ud over alle dem han selv putter i, og jeg fjerner igen, og nu løber han bare rundt med den i stedet for og køre ind i ting, og slår sin selektiv hørelse til... suk suk.. :-D

Livia er til tider ret god med sådan en lille vogn der. De gange vi har brugt den er det gået godt....bare ikke lige i forgårs! Der løb hun rundt som en anden fartdjævel. fandt alle mulige ting og sager og puttede i vogen...suk.......troede ellers at den var en sikker vinder!

fed kommetar med den selektive hørelse den kender jeg også godt

forår skriver:

Hej damer

Jeg er så fortvivlet, og håber at der er nogen som har nogen gode råd!!

Min datter fylder 2 1/2 år i denne mdr. Hun er velfungerende, en glad pige med spræl i. Hun er rigtig langt fremme både sprogligt og motorisk....MEN...

Jeg kan ikke styrre hende når vi er ude. Hun stikker af hele tiden og jeg kan ikke få hende til at stoppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, det  frustere mig rigtig meget.

Jeg tør ikke have hende med ned i byen, jeg tør ikke lade hende gå selv når vi handler. Og det dur jo ikke i det lange løb.

I dag var vi i Bilka og Livia sad selvfølgelig i vognen og der kørte vi forbi en lille pige på samme alder, som stod der på gulvet ved siden af sine forældre lige så fint...og da de sagde "kom her skat" så trissede den søde lille pige afsted sammen med sine forældre...uden DRAMA.....hvordan kan de det??? Det gad jeg også rigtig gerne at kunne.

Jeg ved godt at alderen har meget at sige. Hun prøver grænser af og kan og vil alting selv!....men hvorfor fungere det for andre og ikke for mig??

Jeg er alene med hende, men det er nøjagtig samme historie når hun er hos mormor og morfar, som hun ser ugentligt.

Vi skal til konfirmation på fredag og jeg FRYGTER det så meget. Der er altid ballade når vi er ude, og det er bare så pinligt.

hvad skal jeg gøre? nogen gode råd?

krammer

Hej ven

Kan virkelig føle med dig, og det kan bare være SÅ svært med de små! Nogle gange er de blide som engle og man tænker: "Wow! Nu har vi brækket koden - nu kører det!". For så den næste dag at gå helt i....ja MOS!

Jeg har selv en søn på 2 1/2 år og vi bruger også det trick med at han SKAL holde i klapvognsstroppen eller i min hånd når vi er ude ellers er det bare op i vognen, makker! Hvad jeg også gør - hvis vi er ude uden klapvogn - er at jeg har hans lille 3-hjulet cykel med. Den har sådan en stang bagpå så mor jo faktisk styrer  Den er et hit og jeg har da aldrig problemer.

Ellers er jeg normalt meget kort og kontant når han ikke hører efter. Han får to advarsler og virker det ikke så går vi hjem - OG SÅ GÅR VI HJEM! Han bliver selvfølgelig rasende, og ja jeg ved godt at man skal korrespondere med sine børn, men hos en to-årig mener jeg altså at det er nok at sige: NEJ, nu går vi hjem for du vil ikke høre efter. Og det er alt for farligt at løbe rundt alene. BUM! End of story! Ja ok, med hånden på hjertet så kommer der nok lidt afledningsteknik ind herefter

Vi har især kampe ved afhentning i dagpleje og ved middagsbordet - og der bruger vi samme princip, men hjæææælp hvor kan det være svært.

Sorry, var vist ikke til megen hjælp, men vil i det mindste lade dig vide at du ikke er alene. Og held og lykke med konfirmationen.

Kram